BUPL’s politikker


Se BUPL’s politikker for de områder, der påvirker pædagogers arbejde.


Opdateret d. 08. december 2017

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitikken består af politikker (finanspolitik, erhvervspolitik, uddannelsespolitik mv.), der skal regulere udbud og efterspørgsel, sikre en uddannet og til enhver tid kvalificeret arbejdskraft.

Arbejdsmarkedspolitikken skal tillige sikre de rette strukturelle og organisatoriske rammer for sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraften. En aktiv arbejdsmarkedspolitik med høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet og økonomisk sikkerhed ved ledighed er hinandens forudsætninger. Traditionelt spiller parterne en stor og nødvendig rolle for reformernes udformning og implementering.

For at sikre vækst og velfærd kræver det en høj beskæftigelsesgrad og en veluddannet og kvalificerede arbejdskraft.

Socialpolitik

Socialpolitik er ikke et særligt afgrænset område. Det overlapper flere andre politikområder som fx arbejdsmarkedspolitikken, uddannelsespolitik og boligpolitik.

De klassiske socialpolitiske områder er forsørgelse af og omsorg for de mennesker der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet og dermed tjene til egen forsørgelse. Det kan også handle om andre grupper der ikke fuldt ud kan tage vare på sig selv fx børn, ældre og handicappede, men også om arbejdsløse, syge, udstødte og andre marginaliserede grupper.

I dette oplæg tages der udgangspunkt i den del af socialpolitikken der omhandler voksne, som af forskellige årsager ikke kan forsørge sig via arbejde på normale vilkår.

Hent og læs BUPL’s arbejdsmarkeds- og socialpolitik (pdf)


Arbejdet med arbejdsmiljøet er en central opgave for BUPL.

Arbejdsmiljøet er grundlaget for, at arbejdspladsen fungerer og den enkelte trives. BUPL’s arbejdsmiljøpolitik skal sikre, både den enkelte pædagogs sundhed og trivsel på arbejdspladsen, og en velfungerende arbejdsplads.

BUPL’s arbejdsmiljøarbejde tager sit afsæt i, at vilkårene for det pædagogiske arbejde, og et godt arbejdsmiljø er tæt forbundne. Et godt arbejdsmiljø er med til at sikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbejde og vilkårene for at udføre dette.

Det skal sikres, at vilkårene for det pædagogiske arbejde fremmer muligheden for at udøve professionen. Arbejdsmiljøet skal derfor være en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.

BUPL vil arbejde for et bedre arbejdsmiljø ved, at pædagogerne opnår medbestemmelse og indflydelse på centrale tiltag, der omfatter planlægning, udførelse og evaluering af det pædagogiske arbejde med børnene.

Hent arbejdsmiljøpolitik (pdf)


Læs om BUPL’s principper for og holdninger til, hvordan tilrettelæggelse af arbejdstiden generelt og konkret kan understøtte pædagogprofessionen

BUPL kræver, at pædagogerne får mere tid til de pædagogiske opgaver. Godt pædagogisk arbejde kræver tid til planlægning, udførelse, refleksion og evaluering. BUPL arbejder for arbejdsforhold, som svarer til det ansvar og de opgaver, pædagoger udfører.

BUPL skal arbejde for, at der er mere tid til det pædagogiske arbejde, herunder tid til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.

Derfor skal aftaler om arbejdstid:

  • definere tid til gennemførelse af det pædagogiske arbejde med børn og unge,
  • sikre tid til, planlægning, refleksion, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde,
  • tilgodese balancen mellem arbejdsliv og familieliv, herunder tage hensyn til familielivet i et samlet livsperspektiv,
  • sikre den enkelte pædagog rimelige vilkår i forhold til, hvordan arbejdstiden tilrettelægges.

 

Læs BUPL’s politik om arbejdstid (pdf)


Pædagogers arbejde bidrager væsentligt til udviklingen af velfærden, og rammerne for arbejdet og den professionelle indsats er af afgørende betydning for samfundet.

Pædagogers vilkår i varetagelsen af den pædagogiske opgave er helt central i BUPL’s samlede indsats på alle niveauer.

BUPL arbejder for, at alle medlemmer er repræsenteret af en tillidsrepræsentant.

Derfor har BUPL udarbejdet en politik for tillidsrepræsentanter. TR-politikken retter sig mod alle organisationens tillidsrepræsentanter på arbejdsplads-, institutions- og kommuneniveau i såvel offentlige som private rammer.

