Udvikling af pædagogikken


Her får du tre forskeres bud på, hvor og hvordan institutionsledere kan bruge deres pædagogfaglighed til at udvikle pædagogikken i det daglige.


Opdateret d. 20. august 2018
1. Lær igennem rutiner

At få flyverdragten på i garderoben eller at spise sin madpakke er ikke ’bare’ hverdagsrutiner, der skal overstås hurtigt, men kan være kilder til værdifuld udvikling og læring. Det påpeger Søren Smidt, der står bag forskningsprojektet ’Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde’, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet læringspotentialet i rutinerne.

Erkendelsen lyder: Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Personalet skal gøre sig deres pædagogiske intervention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutinerne som praktiske opgaver, der lettere udføres af voksne.

2. Led og forklar opad

Vær bevidst om, at der ofte skal kæmpes for plads til det pædagogiske rationale i kommuner og regioner, hvor det juridiske og økonomiske traditionelt fylder mest. UCC-chefkonsulent Mikael Axelsen anbefaler:

  • At du som pædagogisk leder fortsætter med systematisk at opsamle og formidle viden på det pædagogiske område.
  • At du vedholdende taler om og begrunder faget samt får de bedste argumenter på banen.
  • At du tydeliggør, at du som fagprofessionel står oven på en viden, der er videnskabeligt funderet. Det vil sige, at der ikke bare er tale om omsætning af videnskabelig viden, men at pædagoger forstår at bruge den viden i komplekse situationer på meget komplekse måder.
3. Tag livtag med rutinerne

Sæt rammerne for, at pædagogerne systematisk kan undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Anbefalingen kommer fra Ida Kornerup, leder af forskningsprojektet ’Læring for alle’. Det kan handle om noget så jordnært som:

  • Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen?
  • Hvad kendetegner det gode måltid?
  • Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer?
    ’Læring for alle’ søger i en dansk kontekst at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud.
4. Uddannelse er vigtigere end erfaring

Ida Kornerup, leder af forskningsprojektet ’Læring for alle’, anbefaler, at institutionerne har mest muligt uddannet personale. Erfaring kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis.

Forskeren mener også, at børnene skal have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision, lyder et forslag.