Kommunalvalg 21 – trivsel og fællesskab for alle børn og unge


Her finder du fakta og argumenter for, hvorfor kommunalvalget 21 skal handle om at skabe det gode børneliv i fritids- og daginstitutioner. Som pædagoger, kandidater, forældre og andre borgere skal vi sætte trivsel og fællesskaber for alle børn og unge højt på dagsordenen.


Opdateret d. 13. september 2021

Det gode børneliv har værdi i sig selv. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver gode dag- og fritidsinstitutioner, hvor alle børn og unge trives, udvikler sig og er med i fællesskabet.

Ved kommunalvalget er der brug for, at vi kæmper for det gode børneliv i vores daginstitutioner, SFO’er og klubber.

Find fakta og forskning i betydningen af fritidspædagogisk arbejde og forslag til at styrke kvaliteten på fritidsområdet.

Vi kan og skal sikre, at flere børn og unge bliver en del af de positive fællesskaber, som SFO’er og klubber tilbyder. Her fordyber børn og unge sig i selvvalgte aktiviteter, udvikler personlige, sociale og praktiske kompetencer og øver sig i at indgå i demokratiske fællesskaber. Fritidsinstitutionerne forebygger ensomhed og mistrivsel og skaber relationer på tværs af alder og grupper.

De livskompetencer, som pædagogerne kan give børn og unge, handler bl.a. om selv- og medbestemmelse, kreativ og kritisk tænkning, personlig integritet, at kunne samarbejde og løse problemer.

I dag går mange sårbare og udsatte børn ikke i SFO, fritidshjem eller klub. To ud af tre pædagoger ser, at netop de børn, der ville have allermest gavn af det, ikke bliver meldt ind i fritidstilbud (BUPL’s vilkårsundersøgelse, 2019).

Samtidig ser vi en generel nedgang i antal børn, der går i SFO. En tendens, der var i gang inden corona-nedlukningerne, men som desværre har taget ekstra fart det sidste halvandet år. Ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet er antallet af SFO-udmeldelser steget med 47 procent siden 2017. Kun otte procent af faldet kan forklares med faldende børnetal.

Derfor er en stor del af børn og unge ikke med i de fællesskaber, som fritidsinstitutionerne udgør. Det betyder også, at fritidsordningerne er blevet stadig mere udsultede. Skoledagen bliver mange steder forkortet, og børnene skal være længere tid i SFO, men pengene følger ikke altid flere med. Dermed er der fare for, at der sker det, der ikke må ske: At fritidsinstitutionerne mest af alt kommer til at fungere som opbevaring af børn.

I mange kommuner mangler der samtidig fritidsinstitutioner til flere aldersgrupper (KL-kortlægning af SFO, fritids- og klubområdet, 2020).

BUPL’s anbefalede normering i skolefritidsordninger (6-9 år)

BUPL’s målsætning og anbefaling er en normering, hvor der i alle skolefritidsordninger er én pædagog til stede per ni børn i – i hele åbningstiden.

Det faste personale skal være uddannet, og som minimum skal der være en pædagogandel på 80 procent. Støttetimer til børn med særlige behov skal ligge ud over den anbefalede normering.

Forskning og viden om fritidsinstitutioners betydning
  • Pædagogerne i fritidstilbud har bl.a. kompetencerne til at arbejde med elevers sociale udvikling på individ- og gruppeniveau, relationsskabelse og konflikthåndtering (Falkner & Ludvigsson, 2016).
  • Normeringerne i fritidsinstitutioner er helt afgørende for kvaliteten (Bjerresgaard m.fl., 2010).
  • Effekterne af kvalitets-fritidsinstitutioner er blandt andet:
    – højere selvtillid og selvværd
    – mindre skolefravær
    – bedre skoleresultater
    – lavere frafald på senere uddannelsesforløb
    – mere positiv social adfærd
    – reduceret stofmisbrug, risikoadfærd og ungdomskriminalitet
    (Durlak m.fl., 2010)
  • Et studie af elevers skolepræstationer viser, at et samarbejde mellem skole og fritidstilbud er centralt for både faglig og social udvikling hos børnene (Falkner & Ludvigsson, 2016).
  • En investering i pædagogiske fritidstilbud kan bidrage positivt til børns udvikling, særligt for børn og unge i udsatte positioner (Felfe & Zierrow, 2014).
  • Fritidsinstitutionerne kan tilbyde præstationsfrigørende rum. Børnene er bevidste om, at de lærer noget i institutionerne, men opfatter det som anderledes, fordi det ikke er noget, de skal (Bjerresgaard m.fl., 2010).
Klubbers betydning i udsatte boligområder:
  • Klubber gør en positiv forskel for børn og unge – i forhold til at se andre livsmuligheder end dem der lige rundt om dem.
  • Hvor man har gode klubtilbud, er der mindre kriminalitet, flere børn fastholdes i deres skolegang og kommer videre i uddannelse eller arbejde.
  • De unge, der har deltaget i undersøgelsen, peger selv på betydningen af gode og respektfulde forhold til pædagogerne og lægger meget vægt på oplevelsen af at blive mødt og set og have muligheden for at være sammen med voksne.
  • De unge fremhæver selv, at det er et kriminalitetsfrit helle at være i klubberne, og det er de glade for.
  • Klubberne skal befinde sig fysisk i boligområderne, men også være tilgængelige ugen igennem. Især om aftenen fredag, lørdag og søndag, hvor det eneste alternativ for nogle børn og unge ellers kan risikere at blive gadernes fællesskaber.Kilde: Kirsten Elisa Petersen 2019 og internationale studier