TR-politikken er BUPL’s bud på opgaver, samspil og forventninger mellem det enkelte medlem, arbejdsgiver og organisation.

TR-politikken bygger på, at medlemmerne, tillidsrepræsentanterne og organisationen tilsammen udgør et stærkt fagligt fællesskab og en nærværende organisation.

Hent og læs BUPL’s politik for tillidsrepræsentanter (pdf)


Politikken, som er vedtaget af BUPL’s hovedbestyrelse den 13. april 2016, beskriver seks mål for BUPL’s arbejde på 0-6 års området:

  1. Mål på daginstitutionsområdet skal tage afsæt i børnefællesskaber og lege- og læringsmiljøer
  2. De pædagogiske læreplaner skal være udgangspunkt for styring og udvikling på 0-6 års området
  3. Tidlig indsats for børn i udsatte positioner kræver stærke faglige miljøer
  4. Metoder, koncepter og redskaber skal give mening i det pædagogiske arbejde med børnene
  5. Sammenhæng med skolen handler om sammenhæng i børnenes liv
  6. Forældresamarbejdet skal styrkes overfor alle børn og familier

Hent og læs BUPL’s politik på 0-6 års området (pdf)


Et godt børneliv kræver gode fritidsinstitutioner og gode fritidsinstitutioner bidrager til at folkeskolens intentioner kan opfyldes.

Børn og unges skoletid er præget af mange skift og overgange. Pædagogerne er i overgangen mellem daginstitution og fritidsinstitutioner og senere til skolen, med til at skabe øget tryghed og trivsel, mens de for de lidt større børn kan være en ressource i forhold til refleksioner over for eksempel overgangen til og valg af ungdomsuddannelse.

Pædagogers indsats er ikke begrænset til et værksted på fritidsinstitutionen eller til et klasselokale på skolen. Pædagoger kan agere i alle de rum, hvori børn og unge deltager i deres hverdag. Det fordrer en tværprofessionel og opsøgende indsats. Der skal være muligheder og økonomi til at skabe meningsfulde aktiviteter, der styrker alle børns trivsel og læring.

Forlængelse af undervisningstiden er desværre gået ud over kvaliteten i fritidsinstitutionerne, herunder klubberne, hvilket forstærkes af faldende dækningsgrad og nedskæringer. Samtidig ser vi eksempler på institutioner, som – ifølge pædagogerne selv – har formået at fastholde en høj kvalitet i fritidsinstitutionerne, bl.a. fordi der er skabt gode betingelser for et godt samarbejde mellem fritidsinstitutioner og skoler, hvor begge områder anerkendes som vigtige for alle børn og unge.

BUPL kæmper for kvaliteten i fritidsinstitutioner og skoler. Derfor har BUPL opstillet fem mål for arbejdet. Udgangspunktet er, at pædagogerne skal være, hvor børn og unge er.

Hent og læs BUPL’s politik på fritids- og skoleområdet (pdf)


BUPL har vedtaget en række målsætninger for arbejdet for og med medlemmerne på det private område.

Omdrejningspunktet for målsætningerne er, at uanset skolernes og daginstitutionernes driftsform er udgangspunktet den pædagogiske professions viden om børn og unge, og viden om hvad der bidrager til en god, tryg og udviklende opvækst. Netop den autonomi som kommer af pædagogernes viden og pædagogiske faglighed, understøtter BUPL og organisationens fokus for arbejdet i den private skole eller daginstitution.

Derudover anerkender BUPL den private non-profit tradition, og anser daginstitutioner og skoler for et samfundsmæssigt ansvar med lige adgang for børn og unge til skoler og daginstitutioner af høj pædagogiske kvalitet.

Læs BUPL’s målsætninger på det private område, vedtaget den 21. juni 2011 (pdf)


BUPL’s familie- og arbejdslivspolitik har til formål at sikre, at kvinder og mænd får de bedste vilkår for at have et arbejde og samtidig et familieliv.

Det er BUPL’s mål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og samtidig gøre noget ved de forhold, der begrænser familier i at kunne træffe de valg, de reelt ønsker for deres familieliv og for deres arbejdsliv – gennem hele livet.

