Vilkår for ledertillidsrepræsentanter


Læs mere om de visioner, som BUPL Nordjylland har for tillidshvervet som ledertillidsrepræsentant, vilkår for udførelsen af hvervet og betingelser for valg af en ledertillidsrepræsentant.


Opdateret d. 20. august 2018
Anvendelse af tid til LTR-arbejdet

Følgende forhold skal forhandles mellem kommunen og BUPL Nordjylland:

  • At der sker en afklaring af, hvor megen tid (ud over akut opståede situationer), der anvendes til at varetage opgaven som ledertillidsrepræsentant
  • At tillidsrepræsentanten har mulighed for kontakt med de leder-kollegaer, som den pågældende repræsenterer, fx i tilfælde af store geografiske afstande.

Der er desværre ikke pligt til, at kommunen og BUPL Nordjylland skal blive enige om en aftale. Hvis der ikke bliver enighed, er kommunen dog forpligtet til at sikre forholdene, altså at beskrive, på hvilken måde de aftalte principper skal udmøntes.

Inden LTR-aftalen skal forhandles, vil det være en god idé, at der for den enkelte tillidsrepræsentant bliver lavet en opgørelse over, hvilke opgaver, herunder forhandlings- og aftaleopgaver, tillidsrepræsentanten har. Det kræver derfor også, at BUPL Nordjylland løbende har klarhed over, hvilken kompetencer hver enkelt tillidsrepræsentant har fået tillagt.

Forhandling af løn til LTR-arbejdet

Til gavn for arbejdspladsen, og de ansatte, varetager tillidsrepræsentanter en række funktioner og opgaver i det lokale forhandlings- og medbestemmelsesystem, eksempelvis funktionen som talsmand, deltagelse i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet og medvirken ved forhandling og aftale af lokale aftaler vedrørende løndannelse, seniorordninger og arbejdstid mv.

Under forudsætning af, at den enkelte tillidsrepræsentant efter en konkret vurdering varetager disse opgaver, skal der mellem personaleorganisationen og den enkelte kommune indgås aftale om ydelse af funktionsløn til tillidsrepræsentanten.

Læs BUPL Nordjyllands politik for ledertillidsrepræsentanter

BUPL Nordjyllands vision er

• at få valgt leder-TR (LTR)i alle kommuner, som kan repræsentere professionen – herunder pædagogfaglig ledelse
• at arbejde for at det bliver eftertragtet at være LTR
• at beslutningen om LTR vil understøtte BUPL’s prioritering af ledelsespolitiske arbejde og pædagogfaglig ledelse

LTR’s opgave vil være

• at forhandle/aftale lokal løndannelse i samarbejde med leder-lønsagsbehandleren
• at varetage ledernes interesse i forhold til arbejdsvilkår og opgaver
• at holde sig orienteret om/erhverve sig kendskab til overenskomstmæssige forhold og videreformidle denne viden
• at have/erhverve sig kendskab til arbejdsgiverens personalepolitikker og lignende aftaler, der må være gældende for ansættelsen af ledere i egen kommune
• at medvirke til at lederne høres i forhold til medindflydelse på egne ansættelsesforhold

• at medvirke til udviklingen af det ledelsespolitiske arbejde i fagforeningen
• at være bindeled mellem fagforening og den enkelte ledergruppe
• at orientere nye ledere i egne kommuner om det ledelsespolitiske arbejde i BUPL Nordjylland
• at deltage i kurser, møder og konferencer arrangeret af BUPL med relation til LTR-opgave

BUPL Nordjyllands opgave er

• i samarbejde med forbundet at tilbyde LTR den nødvendige kompetenceudvikling i forhold til opgaven
• at forhandle kompensation og løn med kommunen for varetagelsen af opgaven
• at give LTR mulighed for erfaringsudveksling og sparring med andre leder-TR

LTR’s kompetence

• at LTR arbejder ud fra BUPL’s overordnede mål og aftaler for det faglige arbejde


Lederoverenskomsten giver retten til at vælge en tillidsrepræsentant for ledere. Læs mere om de betingelser, der skal være opfyldt for at vælge en ledertillidsrepræsentant.