Læs også BUPL’s børneudspil: Børnenes årti – en ny retning for børnepolitikken (pdf)


Find fakta og forskning i værdien af gode daginstitutioner og forslag til, hvordan vi sikrer alle børn trivsel og udvikling.

Vi skal sikre daginstitutioner af høj kvalitet til gavn for alle børn. Gode daginstitutioner, hvor børnene trives, udvikler sig og er en del af fællesskabet, er en forudsætning for det gode børneliv og vil gavne børnene både nu og senere i livet.

Børnene skal opleve daginstitutioner, hvor der er tid til nærvær, omsorg og fordybelse – og hvor leg, kreativitet, relationer og børneperspektivet er omdrejningspunkt. Forskning viser, at gode normeringer og en høj pædagogandel er en forudsætning for daginstitutioner af høj kvalitet.

Børn, der har gået i daginstitutioner af høj kvalitet:

  • Har bedre trivsel
  • Har højere selvværd og tro på egne evner
  • Har færre konflikter med andre børn
  • Har færre stresssymptomer
  • Er sjældnere kriminelle som teenagere og unge voksne
  • Får i højere grad en erhvervsmæssig uddannelse
  • Er mere på arbejdsmarkedet som voksne
  • Har en bedre indkomst

Effekterne af høje normeringer er:

  • Bedre social tilpasning
  • Færre adfærdsvanskeligheder i form af aggression, hyperaktivitet og angst
  • Reduktion i antal af konflikter børnene imellem
  • Dæmpning af stresssymptomer hos barnet
  • Færre adfærdsvanskeligheder i form af f.eks. drillerier

Kilde: Christoffersen m.fl., 2014

BUPL’s anbefalede normering i daginstitutioner (0-6 år)

BUPL arbejder for normeringer og en pædagogandel, der gør det muligt at skabe høj kvalitet i daginstitutioner til gavn for børnene.

BUPL’s målsætning og anbefaling er en normering, hvor der i alle institutioner i hele åbningstiden er mindst én pædagog til stede per tre børn i vuggestuen og mindst en pædagog til stede per seks børn i børnehaven.

Sociale normeringer og pædagogiske støttetimer til børn med særlige behov skal ligge ud over den anbefalede normering. Det faste personale skal have en pædagoguddannelse, og som minimum skal der være en pædagogandel på 80 procent.

”Minimumsnormeringer er et kæmpe fremskridt. Men det er stadig kun et minimum og en bund. Nu skal der bygges ovenpå, indtil vi når forskernes anbefalinger om den gode normering. Ambitionerne om at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, kræver flere investeringer i gode normeringer og højere pædagogandel.” Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Viden og forskning i betydningen af gode daginstitutioner:
  • De grundlæggende kompetencer udvikles i barnets første år. En tidlig pædagogisk indsats har derfor stor betydning for både den kort- og langsigted udvikling af børns sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige kompetencer.” (AE, 2014)
  • Andelen af pædagoger i daginstitutionen er en af de faktorer med størst betydning for kvaliteten. Andelen af børn med bekymrende adfærd er mindre i dagtilbud med uddannet personale (Sylva m.fl., 2010).
  • Børn i daginstitutioner har bedre koncentrationsevne, skifter mindre fra én aktivitet til en anden og slår sjældnere andre børn. (Zachrisson & Dearing, 2015).
  • En ændring af normeringerne til færre børn pr. voksen har også vist sig at øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde, ved at de voksne i højere grad ser børnenes behov og tilbyder dem aktiviteter og lege, der er relevante for deres udvikling og læring (Christoffersen mfl. 2014).
  • Den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns intellektuelle udvikling i institutioner er kvaliteten af interaktionen mellem pædagog og barn. Barnets udvikling understøttes, når dets ytringer og følelser mødes med lydhørhed og positive tilkendegivelser, og når det tilbydes alderssvarende aktiviteter. (Christoffersen m.fl., 2014).
Hvad siger børnene?

