Fyraftensmøde: De vrede børn og unge

Der er mange vrede og voldsomme unge. Før de blev vrede unge, har de ofte
været vrede og voldsomme børn. Men hvem er de vrede børn og unge? Hvordan
kan vi forstå dem og hvordan skal vi håndtere dem?

Tid og sted:

Onsdag den 6. september 2017 klokken 17.30-20.00. Oplægget begynder klokken 18.00, men vi byder på en sandwich og lidt at drikke fra klokken 17.30.

Adresse: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K 

De stærke følelser kan være svære at forstå, selv for den mest professionelle.
Ofte kan man have oplevelsen af at mangle redskaber til at håndtere disse børn
og unge i hverdagen.

Ud fra oplægsholdernes daglige arbejde med børn og unge, har de udviklet
perspektiver, metoder og konkrete redskaber til arbejdet med de vrede og
voldsomme børn og unge. Disse vil blive introduceret på dette fyraftensmøde,
der vil have et særligt fokus på praksis. Oplægget er rettet mod vredeshåndtering af skolebørn, men værktøjerne der præsenteres ved oplægget kan også sagtens bruges til børn i daginstitutioner.

dressler_red obel_red

Maria Dressler er autoriseret psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun har bred erfaring fra børne- og unge området blandt andet fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Camilla Obel er uddannet lærer, og har igennem mange år arbejdet som skoleleder. Hun har beskæftiget sig indgående med specialundervisning, både fagligt, didaktisk og pædagogisk.  

Maria Dressler og Camilla Obel er metodeudviklere og projektledere på Diamantforløbene - vredeshåndterring for børn, unge og professionelle.

Tilmeldingsknap

Har du spørgsmål om fyraftensmødet, er du velkommen til at kontakte professionskonsulent Gunn Brejnholt Falck på gbf@bupl.dk.

| Senest opdateret 03-05-2017 |