Budgetstyring


Syv ud af ti ledere har inden for årrækken 2010-2015 oplevet, at de ikke har brugt de penge, der var afsat på budgettet, viser en undersøgelse blandt BUPL’s ledere. Det kan have konsekvenser. Det viser BUPL’s undersøgelse fra 2015. Se resultaterne af undersøgelsen og få et par tips til budgetstyring med på vejen. 


Opdateret d. 20. august 2018

De fleste ledere har oplevet år, hvor alle pengene på institutionens budget ikke bliver brugt. Det er et problem, hvis det betyder, at børn ikke får de tilbud, de skulle have haft, og lederne sender et signal om, at de kan klare sig for mindre.

Syv ud af ti ledere har inden for årrækken 2010-2015 oplevet, at de ikke har brugt de penge, der var afsat på budgettet, viser en undersøgelse blandt BUPL’s ledere. Det kan have konsekvenser.

’Det er et kæmpestort problem, at så mange ledere har behov for at have noget på bogen. Det må være derfor, kommunerne fortsætter med at komme med besparelser, når vi ikke bruger vores budgetter,’ skriver en leder i en af undersøgelsens kommentarer.

Kurt Houlberg, programchef hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, peger også på, at underforbruget kan have konsekvenser.

»Den direkte effekt er, at borgerne ikke får den service, de er blevet stillet i udsigt. Det kan være, at en børnehave har færre vikarer, mindre uddannet personale eller tager på færre ture, end de kunne have gjort,« siger han og peger på en potentiel langsigtet effekt.

»Har man vist, at kan man klare sig med færre penge, kan der være risiko for, at man får færre penge året efter,« siger Kurt Houlberg.

Nyt økonomisk regime

At institutioner ikke får brugt alle pengene på budgettet, kommer ikke bag på programchefen.

»Der er sket en voldsom omvæltning i kommunernes økonomiske styring fra 2010. Indtil da overskred enkeltkommuner og kommunerne som helhed typisk budgetterne, men i kølvandet på finanskrisen og på et nyt økonomisk regime, hvor staten begyndte at straffe kommunerne, hvis de overskrider budgetterne, har tendensen været modsat. Selvom der kun kommer en sanktion, hvis kommunerne samlet overskrider budgetterne, vil den enkelte kommune ikke være skyld i, at det sker,« siger han.

Det smitter af på både daginstitutioner, plejecentre og skoler.

»Man har en oplevelse af, at man kan blive straffet, hvis man ikke overholder budgettet. Så man vil hellere bruge mindre, også ude i den enkelte institution,« siger Kurt Houlberg.

Den udvikling bekræfter Anders Windinge, chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings (KL) økonomiske sekretariat: I 2011 og 2012 var kommunernes samlede underforbrug på omkring to procent, hvilket svarer til fem milliarder kroner.

Anders Windinge peger også på, at tankegangen om at undgå merforbrug gennemsyrer hele systemet fra kommunalbestyrelse til direktion, mellemledere, områdeledere og institutionsledere.

»Hvis alle hele tiden siger, at der kommer sanktioner, ender man med at sigte under det beløb, man reelt har til rådighed,« siger han.

Overskud hapses

Ifølge Anders Windinge og de øvrige kilder, Ledetråden har talt med, har lederne i langt de fleste kommuner mulighed for at overføre penge fra det ene år til det andet, hvis overskuddet holder sig inden for en ramme på typisk fem procent. Alligevel har mere end hver tredje leder ikke fået lov til at overføre et overskud. I undersøgelsen skriver en leder blandt andet:

’Vi har fået inddraget og indefrosset overskud, således at der ikke frit kan overføres et overskud fra det ene år til det andet. Vi er samtidig blevet pålagt indkøbsstop og ansættelsesstop, således at vi ikke er i stand til at bruge vores fulde budget. Vi bliver ramt af besparelser hen over året, d.v.s. budgettet justeres hele tiden.’

Selvom kommunerne kan have mange penge ude at svømme decentralt, opfordrer KL dem ikke til at inddrage pengene, tværtimod.

»Det kan være nødvendigt, men man vil helst undgå det. Forvaltningerne stoler på de decentrale ledere, og det skal også gælde den anden vej, selvom enkelte kommuner har været nødt til at inddrage eller fastfryse institutioners opsparede midler,« siger Anders Windinge.

OK at overføre

Jørgen Bach, økonomichef i Viborg Kommune, har ikke inddraget institutioners overskud.

»God økonomistyring handler om, at man i løbet af året kommer med kvalificerede bud på, hvad man ender med at bruge. Det kan man ikke altid ramme, og derfor må man overføre fem procents overskud, mens vi tillader tre procents underskud. Er overskuddet større end fem procent, kan man søge om at få det overført. Det har vi endnu ikke sagt nej til.«

Jørgen Bach peger på, at tillid er en væsentlig faktor i samarbejdet mellem forvaltning og institutionerne.

»Det er ikke nok, at vi siger til lederne, at vi ikke tager pengene, hvis de får overskud. Vi skal også vise det. De skal kunne sige, at de forventer at have 100.000 kroner i overskud – og så gør det ikke noget, hvis der opstår noget uforudset, som gør beløbet mindre,« siger han.

Stil de rigtige spørgsmål

Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening, opfordrer lederne til at gå forvaltningerne på klingen for at få bedre vilkår for budgetstyringen.

»Lederne skal stille de rigtige spørgsmål til forvaltningerne og fortælle, hvor skoen trykker, så de får de rigtige styringsværktøjer. Der er jo ingen, som ønsker, at pengene ikke bliver brugt, heller ikke politikerne. Ingen klapper i hænderne, hvis institutionen har fået et overskud, fordi man har haft en mindre normering end forventet,« siger hun.

Det bedste ville dog være, at institutionerne fik tildelt budgetterne på en anden måde end i dag.

»Det er svært at styre budgettet, når pengene følger barnet, og man ikke kender børnetallet. Vi vil diskutere med kommunerne, om man kan gøre det på en bedre måde,« siger Sanne Lorentzen.

Hver tredje leder mister økonomisk overskud

  • 36,4 % af lederne har oplevet at få inddraget midler, som ikke var blevet brugt i et budgetår
  • 1,2 % har ikke oplevet det
  • 2,4 % ved ikke

Kilde: Undersøgelse blandt BUPL’s ledere om budgetstyring. Undersøgelsen er gennemført af BUPL i slutningen af 2015. 450 ledere har svaret på spørgsmålene.

Læs tema om budgetstyring fra Ledetråden 1/2016