BUPL’s familie- og arbejdslivspolitik har fokus på:

At fremme ligestilling mellem kvinder og mænd
At de rammer, der gælder på arbejdsmarkedet (overenskomster, lovgivning, normer mv.) matcher familiernes behov
At det tilbud, der leveres af velfærdsinstitutionerne, og som understøtter familiers behov, er af en høj kvalitet
At der er plads til mange forskellige familietyper
BUPL’s politik for familie- og arbejdsliv skal ses i sammenhæng med BUPL’s politik for ligestilling.

Se BUPL’s politik for familie- og arbejdsliv (pdf)

 


Retten til at definere pædagogisk praksis, pædagogisk kvalitet og betingelserne for pædagogisk arbejde baserer sig i stigende grad på forskningsresultater og undersøgelser. Derfor blev det på BUPL’s kongres 2008 besluttet at videreføre BUPL’s forskningssatsning og gøre forskningspuljen permanent

Formålet
Formålet med forskningssatsningen er, at BUPL som professionsfagforening markerer og etablerer sig som en varig og markant interessent i det pædagogiske forskningsfelt. Pædagoger har krav på ny og relevant viden om pædagogisk arbejde og pædagogprofessionen. Derudover er pædagogisk viden en afgørende faktor for at styrke pædagogernes faglighed og kvalificere det pædagogiske arbejde. Samtidigt aftvinger det respekt, at pædagoger kan formidle, hvad de ved, kan og gør.

BUPL’s kongres 2008 besluttede derfor følgende:

  • Forskningspuljen gøres permanent.
  • Forskningspuljen fastsættes som en procentdel af kontingentindtægten.
  • BUPL’s hovedbestyrelsen beslutter årligt en prioritering af, hvilke forskningstemaer der skal satses på, herunder, at udvælgelsen af forskningsprojekter sker efter de samme retningslinjer som i den første toårige periode.

Vision for BUPL’s forskningssatsning
BUPL besluttede på kongressen i 2006 at oprette en forskningspulje på 20 millioner kroner. Den nuværende udvikling med den stigende offentlige interesse i og statslige styring af pædagogernes arbejdsopgaver og metoder, og den samtidige markedsregulering af den offentlige forskning aktualiserer behovet for, at BUPL gennem en forskningsstrategi markerer sig i forhold til den viden, der udvikles i relation til den pædagogiske profession.

Vision
Visionen for denne strategi er både at øge og forbedre forskningsformidlingen samt igangsætte relevant forskning. Det kan beskrives i fire hovedformål.

  • BUPL skal være synlig for medlemmerne i forhold til pædagogisk viden, det sted man henvender sig, hvis man ønsker viden om pædagogprofessionen.
  • BUPL skal som pædagogernes professionsforening udvikle sig til en autoritet på det pædagogiske vidensmarked. Hermed bl.a. være med til at sikre, at den forskning, der udvikles og har betydning for det pædagogiske område, støtter op om den pædagogiske profession.
  • BUPL skal prioritere at understøtte og synliggøre viden om pædagogers professionelle ekspertise.
  • BUPL skal arbejde på at sikre vidensudveksling mellem praksis, grund-, efter- og videreuddannelses- og forskningsinstitutioner.

Det er klart, at forskningspuljen ikke kan eller skal opfylde alle formålene. I stedet er der prioriteret bestemte forskningsområder, som BUPL satser på.

For at finde disse højprioritetsområder indbød BUPL til en konference, hvor centrale aktører diskuterede, hvilke forskningsfelter BUPL skal satse på.

Der blev udpeget fem hovedområder:

  1. Pædagogik og pædagogisk arbejde set fra pædagogens perspektiv.
  2. Sammenhænge mellem pædagogik, politik, økonomi og forvaltning.
  3. Professionens interne udvikling.
  4. Fra fagforening til professionsforening – nye strukturer og opgaver?
  5. Pædagogers uddannelse.

Projekterne fra første ansøgningsrunde fokuserede på de to første satsningsområder, mens vurderingsudvalget ved anden ansøgningsrunde har sørget for, at samtlige satsningsområder for forskningspuljen nu er blevet dækket.

Læs mere om satsningsområderne


Politikken er et konkret bud på, hvordan pædagogisk bæredygtighed bør være omdrejningspunkt for etableringen af nye institutions- og ledelsesstrukturer.

De nuværende institutionsstrukturer i kommunerne er under forandring. I rigtig mange kommuner har man sammenlagt institutioner og indført nye institutionsformer.

