Ledere af lederes indflydelse er vidt forskellig


Hver tredje leder af ledere mener selv, at de har indflydelse på kommunale beslutninger. Hver fjerde af deres kolleger har til gengæld ikke meget at skulle have sagt, viser en undersøgelse af lederes vilkår, som BUPL har gennemført.


Opdateret d. 13. september 2018

Af Mikkel Kamp

Lederne af dagtilbud har indflydelse på de kommunale beslutninger, der har betydning for institutionerne, de er ledere for. Sådan opleves det i hvert fald for 38 procent af de medlemmer af i BUPL, som er ledere af andre ledere. Til gengæld har 26 procent af deres kolleger den præcis modsatte oplevelse. De mener, at de ikke har indflydelse, viser BUPL’s lederundersøgelse, som fokuserer på ledere af andre ledere.

I de kommuner, hvor lederne oplever, at de ikke har indflydelse, er der risiko for at beslutningerne bliver mindre kvalificerede, forklarer Lotte Bøgh Andersen, der er medlem af Ledelseskommissionen og i mange år har forsket og undervist i offentlig ledelse på Aarhus Universitet.

»Lederne, der er tale om, har den pædagogiske baggrund. De ved en masse om børns udvikling, og samtidig har de deres ledelsesfaglighed. De kender hverdagen i institutionerne, så en god udveksling af viden med dem er med til at spille beslutningerne bedre,« siger hun og fremhæver endnu en fordel.

»Beslutninger, der er truffet på baggrund af dialog, er nemmere at implementere bagefter. Lederne har ejerskab til beslutningerne og forstår meningen med tiltagene, hvilet gør der nemmere at føre det ud i livet på en god made,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Primært chefens ansvar

Når man skal finde årsagen til, at lidt flere end hver fjerde leder ikke oplever at have indflydelse, kan man lede hos deres chefer i forvaltningen, fortæller Lotte Bøgh Andersen.

»Det hænger sandsynligvis sammen med, at deres ledere ikke har givet dem et tilstrækkeligt ledelsesrum. Det er et problem, og det er netop en af de vigtigste anbefalinger fra Ledelseskommissionen, at der skal være ledelsesrum i alle ledelses- og styringsled i ledelseskæden,« siger hun.

Lederne med pædagogbaggrund kan selv forsøge at gøre noget ved det.
»Ledernes chefer har det primære ansvar for det, men lederne skal også søge indflydelsen. Det virker begge veje,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Faglig viden giver overskud

Eva Munck Immertreu peger på, at den måde den enkelte kommune organiserer sig på, kan have indflydelse på, hvordan lederne bliver inddraget.
»Man kan antage, at forvaltningerne i højere grad har overskud til at inddrage lederne, hvis forvaltningen selv har stor faglig viden om området. Det kunne være rigtig interessant at undersøge, om der er en sammenhæng,« siger formanden for lederforeningen i BUPL.

Det er en stor ulempe, hvis der ikke er en naturlig udveksling af viden og informationer mellem institutionernes ledelse og forvaltningerne.
»Hvis lederne skal bruge unødig meget tid på at oversætte virkeligheden i dag- og fritidsinstitutionerne til forvaltningscheferne, er det et problem. Jeg siger ikke, at alle forvaltningschefer skal være pædagoger med en overbygningsuddannelse, men de skal have viden om området,« siger Eva Munck Immertreu.

Ligesom Lotte Bøgh Andersen peger formanden for lederne i BUPL på, at lederne selv kan forsøge at gøre noget ved det.
»Alle er interesserede i at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det gælder også politikere og forvaltninger, så derfor skal lederne være proaktive og forsøge at klæde forvaltningen på ved at gå i dialog med dem og måske invitere dem ud i institutionerne,« siger Eva Munck Immertreu.