Julehilsen 2021


Julehilsen fra formanden for Lederforeningen i BUPL.


Opdateret d. 17. december 2021

Illustration

Kære leder

Julen og nytåret nærmer sig. Tak for samarbejdet og for det vigtige arbejde, du har løftet i 2021 som leder og som del af Lederforeningen i BUPL.

Året har i perioder været præget af corona, som har givet udfordringer både i den pædagogiske praksis og i det fysiske møde. Her op til jul står vi igen med restriktioner, nødpasning og online møder. Men trods de udfordringer pandemien stadig giver, har vi kunne drøfte fælles dagsordner og derved arbejde med det vigtigste. Nemlig: Det gode børne- og ungeliv.

Jeg ser frem til 2022, hvor samarbejdet om ledernes psykiske arbejdsmiljø kommer til at fylde. Ligesom vi fortsat arbejder med udfordringerne omkring rekruttering og fastholdelse af ledere.

Indsatsen omkring pædagogfaglig ledelse på fritidsområdet er endnu mere presserende nu, hvor mange kommuner har forkortet skoledagen. Kvaliteten i fritidsdelen skal være i top uanset, hvor i landet man bor.

De mange vigtige opgaver, som vi står overfor, kan vi løfte, fordi vi står sammen. Tak også for det.

Med ønsket om en god jul og et lykkebringende nytår.

Med venlig hilsen,
Eva Munck Immertreu,
Formand for Lederforeningen i BUPL