Corona-virus: Gode råd og svar til AMR


Danmark er ramt af corona-virus, og skoler og dagtilbud har været lukket landet over, men er fra midten af april gradvist genåbnet. Hvad betyder det for dig som AMR og dine kollegaer? Her er svar og gode råd, der dækker det meste af det, du har brug for at vide.


Opdateret d. 13. juli 2020

Som AMR gør du også en forskel lige nu! Der er mange bekymringer, usikkerhed og spørgsmål der presser sig på for dig og dine kollegaer i denne tid.

Du kan som AMR være med til at skabe ro og bidrage til, at I sammen får håndteret situationen på bedst mulig vis. Hvis du er i tvivl om sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads, kan du altid kontakte din lokale BUPL fagforening.

For at hjælpe dig, har vi derfor lavet denne side til dig, med spørgsmål/svar, rettigheder og kontaktinformationer.

Genåbning – spørgsmål og svar

Risikogruppen

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utryg ved at gå på arbejde, enten fordi jeg selv eller en i min husstand er i risikogruppen?
Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der foretager den sundhedsfaglige vurdering af, om der er en sundhedsmæssig risiko ved, at du går på arbejde. Er der en risiko ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din leder og aftale, om der er mulighed for omplacering til andre opgaver. Du kan evt. skulle fremvise en lægeerklæring, hvis din leder ønsker dette.

Gravid

Jeg er gravid og nervøs for at genoptage mit arbejde på grund af COVID-19. Kan jeg sygemelde mig?
Svaret på det afhænger af, hvor langt du er i din graviditet. Indtil din 28. graviditetsuge er du stillet som andre medarbejdere i risikogruppen. Det betyder, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der skal foretage den sundhedsfaglige vurdering og dermed ikke dig eller din arbejdsgiver.

Fra din 28. graviditetsuge skal du – ud fra et forsigtighedsprincip – have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner. Hvis det ikke er muligt for dig at arbejde hjemme, skal du sygemeldes.

Nye arbejdsopgaver

Hvad med alle de nye arbejdsopgaver og rutiner der skal overholdes?
Din arbejdsgiver skal sikre at du får en udførlig instruktion og sættes ind i nye opgaver. Instruktion og oplæring er beskrevet i Bekendtgørelsen om Arbejdets udførelse § 18. Det er især relevant i forbindelse med nye arbejdsopgaver eller nyt arbejdsudstyr. Man skal kunne udføre sit arbejde på en farefri måde.
Se lov om arbejdsmiljø

Værnemidler

Kan jeg kræve at der er de nødvendige værnemidler?
Det er vanskeligt at vurdere de præcise behov for brug af personlige værnemidler i arbejdsprocesser med smitterisiko for Corona-virus, fordi der ikke som ved fx kemi foreligger testmaterialer om beskyttelse overfor eksponering. Det er derfor Sundhedsmyndighedernes anbefalinger og krav, der skal lægges til grund for vurderingen af behov for brug af personlige værnemidler. Brug af værnemidler i forhold til den konkrete situation og smitterisiko med Corona-virus er reguleret i Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø § 6, stk. 2 og i §§7, 8 og 9 i Bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler.

Arbejdstidsregler

Arbejdstid – varsling af flere timer – gælder arbejdstidsreglerne under corona krisen?
JA det gør de.

Du er som udgangspunkt forpligtet til at udføre pålagt mer- eller overarbejde, hvis der er tale om en særlig situation med midlertidig spidsbelastning, og det er nødvendigt, at mer- eller overarbejdet udføres. Men der er grænser for, hvor meget eller hvor længe en leder kan forlange, at du arbejder flere timer end du er ansat til. Jo mere nødvendigt det er, at mer- eller overarbejdet udføres, desto stærkere personlige grunde skal der til, for at du kan afvise at påtage dig arbejdet.

AMR og leder skal være opmærksom på at arbejdsbyrden ikke overstiger den pågældendes ressourcer i for lang tid (krav/ressourcer) – og huske at forebygge stress.