Set med børnebriller er kvalitet lig med nærvær. Børnene lægger stor vægt på, at pædagogerne er sammen med dem og har tid til at lave aktiviteter med dem. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet fra 2019.

45 procent af de børn, der har en ’yndlingsvoksen’, begrunder det med, at vedkommende ’hører efter, hvad barnet fortæller.’ og 31 procent af børnene forklarer, at den voksne laver ting sammen med dem.

Børnene ved, at de kan få hjælp hos de voksne, men ikke alle formår at opsøge den. Det går ifølge undersøgelsen værst ud over de svageste børn.

Læs også BUPL’s børneudspil: Børnenes årti – en ny retning for børnepolitikken (pdf)


Få fakta om behovet for flere pædagoger og forslag til, hvordan vi sikrer pædagoger nok til børnene og de unge.

Efterspørgslen på pædagoger vil kun stige fremover. At følge med udviklingen i børnetallet og leve op til loven om minimumsnormeringer, vil alene kræve 14.000 flere pædagoger frem mod 2031.

Der er ikke bare brug for ’flere voksne’ i daginstitutioner og fritidsinstitutioner – det skal også være de rigtige. Forskningen slår fast, at god pædagogisk kvalitet hænger nøje sammen med andelen af pædagoger, og BUPL anbefaler, at minimum 80 procent af de ansatte i dag- og fritidsinstitutioner er pædagoger.

I dag har kun cirka halvdelen af medarbejderne i daginstitutioner en pædagoguddannelse. Opgjort på timer er pædagogandelen under 60 procent. I nogle kommuner er den endda meget lavere.

Hvis normeringerne er for dårlige og pædagogandelen for lav, er der overhængende fare for, at institutionerne kommer til at udøve pasning i stedet for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge.

Bedre vilkår for det pædagogiske arbejde er afgørende. Både for at kunne rekruttere studerende til pædagoguddannelsen, men også for at give flere af de pædagoger, som i forvejen arbejder i faget, incitament til at gå op i tid. I dag arbejder ca. 60 procent af pædagogerne på deltid.

Bedre vilkår i det pædagogiske arbejde vil også kunne få nogle af de ca. 11.000 pædagoger, der i dag arbejder uden for det traditionelle pædagogiske arbejdsfelt, tilbage i faget.

Bedre vilkår kan betyde pædagoger nok til børnene og de unge
  • 59 procent af deltidsansatte pædagoger er interesserede i at gå op i tid eller arbejde fuldtid, hvis normeringerne og vilkårene forbedres. Heraf er 18 procent interesserede i at gå op i tid uanset hvad, bare de får tilbudt en fuldtidsstilling.
  • Det vil udløse ca. 3000 årsværk blandt de deltidsansatte pædagoger, som har angivet, de vil gå op i tid, hvis vilkårene forbedres.
  • En kvalitativ undersøgelse blandt pædagoger uden for faget peger på, at manglende tid til faglighed og manglende respekt for pædagogfaget skubber pædagoger ud af faget (Discus for BUPL, 2020).
  • Plads og tid til faglighed i det pædagogiske arbejde er det alt overskyggende fokus for dem, der overvejer at vende tilbage (Discus for BUPL, 2020).
Viden og forskning om betydningen af pædagoger
  • Den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns intellektuelle udvikling i institutioner er kvaliteten af interaktionen mellem pædagog og barn. Barnets udvikling understøttes, når dets ytringer og følelser mødes med lydhørhed og positive tilkendegivelser, og når det tilbydes alderssvarende aktiviteter. (Christoffersen m.fl., 2014).
  • Pædagogen kan, i kraft af sin uddannelse og viden om små børns udvikling, give barnet den omsorg, der umiddelbart passer til barnets aktuelle udvikling (Andersen m.fl., 2013).
  • Andelen af børn med bekymrende adfærd er mindre i dagtilbud med uddannet personale (Sylva m.fl., 2010).
  • Erfaring med at arbejde med børn kan ikke erstatte en uddannelse (Christoffersen m.fl., 2014).
  • Daginstitutioner giver bedre effekt end dagpleje, hvilket sandsynligvis kan tilskrives, at personalet i daginstitutionerne er bedre uddannet (Vismandsrapport, 2017).
  • Andelen af pædagoger i daginstitutionen er en af de faktorer med størst betydning for kvaliteten (Sylva m.fl., 2010).
  • Grunduddannelse på bachelorniveau – dvs. en pædagoguddannelse – giver høj kvalitet (Manning et al 2017).

Læs også BUPL’s rekrutteringsudspil: Flere pædagoger til børnene – sådan forebygger vi pædagogmangel (pdf)