Formand Elisa Rimpler blogger om BUPL’s fagpolitiske arbejde og den politiske situation. Hvis du også vil følge Elisa Rimpler, så abonner på formandsbloggen. Tilmeld dig i bunden af et af blogindlæggene.
OK21 blev ikke et overenskomstresultat, der skriver sig ind i fagbevægelsens historiebøger. Men vi har kæmpet hårdt for hver en lille indrømmelse, givet den alt, hvad den kan trække og udnyttet hver en krone inden for den relativt smalle økonomiske ramme. Nu kæmper vi i BUPL videre for, at politikerne tager ansvar for lønefterslæbet uden for overenskomstsystemet.
er lidt af en tabersætning, men nogle gange er det rigtigt. Efter 3 døgns intensive forhandlinger, ligger der nu en ny treårig overenskomstaftale, der snart skal til afstemning hos pædagoger og over 500.000 andre offentligt ansatte i kommunerne. Vi mangler stadig de vigtige forhandlinger om vores egne specielle krav, men de store linjer er på plads.
I lørdags landede OK21-forliget for de knap 200.000 statsansatte. Med en økonomisk ramme, der kun lige nøjagtig sikrer reallønnen, ser vi frem mod svære forhandlinger på det kommunale og regionale område.
Fredag den 22. januar tog vi hul på de generelle forhandlinger med KL. Som traditionen foreskriver, mødes parterne til en midtvejssession, hvor man gør status forud for de afsluttende forhandlinger, der indledes den 12. februar. En rituel stammedans, om man vil.
Coronaen buldrer derudad med vindstød af stormstyrke og fylder rigtig meget i vores hverdag og samtidig bevæger vi os hastigt mod de afgørende forhandlingerne om en ny overenskomst for pædagoger og alle andre offentligt ansatte.
Normalt mødes Forhandlingsfællesskabet på Arbejdermuseet inden vi udveksler krav med arbejdsgiverne. På repræsentantskabsmødet bliver sammenholdet, som traditionen foreskriver, bekræftet over en gammeldags julebolle. Man krammer, giver hånd og ser hinanden i øjnene inden kampen for alvor begynder.
For arbejdsgiverne bliver der aldrig et “rigtigt” tidspunkt at gøre op med det historiske lønefterslæb for pædagoger. Men selvfølgelig må og kan vi stille krav om mere i løn.
Corona-pandemien presser alle med et ansvar for andre til det maksimale. Men vi har allesammen en grænse. Og netop det bliver en kollektiv udfordring i tiden, der kommer. Ikke mindst efter udmeldingen fra Seruminstituttets Kåre Mølbak, der forventer, at vi skal leve på den her måde i mange måneder.
Corona-smitten breder sig. Antallet af smittede og syge vokser dag for dag, og alvoren er gået op for de fleste. Vi bevæger os mod et scenarie, hvor endnu flere sygeplejersker, læger og andre i kritiske funktioner vil have brug for, at pædagoger tager hånd om deres børn på skæve tidspunkter. Og hvor pædagoger og andre kommunalt ansatte kan blive bedt om at hjælpe til andre steder, hvor situationen er kritisk.
I de kommende uger vil pædagoger over hele landet være med til at sikre nogle af de kritiske funktioner i samfundet, der skal forhindre, at Danmark går helt i knæ på grund af corona-smitten. Nødpasning er afgørende for at skabe tryghed for børn og unge, og for at andre vitale samfundsfunktioner kan køre videre.