Hvis din tjenesteplan ændres med mindre en 4 døgns varsel, gælder reglerne stadigvæk om tillæg for omlagt tjeneste.

Hvis din leder insisterer på at sætte dig op i tid mere permanent, skal hun varsle dig sagt op i din stilling på ex. 30 timer, og tilbyde dig genansættelse på ex.37 timer. Hvis du bliver varslet opsagt, skal BUPL orienteres, og så hjælper din lokale fagforening dig.

Pauser

Personalets pauserum er inddraget til grupperum for børn, og vi har nu ingen steder at holde pause. Hvad er vores rettigheder?
Personalets pauserum må som udgangspunkt ikke inddrages, men hvis det alligevel er sket, skal I anvises et andet sted at holde pause, som overholder nedenstående krav.

Når dette er sagt, kan der i den konkrete situation være brug for kreative og midlertidige løsninger, men hvor det selvfølgelig sker i en dialog med ansatte og AMR.

Reglerne er:
I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet.

Arbejdsstedet skal endvidere overholde kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende færdselsveje- og arealer, arbejdsrum, temperaturforhold mv., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger, herunder spiseplads, håndvaske, garderobe, omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads.

Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne.

Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning, og der skal være vinduer, der er anbragt, så man kan se ud på omgivelserne. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig. Spiserum må ikke have direkte adgang til WC-rum eller forrum til WC-rum.

Jeg er kommunalt ansat – har jeg ret til at holde pause – også i en coronatid?
Ja det har du. Overenskomstens bestemmelser om pauser gælder også i en coronatid.

Du skal aftale, hvordan, hvornår og hvor du holder pauser. Hvis du og dine kolleger i den aktuelle arbejdssituation har brug for at lave ny eller andre aftaler om pauser, så bør det ske i en dialog på arbejdspladsen.

Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at “pauser af mindre end en 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til arbejdsgiverens rådighed og altså ikke kan forlade institutionen, skal medregnes i arbejdstiden”. Den frokost, som varer under 1/2 time, og hvor man kan blive tilkaldt, skal altså beregnes som almindelig arbejdstid.

Hvis man derimod holder frokost på 1/2 time eller mere, hvor man samtidig forlader sin arbejdsplads, skal denne pause ikke indgå i arbejdstiden som arbejde.

Det har altid været kutyme på daginstitutions-, skole- og klubområdet, at de ansatte har ret til betalte pauser på en lille halv time dagligt. I en sådan pause står den ansatte i princippet til rådighed, og pågældende må ikke forlade arbejdsstedet. Derfor tæller pausen også med i arbejdstiden.

Det er umuligt at arbejde 7,4 timer i træk, måske særligt på daginstitutions-, skole- og klubområdet, så småpauser på ca. 10 min. tilrådes.

Formålet med at holde en pause er at komme kortvarigt væk fra sit arbejde både fysisk og mentalt. Det er arbejdsgivers pligt at sikre, at arbejdet er tilrettelagt således, at det sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt – så en medarbejder ikke bliver syg af at gå på arbejde. Passende pauser er med til at sikre at dette ikke sker.

Det er i øvrigt ikke beskrevet i arbejdstidsaftalen, hvor mange pauser, der skal planlægges med eller hvornår disse pauser skal placeres. Tilrettelæggelse af pauser på arbejdspladsen bør aftales i MED, og drøftes mellem institutionens ledelse og medarbejdere, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

Det er således efter BUPL´s opfattelse ekstra vigtigt i denne tid, at netop pauser tilgodeses, så arbejdet kan ske sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

 

Jeg er ansat på en privat institution – har jeg ret til at holde pause – også i en coronatid?
Overenskomstens bestemmelser om pauser er også gældende i en coronatid. Hvis din daglige arbejdstid overstiger 6 timer, har du ret til en betalt pause på indtil 29 minutter, hvor du skal stå til rådighed og derfor ikke må forlade din arbejdsplads.

Overenskomsten skal ikke tolkes på den måde, at hvis du har færre end 6 timer på arbejde, så kan du ikke få en pause. Passende pauser er med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, men det kan være en kortere pause end 29 minutter, og det skal aftales på din arbejdsplads.

