Minimumsnormeringer i daginstitutionerne


BUPL arbejder for minimumsnormeringer, der kan sætte en prop i besparelserne og sikre en bundgrænse for antallet af børn i forhold til pædagogisk personale, som ingen kommuner må gå under.


Opdateret d. 16. maj 2019

Minimumsnormeringen skal sikre, at der ikke kan spares på børneområdet, når der de næste ti år kommer 61.000 flere børn i alderen 0-5 år. I dag er der ingen bundgrænse, og derfor er der stor risiko for, at normeringerne bliver udhulet, når børnetallet stiger.

Minimumsnormeringer vil løfte det nuværende niveau med 5000 pædagoger. Det vil samtidig forpligte kommunerne til at tilføre yderligere mindst 10.000 pædagoger frem mod 2029, i takt med at børnetallet stiger.

Minimumsnormeringerne er således ikke en anbefaling af den gode normering. Det er et værn, der skal forhindre, at bunden falder fuldstændigt ud af børneområdet i de kommende år. Et værn som kan sikre, at pengene bliver øremærket børnene, så hverken regeringen eller kommunerne kan fralægge sig ansvaret for normeringerne i daginstitutionerne, som det sker i dag.

Minimumsnormeringer vil være et stort første skridt, men det kan ikke stå alene. Der skal bygges oven på. Derfor arbejder BUPL også for en ambitiøs genopretningsplan for børneområdet. En langsigtet plan, der skal styrke kvaliteten i daginstitutionerne og løfte normeringerne, så de lever op til forskernes anbefaling om flere uddannede pædagoger og mindre børnegrupper med tid til nærvær, omsorg og aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel og udvikling.

Hvad betyder minimumsnormeringer på 1:3 og 1:6?

BUPL arbejder for minimumsnormeringer som en minimumsgrænse for den enkelte kommunes ressourcetildeling til pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Det betyder:

  • At den enkelte kommune skal tildele ressourcer til mindst 1 fuldtidsansat pædagogisk personale til 3 indskrevne børn i vuggestue og mindst 1 fuldtidsansat pædagogisk personale til 6 indskrevne børn i børnehaven.
  • At BUPL ønsker en ressourcetildeling, der giver mulighed for, at mindst 80 pct. af det personale, der beskæftiger sig med børn, skal være uddannede pædagoger.
  • At BUPL ikke tæller lederne med i normeringen. Lederne bruger typisk det meste af deres tid på ledelsesopgaver.
  • At når BUPL taler om vuggestuebørn, så menes der 0-2-årige børn. På den måde kan kommunerne ikke udhule normeringen ved at beslutte en tidligere overgang til børnehave.
  • At ressourcer til børn med behov for særlig støtte og til sociale normeringer i institutioner med mange børn i socialt udsatte positioner ligger ud over minimumsnormeringer.
  • At minimumsnormeringer kan sikre, at der ikke skal planlægges med alene-tid, hvor én pædagog står alene med den samlede børnegruppe.
  • At minimumsnormeringerne kan sikre, at der helt overordnet er samme mindstekrav til forholdet mellem antal børn og pædagogisk personale, uanset hvilken kommune børnene vokser op i.
Hvad vil minimumsnormeringerne koste?

Baseret på den ny normeringsstatistik fraregnet lederne, kan det for 2017 opgøres, at 93 kommuner ligger under minimum i vuggestuerne og 84 kommuner ligger under minimum i børnehaverne. For disse kommuner kan det beregnes, hvor mange pædagoger, der mangler i kommunen for at nå op på hhv. 1:3 og 1:6. Dette ganges med gennemsnitslønningen for en fuldtidspædagog.

På baggrund af tallene for 2017 kan det opgøres, at:

  • Der mangler godt 2 milliarder kroner for at løfte kommunerne op på 1:3 og 1:6
  • Et minimum på 1:3 og 1:6 automatisk vil betyde, at daginstitutionsområdet bliver tilført yderligere cirka 4 milliarder kroner for at følge med det stigende børnetal frem mod 2028.
  • Hvis pædagogandelen skal løftes til 80 pct. vil det koste yderligere. Det bør indgå i en langsigtet plan for et løft af kvaliteten.
Model for indførelse af minimumsnormeringer

BUPL præsenterede i april 2019 en grundtildelingsmodel for Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg:

BUPL’s grundtildelingsmodel er uddybet i notatet:
BUPL’s grundtildelingsmodel – En ubureaukratisk model for indførelse af minimumsnormeringer på kommunalt niveau (pdf)