BUPL har sammen med FOA og SL tegnet en lederoverenskomst med KL, som træder i kraft den 2. april 2009. Pr. denne dato udgør lederne således en selvstændig overenskomstgruppe.

Dette har blandt andet den betydning, at lederne pr. 2. april 2009 ikke længere er repræsenteret af pædagogernes TR. Det er første gang BUPL har tegnet en overenskomst, der alene gælder for ledere og derfor også første gang, der er opnået hjemmel til at vælge en
TR, der alene skal repræsentere ledere. Den nye overenskomst har åbnet døren til en ny indflydelsesmulighed for lederne. I mange kommuner har man allerede såkaldte ledernetværk, men lederoverenskomsten giver ret til en formel indflydelsesmulighed, der ikke kræver kommunernes godkendelse.

HB har besluttet, at der skal følges op på overenskomstindgåelsen på flere områder. Blandt andet skal fagforeningerne drøfte, hvordan TR-systemet fremover kan indrettes, når lederne har fået mulighed for at vælge deres egen TR. Målet med dette notat er at give afsæt for lokale drøftelser og beslutninger om den fremtidige TR-struktur. Den arbejdsgruppe, der har udarbejdet notatet består af:

Kirsten Christiansen, Organisationsafdelingen
Marie Lørring Dahl, Politisk Fagligt Område
Gabriella Lanyi, Løn og Ansættelse (ansvarlig)

Ny situation pr. 2. april 2009

Lederoverenskomsten omfatter “pædagoger, der ansættes som pædagogisk-administrative ledere i kommuner og selvejende institutioner i KL´s forhandlingsområde”. I overenskomstens § 18 er der henvist til, hvilke generelle KTO aftaler, der i øvrigt gælder. Som punkt 28 og 29 i bestemmelsen er der henvist til, at TR/SU og MED-rammeaftalen gælder for ledernes ansættelse.

Disse regelsæt indeholder bestemmelser om følgende hovedtemaer:
• retten til at vælge en TR
• TR´ernes opgaver og vilkår
• retten til medindflydelse og medbestemmelse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet

Pr. 2. april 2009 er ledere ikke længere omfattet af pædagogoverenskomsten, men udgør en selvstændig overenskomstgruppe. Dette betyder, at lederne ikke længere er repræsenteret af den TR, der var valgt af og blandt pædagogerne. Lederne indgår heller ikke i valggrundlaget, hvilket kan få betydning for, om pædagogerne pr. 2. april 2009 har ret til at beholde deres nuværende TR. En forudsætning for at vælge en TR er som bekendt, at overenskomstgruppen udgør mindst fem. Når antallet af medarbejdere i overenskomstgruppen reduceres, bortfalder retten til en TR. Betingelsen om fem i en overenskomstgruppe kan dog fraviges i
en lokal TR-aftale.

I TR-reglerne er der intet anført om ophør af hvervet, når antallet af medarbejdere falder til under fem. Det er dog fastslået i retspraksis, at arbejdsgiver i sådanne tilfælde har ret til at bringe TR-hvervet til ophør. Udgangspunktet er derfor, at de valgte TR´er må betragtes som
TR´er også efter den 2. april 2009, indtil arbejdsgiver eventuelt tilkendegiver noget andet.