 

Jeg er ansat på en fri grundskole– har jeg ret til at holde pause – også i en coronatid?
Arbejdsmiljøloven gælder også på de frie grundskoler, hvorfor du har ret til pauser og restitution i løbet af din arbejdsdag.

Pauser af mindre end ½ times varighed, hvor du står til rådighed og ikke kan forlade dit arbejdssted, medregnes i din arbejdstid. Pauser over ½ time medregnes ikke i din arbejdstid.

Din arbejdsdag skal tilrettelægges således, at kortere eller længere pauser indgår som en naturlig del af hverdagen. Hvis din daglige tjeneste kan deles af en pause på mere end 30 minutter uden løn, skal der dog betales godtgørelse.

 

Mere om pauser
Se også:

Indretning

Hvordan skal kontorarbejdspladsen indrettes?
Der gælder de almindelige arbejdsmiljøregler for indretning af kontorarbejdspladser og det er arbejdsgiverens ansvar at de ansatte ikke bliver syge af arbejdet.

Grundlæggende skal et arbejdsrum være på min. 7 m2 og have dagslysadgang i form af et vindue man kan kigge ud af.

Det særlige ved arbejde på kontor er, at medarbejderne ofte sidder på kontorer, som de deler med andre.

 

Må pædagogerne mødes med familier/unge og i så fald hvordan?
Arbejdet i et kontormiljø og møder med både kollegaer og familier og klienter betyder, at medarbejderne i løbet af en arbejdsdag kan være i fysisk kontakt med mange. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal denne kontakt begrænses og foregå under forhold, som reducerer risikoen for smitte med coronavirus.

  • Anvend mest muligt møder via skype og lign.
  • Ved fysiske møder skal der være mindst 1 meters afstand.
  • Der skal være mulighed for afspritning, som fortages før og efter mødet.

Og generelt skal sundhedsstyrelsen retningslinjer følges.

Læs merre om indretning af kontorarbejdspladser

Støj

Akustikken er forfærdelig og larmen er massiv, selv med ganske få børn på stuen. Hvilke tiltag kan man evt. gøre for at undgå rumklang på stuerne i daginstitutioner, nu da alt blødt og ikke-vaskbart er lagt langt væk, og det eneste, der er tilbage, er hårdt legetøj, hårde gulve, vægge, lofter og reoler?
Der findes i dag en lang række løsninger for at bedre akustikken i rummet, som kan være i form af speciallavede opslagstavler, rumdeler, væg- og loft absorbenter, beregnet til formålet. De kan alle nemt opsættes, og gøre en stor forskel på akustikken i rummet.

Når man fjerner elementer som er en del af den faste akustik regulering, for at overholde lovens krav, på 0,6 el. 0,4 sekund i efterklangstid, så skal man sikre sig at, efterklangstiden på anden vis overholdes, da det er et lovkrav jf. bygningsreglementet. Formelt skal en APV sikre at det sker, således, at evt. nye opståede arbejdsmiljømæssige forhold, der er en afledt effekt af corona tiltagene, sikres løst på anden vis.

Efterklangstiden skal overholdes.

Ytringsfrihed

Min leder siger, det er bedst jeg ikke skriver om det, vi synes er svært ift. corona og genåbningen på Facebook, fordi det virker negativt. Kan man blive fyret, hvis man udtrykker noget, der opfattes kritisk?
Ytringsfriheden gælder også i tider med corona eller andre store udfordringer. Du må som udgangspunkt gerne ytre dine egne meninger offentligt; også på de sociale medier. Du skal som altid huske, at det skal være tydeligt, at du udtaler dig på egne vegne og ikke på institutionens vegne. Du skal også huske at overholde din tavshedspligt og du skal holde dig til sandheden. Det betyder, at du skal være omhyggelig med at gengive faktiske forhold sandfærdigt og korrekt. Hold en god tone.
Du kan læse mere om ytringsfrihed

Hvis du oplever at, dine ytringer bliver mødt med en trussel fra din arbejdsgiver eller din leder, skal du tage kontakt til din lokale fagforening.

