Udbetaling af efterløn - hvad får jeg?

Læs om det praktiske, når du skal have din efterløn udbetalt. 

UdbetalingDer er to satser på efterløn. Din sats vil afhænge af din fødselsdato. 

Din individuelle efterløn vil også afhænge meget af dine pensionsordninger. Desuden kan du kombinere både deltidsarbejde, pension og efterløn.

Her kan du selv beregne forskellige eksempler på efterløn, arbejdsindtægt og pension.

Modregning for dine pensionsopsparinger 

I visse tilfælde sker der en modregning i din efterløn, hvis du har en pensionsopsparing. Hvordan modregningen sker for dig, afhænger af dine personlige forhold - herunder af, hvornår du er født og hvornår du derfor når din efterlønsalder. Brug vores pjecer til at se, hvilke regler der gælder for dig.

Fortæl os straks når der er ændringer i dine pensionsforhold 

Hvis du får løbende udbetalinger af din pension, samtidig med at du er på efterløn, er det ikke ualmindeligt, at der sker ændringer eller reguleringer af din pensionsudbetaling, mens du er på efterløn. Det er vigtigt, at du straks giver a-kassen besked om disse ændringer / reguleringer for at undgå fejludbetalinger. 

Udbetaling af efterløn 

Når du er gået på efterløn, skal du udfylde et efterlønskort den 24. i hver måned (i december dog den 21.) på BUPL-A's digitale a-kasse.  Hvis du ikke arbejder, mens du er på efterløn, kan du i stedet nøjes med at udfylde en digital 6-månederserklæring hvert halve år. For at blive tilmeldt denne ordning, skal du kontakte a-kassen.

Pengene overfører vi til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Fra efterløn til folkepension
Vi anbefaler, at du kontakter din kommune i god tid, inden du når din folkepensionsalder. Der er særlige tidsfrister for aflevering af ansøgningen om folkepension. Du kan læse om reglerne for folkepension på www.borger.dk.


| Senest opdateret 29-06-2017 |

Husk at søge Lønsikring

Husk at søge om Lønsikring i Den Digitale A-kasse, hvis du er blevet ledig. Er du medlem af BUPL, er du automatisk omfattet af den kollektive ordningen, og så kan du typisk få mellem 600 og 3500 kr. oven i dagpengene pr. måned.