Det får betydning for ledelsesopgaven, der gradvis ændrer karakter. Forståelsen af ”ledelse tæt på” bliver udfordret, og i mange kommuner har man allerede gjort sig erfaringer med område- og netværksledelse.

På den baggrund har BUPL formuleret en politik for institutions- og ledelsesstrukturer. Politikken er et konkret bud på, hvordan pædagogisk bæredygtighed bør være omdrejningspunkt for etableringen af nye institutions- og ledelsesstrukturer.

Hent BUPL’s politik for institutions- og ledelsesstruktur (pdf)


Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.

Ligestilling kræver bl.a. lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold. Ligestilling mellem kvinder og mænd er en fundamental værdinorm for et demokratisk velfærdssamfund.

Selv om ligestilling både i Danmark og Europa er anerkendt som en fundamental værdi, og selv om vi er nået langt i forhold til ligestilling, så er der er stadig væsentlige udfordringer og uløste problemstillinger.

Arbejdet for ligestilling indebærer at modvirke enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og at fjerne synlige og usynlige barrierer, der gør, at formelle lige muligheder ikke i praksis fører til reel lighed mellem kønnene.

Med afsæt i BUPL’s rolle som fag- og professionsforening for pædagoger prioriterer BUPL at arbejde med følgende ligestillingsmæssige udfordringer:

Uligeløn mellem mænd og kvinder
BUPL vil arbejde for:

  • At forbedre ligelønslovens regler, så den sikrer ligeløn mellem grupper af kvindelige og mandlige lønmodtagere
  • At forpligte arbejdsgiverne til at foretage kønsneutrale sammenligninger af arbejde på tværs af job og køn og til aktivt at modvirke kønsmæssige skævheder i løndannelsen.
  • At der ved overenskomstforhandlingerne gives særlige lønforbedringer til pædagoger og andre grupper, som er ramt af uligelønnen.

Kønsopdeling på arbejdsmarkedet, i uddannelserne og i karrieren
BUPL vil arbejde for:

  • At modvirke kønsstereotype forestillinger om drenge og piger, mænd og kvinder i daginstitutioner, skoler og uddannelser.
  • At modvirke kønstypiske studie- og erhvervsvalg.
  • At profilere pædagoguddannelsen, så den er lige attraktiv for mænd og kvinder i rekrutteringsforudsætninger, indhold og tilrettelæggelse.
  • At udvikle karriereveje og –muligheder for pædagoger i forhold til kommunal topledelse.

For mange kvinder på deltid
BUPL vil arbejde for:

  • At arbejdsgivernes muligheder for at opslå stillinger på deltid begrænses.
  • At gøre fuldtidsbeskæftigelse mere attraktiv for såvel ansatte som arbejdsgivere.
  • At daginstitutioners, skolefritidsordningers og andre pædagogiske institutioners daglige åbningstider ikke medfører behov for deltidsarbejde hverken blandt de ansatte eller blandt forældrene.

Den ulige fordeling af ansvaret for børn
BUPL vil arbejde for:

  • At fædrenes andel af både den lønnede barsel og den samlede barsel øges.
  • At arbejdsgiverne tager et større ansvar for at få balancen mellem familieliv og arbejdsliv til at fungere for de ansatte på de enkelte arbejdspladser.

Besluttet af BUPL’s hovedbestyrelse den 25. november 2011

Bilag til BUPL’s politik for ligestilling mellem kvinder og mænd (pdf)


Lønpolitikken udtrykker BUPL’s opfattelse af, hvordan pædagogers kvalifikationer, kompetencer, opgaver og ansvar bør aflønnes. Lønpolitikken fastlægger principper for, hvordan løn kan bruges til at understøtte udviklingen af det pædagogiske arbejde.

Løn er ikke blot betaling for arbejde. Løn giver status og anerkendelse, og løn har symbolværdi på mange fronter. Lønnen fastlægger rammerne for pædagogers forsørgelsesgrundlag både på kort og på lang sigt. Lønnen skal derfor både aktuelt og gennem pensionsordninger knyttet til ansættelsesforholdet sikre den enkelte pædagog en indkomst, der muliggør en anstændig levestandard gennem hele livet.