Telte

Må vi opstille telte og bruge dem til børnene?
Ja, det må man godt, men der er en række forhold, love og regler der skal påses. Der ud over er der en forhold som BUPL anser er vigtige og bør være drøftet i AMO inden man vælger denne løsning.
Se: Notat om brug af telt i forbindelse med Covid-19 (pdf)

Er det farligt at opholde sig i et telt under tordenvejr og lyn?
Både ja og nej….. Et telt kan godt give beskyttelse, hvis man står inde midt i teltet og ikke rører ved noget -så yder det en vis beskyttelse. Men hvis lynet slår ned, sker det i stålstængerne og hvis man rører ved dem er det livsfarligt. Det forstår voksne jo, men ikke børn, og det vil ikke være rimeligt at lægge det ansvar over på de ansatte.
Derfor skal der ved brug af telte ske en risikovurdering af forholdene og arbejdsgiver skal fastsætte løsninger og handlingsplaner så risici forbygges.
Se: Vejledning om ophold i telt i tordenvejr (pdf)

APV

Kan vi bruge APV ifm. med genåbning af institutionen og nye rutiner m.v.?
Ja det kan I. Arbejdspladsvurdering (APV) er en kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne, samt en vurdering af sygefraværet. APV er en lovpligtig proces, som skal gennemføres hvert 3. år, samt hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene.

Væsentlige ændringer kan f.eks. være ændret organisering af arbejdet, ny indretning af arbejdspladsen, brug af telt og toiletvogne m.v.

Opgaven med APV kan umiddelbart virke overvældende og tung. Men sådan behøver det ikke at være. I kan lave en APV på mange niveauer, og der er ingen faste krav til omfang og dybde. Det vigtigste er, at I kommer i gang med arbejdet. Hellere en simpel APV, som bliver fulgt godt op, end en kæmpe analyse, der samler støv på hylderne.
Tag derfor udgangspunkt i de konkrete forandringer, -hvad indebærer de, og hvad skal vi gøre for at løse det?

Eksempel:
Der opstilles en toiletvogn, og der er kæmpe trappetrin som børnene ikke selv kan klare, så derfor må de løftes.

  • problemstilling afdækkes
  • løsningsmuligheder opstilles og drøftes
  • handling på løsning.

Løsning: Der bestilles en tømrer, der laver en rampe som børnene selv kan gå op af.

Hent mere inspiration og hjælp her:

Generelle råd

Hvordan skal jeg forholde mig til corona-virus?
Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Styrelsen opdaterer løbende sine anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til den smitsomme corona-virus.
Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Derudover har myndighederne samlet alle oplysninger og vejledninger om corona-virusset på coronasmitte.dk
Læs om myndighedernes nyeste tiltag

Hvordan kan jeg forebygge corona-smitte?
Du kan beskytte både dig selv og børn og voksne omkring dig ved hjælp af helt klassiske hygiejne-dyder, som eksempelvis god håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre. Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.
Læs Sundhedsstyrelsens håndbog om hygiejne

Hvordan skal vi forholde os, hvis der konstateres smitte med COVID-19 i institutionen, enten hos børnene, elever eller medarbejdere?
Sundhedstyrelsen har i et nyt materiale af 29 maj 2020, beskrevet, hvordan man skal håndtere smitte og bryde smittekæden.

Må jeg kramme børnene?
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har flere gange fastslået, at børnene gerne må kramme hinanden i de grupper, de hører til i. Og ministeren har ligeledes fastslået, at pædagoger gerne må kramme børnene, trøste dem fysisk, skifte blev og putte dem.
Læs artikel fra Børn&Unge: Børneministeren: Krammere er stadig en rigtig god idé

Ansatte skal vaske hænder med vand og flyende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de har været i fysisk kontakt med børn fra en anden stue eller gruppe. Fysisk kontakt som håndtryk og kram skal undgås mellem det pædagogiske personale og mellem personale og forældrene.
Du kan læse Sundhedsstyrelsens vejledning om genåbningen

Er Corona en sygdom, der er arbejdsskadedækket?
Hvis man gennem arbejdet har tæt borgerkontakt og bliver smittet med Corona, kan det være en arbejdsskade. Det gælder også pædagoger.

Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at man ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, men man skal sandsynliggøre at smitten er sket på arbejdet. I en vejledning fra myndighederne står der, at man eksempelvis vil se på om smitterisikoen på arbejdet vurderes at være højere end risikoen i fritiden. Hvis en pædagog i sin fritid har haft begrænset kontakt med andre ud over familie og få venner ad gangen, vil det tale for en anerkendelse af at smitte er sket på arbejdet og dermed er en arbejdsskade.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet gennem dit arbejde, kan du kontakte din lokale fagforening, som hjælper dig med evt. anmeldelse af en arbejdsskade.

Se ny vejledning fra Beskæftigelesministeriet: Ansatte kan få sygdom med COVID-19 anerkendt som arbejdsskade

Handlemuligheder

Hvis I ansatte på en institution ikke mener arbejdsmiljøforholdene er sikre nok i disse coronatider kan I:

  1. tage fat i forvaltningen
  2. kontakte Tilsyn og Rådgivning i Styrelsen for patientsikkerhed (tidl. Embedslægeinstitutionen)
  3. kontakte Arbejdstilsynets hotline (Call Center). Tlf. 70121288
  4. kontakte Arbejdsmedicinsk klinik
  5. kontakte den lokale BUPL fagforening

Hvis det skulle vise sig at der enkelte steder opstår alvorlige og akutte arbejdsmiljøproblemer, som det er vigtigt at få Arbejdstilsynet ind i hurtigt, så er anbefalingen at du kontakter den lokale BUPL fagforening som kan rette henvendelse på vegne af medlemmer.

Guide: Når arbejdstilsynet kommer på besøg

Indledning
Der bliver nu skruet op for blusset i Arbejdstilsynet, der er med til at sikre, at vores arbejdsmiljø ikke gør os syge, og at arbejdsgiverne overholder arbejdsmiljøreglerne.

Aftalen om udvidelse af Arbejdstilsynets indsats trådte i kraft den 25. maj 2020. Aftalen, der blev indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier, siger bl.a.: ”I takt med genåbningen er der behov for at Arbejdstilsynet og andre offentlige tilsyn og kontrolmyndigheder følger med.”

I perioden fra d. 25. maj til d. 8. juni vil Arbejdstilsynet udelukkende gennemføre målrettet specialtilsyn, som er tilpasset den særlige situation med corona-smitte og kun har fokus på forebyggelse af smitterisiko og ulykker.

Mandag den 8. juni 2020 overgår Arbejdstilsynet med fuld bemanding til almindelige grundtilsyn, som vi kender dem, men suppleret med tilsyn med fokus på forebyggelse af corona-smitte.

Grundtilsynet ser som altid på væsentlige arbejdsmiljøproblemer som fx kemi, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og det formelle arbejdsmiljø. Derudover vil der fortsat også gennemføres tilsyn på baggrund af alvorlige ulykker og klager.

1. Når arbejdstilsynet kommer på besøg
Tilsynene er varslede besøg. Det betyder, at institutionen får en henvendelse om, at der er planlagt et tilsynsbesøg. Det sker mindst én måned før besøget og ofte op til 4 måneder før.

I får ikke en præcis dato for besøget.

Formålet er at give tid til, at institutionen kan forberede sig på tilsynet, dvs. at AMO kan mødes og skabe overblik, finde relevant materiale frem og sikre, at det er opdateret, fx arbejdspladsvurdering (APV), trivselsundersøgelse og mappen med faremærkede kemikalier.

Ved besøget bliver institutionen ringet op, når tilsynsførende holder udenfor på P-pladsen, og lederen bliver bedt om at møde dem udenfor, evt. sammen med AMR eller en medarbejderrepræsentant.

Tilsynet vil altid sikre, at der har været kontakt til AMR eller en medarbejderrepræsentant, inden tilsynet er færdigt.