Hent og læs BUPL’s lønpolitik (pdf)


BUPL’s politik om personalegoder er udtryk for organisationens holdning til emnet og udgør udgangspunktet for konkrete aftaler om personalegoder med de respektive arbejdsgivere.

Det er BUPL’s holdning, at personalegoder i udgangspunktet bør være fælles / kollektive, og at det ikke er skattesystemet, der skal finansiere personalegoder til medarbejderne. Dette udgangspunkt vil BUPL gøre gældende i forhold til indretningen af beskatningsforholdene.

BUPL vil imidlertid ikke afvise konkrete udspil om personalegoder via bruttoløntræk med henvisning til BUPL’s generelle opfattelse af skattesystemets indretning.

BUPL arbejder ud fra følgende holdninger / mål:

1. Aftaler om bruttoløntræk indgås af fagforeningerne med de respektive arbejdsgivere.

2. I de tilfælde, hvor den enkelte medarbejder tilbydes en ordning, hvor der sker bruttoløntræk, må denne ikke have indflydelse på den enkeltes pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse samt andre sociale ydelser. Det betyder, at den enkelte pædagog f.eks. skal have det samme pensionsbidrag indbetalt ved tilkøb af et personalegode, som i situationen uden tilkøb af et sådant.

3. Sundhedsfremmeordninger (massage, fysioterapi, adgang til svømmehal mv.) bør tilbydes som et kollektivt arbejdsgiverfinansieret gode i overensstemmelse med aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

4. Fagforeninger vejleder om indholdet af de aftaler, som indgås. Vejledningen kan samtidig bestå i en anskueliggørelse af principperne ved bruttoløntræk. Fagforeningerne rådgiver ikke om skatteforhold og / eller alternative købstilbud i forbindelse med personalegoder, der finansieres ved bruttoløntræk.

5. BUPL medvirker ikke til ordninger, hvor den enkelte arbejdsgiver tilbyder sundheds-/sygeforsikringer til medarbejderne (dækning af behandlingsudgifter på private klinikker, hospitaler m.v.) hverken som et kollektivt eller som et individuelt gode, da det er BUPL’s holdning, at sådanne ordninger medvirker til at underminere det fælles sundhedssystem.

Konsekvensrettet som følge af Hovedbestyrelsesbeslutning den 1. december 2010.


De sidste års arbejde med pædagogprofessionen er blandt andet mundet ud i en præcisering af, hvordan BUPL fremover skal arbejde med professionen. Hovedbestyrelsen foreslår 10 konkrete målsætninger, som har til formål at målrette BUPL’s professionsarbejde og skabe sammenhæng på tværs af organisationen. De 10 målsætninger er dermed tænkt både som en opsummering af det hidtidige arbejde, og som et fundament, Fremtidigt Virke 2008-10 skal bygge videre på.

Målsætningerne er baseret på dokumentation og baggrundsviden om pædagogprofessionen og dens arbejdsvilkår.

Læs de 10 målsætninger (pdf)


Samarbejdet med frivillige er en del af hverdagen på mange pædagogiske arbejdspladser. I disse år er der kommet et øget fokus på frivillighed både i institutioner og hos kommunerne.

De løbende besparelser og dermed en øget mangel på ressourcer har gjort, at institutionerne oplever et dilemma mellem den traditionelle inddragelse af frivillige kræfter blandt forældre og andre i lokalsamfundet og risikoen for at de frivillige kommer til at erstatte egentlige stillinger.

Bliv klædt på til forhandling
En undersøgelse BUPL har foretaget viser, at medlemmerne oplever, at de har begrænset viden om mulighederne i og eventuelle krav til samarbejdet med frivillige.

Der er behov for at FTR’er, ledere og TR’er kan hente viden og dermed hurtigt blive klædt på til at indgå i forhandlinger om vilkårene for og udstrækningen af frivillighed i den enkelte kommune.

Principper for samarbejde
Derfor har BUPL vedtaget en politik for frivillige i pædagogiske institutioner – og udarbejdet et sæt principper for området. Principperne er bud på overvejelser, der bør indgå, når eller hvis institutioner overvejer at etablere et samarbejde med frivillige foreninger, organisationer eller enkeltpersoner.

I denne pjece kan du finde BUPL’s vedtagne politik om samarbejdet med frivillige på børne- og ungeområdet og de konkrete principper, som kan ligge til grund.

Hent BUPL’s politik for samarbejde med frivillige i pædagogiske institutioner (pdf)