Den første kontakt med tilsynet vil altså for det meste foregå udendørs, men vil også indebære, at der bliver ført tilsyn med indendørs arbejdsprocesser.

2. Selve tilsynet
Et besøg i daginstitutioner vil som hovedregel vare 1-2 timer, men kan vare længere alt efter institutionens størrelse og kompleksiteten i de arbejdsmiljøudfordringer, der er.

Et besøg på skoler tager normalt længere tid, fordi der er en række faglokaler, som kræver lidt mere tid.

Hvis tilsynsførende vurderer, at der er grund til at tale ekstra meget om det psykiske og sociale arbejdsmiljø eller til at observere arbejdsopgaver med særlige ergonomiske udfordringer, kan de udtage institutionen til et ekstra besøg. Det opfølgende besøg planlægges i samarbejde med institutionen.

Når det gælder tilsyn med forebyggelse af smittespredning, tager AT udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vil gennemgå dem i en dialog på mødet. Fokus er på, at SST’s retningslinjer og anbefalinger er overholdt og fulgt.

Vedr. ulykker og ulykkesrisiko vil AT spørge ind til forholdene ved nye arbejdssituationer/opgaver i forhold til at undgå farer og mulige risiko:

  • Er der foretaget en risikovurdering af forholdene?
  • Hvad kan gå galt?
  • Hvad skal vi være opmærksomme på?
  • Har vi foretaget sikkerhedsforanstaltninger for at undgå disse risici?

AT vil ikke kræve skriftlig dokumentation for denne del, men arbejdsgiveren skal kunne bekræfte, sammen med jer, at det er sket denne risikovurdering.

Find gode råd til forberedelse af tilsyn i afsnit 4.

3. Reaktioner og påbud
Resultatet af et tilsynsbesøg kan være alt fra mundtlige vejledninger om de tematikker, man har drøftet, til en form for reaktion. Normalt vil den tilsynsførende gerne vejlede generelt om relevante arbejdsmiljøemner.

Hvis Arbejdstilsynet vælger at træffe en skriftlig afgørelse, kan der være tale om forskellige typer alt efter formålet med påbuddet og situationens alvorsgrad og kompleksitet.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at arbejdsgiver ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at beskytte de ansatte i forhold til at forebygge ulykker og smittespredning, vil det kunne udløse et strakspåbud. Strakspåbuddet er begrundet i, at påbuddet ellers vil være forspildt. Det vil også kunne udløse et strakspåbud, hvis de ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse.

Hvis I skulle få et påbud, bør lederen kontakte forvaltningen og orientere om det. AMR opfordres til at orientere jeres fagforening om det, så de kan hjælpe.

Påbud vil blive sendt af AT til arbejdsgiveren (kommunen for kommunale institutioner og bestyrelsen for private/selvejende). Arbejdsgiveren har så pligt til at informere AMO-organisationen og iværksætte løsninger.

Jeres lokale BUPL-fagforening vil også kunne vejlede jer i forhold til håndtering af et eventuelt påbud.

Når det gælder løsningsmuligheder i forhold til smitteforebyggelse, forlyder det fra Arbejdstilsynet, at det er arbejdssituationen, der skal løses. Det er ikke det, at man går på arbejde, der udgør smitterisikoen. Det er fx manglende adgang til håndsprit og manglende afstand, der udgør risikoen.

4. Gode råd og overvejelser, inden AT kommer på besøg

Som AMR kan du evt. lade dig inspirere af følgende liste:

  • Brug tid på at samle op på, hvilke udfordringer I har haft under corona-tiden, og hvilke tiltag der har være arbejdsmiljømæssige udfordringer i.
  • Tal med kollegerne enkeltvis, hvis der er tid, sæt et punkt på personalemødet eller brug skriftlig kommunikation via mail/sms, hvis fysisk møde ikke er muligt.
  • I forhold til forebyggelse af corona-smitte bør I overveje, om der stadig er uløste forhold? Og hvilke foranstaltninger har I foretaget?
  • Lav evt. en ”mini” APV om arbejdssituationen ifm. corona-situationen og genåbningen – som et arbejdsredskab til dig som AMR.
  • Noter de overvejelser, du/I har gjort jer i forbindelse med nye arbejdssituationer/opgaver, fx opsætning af telte, toiletvogne, akustik, mv.
  • Husk at oplyse om udfordringer, der kan være med det psykiske arbejdsmiljø, og husk, at I skal tale om udfordringerne ud fra jeres perspektiv som medarbejdere.
  • I må gerne tale om, hvad I oplever, det gør ved børnene, men husk at Arbejdstilsynet kontrollerer jeres arbejdsmiljø og ikke børnenes.
  • Hvis I oplever udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, så fortæl, hvad det psykiske arbejdsmiljø kan bunde i (fx normeringerne) og hvad det konkret gør ved jer (fx ondt i maven, søvn- eller hukommelsesbesvær).
  • Hvis I oplever dårlig samvittighed, fordi I ikke kan overskue eller nå jeres opgaver, er det vigtigt, at I fortæller konkret, hvad det betyder for jeres trivsel og stressniveau.
  • Er der meget ekstra arbejde og overarbejde på jeres arbejdsplads, så hav dokumentation på det, fx afspadseringsregnskaber.
  • Arbejder I meget hjemme eller i jeres pauser, er det vigtigt, at I oplyser Arbejdstilsynet om dette. Har I systematisk ikke pauser pga. skemaplanlægningen skal I oplyse AT om det.
  • Har I udfordringer med det ergonomiske arbejdsmiljø, skal I oplyse AT om de konkrete konsekvenser ved de udfordringer, der er (fx sygefravær på grund af smerter, mange kolleger, der tager smertestillende piller, hvor det gør ondt, osv.)
  • Vær opdateret på jeres APV. Hvor står den, er der fulgt op på den, mv.?
  • Har du ikke den nødvendige tid som AMR til at løse din opgave, bør du gøre AT opmærksom på det.
  • Har du ikke den lovpligtige efteruddannelse, bør du gøre AT opmærksom på det.
  • Har I et godt og tillidsfuldt samarbejde i TRIO eller arbejdsmiljøgruppen, skal du gøre opmærksomt på dette.
  • Ved grundtilsyn kan der opnås en grøn smiley efter tilsynsbesøget, hvis arbejdsmiljøet er i orden. Er der imidlertid problemer med arbejdsmiljøet, udløser det gul eller rød smiley, ligesom virksomheden kan blive omfattet af forskellige reaktioner og pålagt at indsende dokumentation.
  • Husk, at Arbejdstilsynet også er en medspiller der forsøger at hjælpe, hvis der er brug for det.

5. Efter et tilsynsbesøg
Det er altid en god idé at tage tilsynsbesøget op på et møde og dele de eventuelle vejledninger, der kommer ud af besøget – også selvom I ikke har fået reaktioner fra Arbejdstilsynet.

Det giver inddragelse af de medarbejdere, som har hørt om besøget, men ikke har haft en central rolle i det. Det er også en mulighed for at få drøftet, om mundtlige vejledninger fra besøget giver anledning til handlinger og få talt med alle medarbejdere om eventuelle påbud, og hvordan institutionen har planer om at løse de problemer, de omhandler.

Husk: I kan altid kontakte jeres fagforening, hvis I har spørgsmål eller usikkerheder. Find kontaktoplysninger på din lokale fagforening

I kan også bruge BFA. På https://www.arbejdsmiljoweb.dk/, finder I masser af inspirationsmateriale til arbejdsmiljøarbejdet.


HUSK egenomsorg og at have øje for hinanden:

  • Vær opmærksom på dine egne ressourcer og grænser.
  • Bliver du utryg så drøft det med dine kolleger eller din leder.
  • Grib ind, hvis I ser tegn på, at kolleger virker overbebyrdede og tilbyd hjælp og støtte.
  • Det, I deler, fylder mindre.

Kilde: BFA – 5 gode råd til arbejdspladsen

Hent denne guide i pdf-version: Guide: Når arbejdstilsynet kommer på besøg (pdf)

Hold dig orienteret