I KL´s egen kommenterede udgave af TR/SU-aftalen er følgende anført om problemstillingen:

Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, og antallet af medarbejdere i overenskomstgruppen senere (permanent) falder til mindre end fem ophører ikke alene retten til at vælge en ny tillidsrepræsentant, men også retten til at “fastholde” en allerede valgt tillidsrepræsentant. Hvis
arbejdsgiveren i den forbindelse ønsker hvervet bragt til ophør, skal arbejdsgiveren foretage en aktiv handling. I praksis skal der gives meddelelse til den pågældende faglige organisation om, at retten til at have en tillidsrepræsentant er bortfaldet, og at hvervet dermed ophører. Meddelelsen kan med fordel endvidere gives til den pågældende tillidsrepræsentant samt også gerne medarbejderne i den pågældende overenskomstgruppe. Der gælder ingen formkrav til meddelelsen, men det kan af bevismæssige årsager anbefales, at meddelelsen til den faglige organisation sker skriftligt.

Hvervet kan principielt bringes til ophør fra og med det tidspunkt, hvor retten til at have en tillidsrepræsentant er bortfaldet, idet der ikke er krav om en “varslingsfrist”. Det kan dog i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at give en passende varslingsfrist pr. kulance.

Den nye situation pr. 2. april 2009 giver dermed anledning til at overveje dels, hvordan lederne kan blive repræsenteret af en TR, dels hvordan vi opretholder retten til de allerede valgte TR´er for pædagogerne.

Valg af TR

De eksisterende TR-regler tager afsæt i en klassisk TR-struktur, nemlig en struktur, hvor der kan vælges en TR pr. institution. Udgangspunktet er således, at TR-strukturen matcher ledelsesstrukturen. Hele tankegangen bag TR-reglerne er altså, at en TR repræsenterer medarbejderne i en overenskomstgruppe og at disse medarbejdere står over for en leder. Denne tankegang gennemsyrer hele regelsættet.

At tænke en leder-TR ind i det eksisterende regelsæt kræver derfor, at man læser regelsættet lidt tillempet. At man holder sig for øje, at en dagtilbudsleder også har en leder over sig og at regelsættet derfor skal læses i denne kontekst.

Der er ret til at vælge en leder-TR for en institution, når der er mindst fem medarbejdere i samme overenskomstgruppe. En overenskomstgruppe udgør det personale, der er ansat i henhold til samme overenskomst. Der skal altså flere ledere fra samme eller flere institutioner til at vælge en TR, jfr. MED-rammeaftalen § 10, stk. 1 og 3 og TR/SU-aftalen § 1, stk. 1 og 3.

Når flere personaleorganisationer har underskrevet samme overenskomst, er der mulighed for at vælge én TR pr. personaleorganisation. Dermed kan BUPL, FOA og SL hver vælge deres egen leder-TR, hvis de hver kan repræsentere fem ledere. Herudover kan organisationer, som ikke hver især opfylder kravet om mindst fem medarbejdere, tilsammen vælge én TR.

MED-rammeaftalen § 10, stk. 1

På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe (i Københavns og Frederiksberg kommuner pr. medarbejdergruppe ved en institution, eller del af institutionen), hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere.

Uddrag af bemærkningerne til bestemmelsen

Når flere personaleorganisationer har underskrevet samme aftale eller overenskomst, kan der vælges én tillidsrepræsentant pr. personaleorganisation under forudsætning af, at den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Eventuelle resterende organisationer, som ikke hver især opfylder kravet om mindst 5 medarbejdere, kan i givet fald tilsammen vælge én tillidsrepræsentant, hvis denne repræsenterer mindst 5 medarbejdere.

Da de pågældende personaleorganisationer er én overenskomstgruppe, kan de i stedet tilsammen vælge én tillidsrepræsentant, hvis den pågældende tillidsrepræsentant repræsenterer mindst 5 medarbejdere.

En områdeinstitution ledes af øverste leder og flere daglige ledere. Disse vil typisk alle være omfattet af lederoverenskomsten. Hvis antallet af ledere udgør mindst fem, kan de altså vælge en TR på områdeinstitutionen. Denne TR skal dermed repræsentere de daglige ledere over for områdelederen. Områdelederen indgår i valggrundlaget. Hvis områdelederen selv har brug for repræsentation over for sin egen nærmeste leder, for eksempel dagtilbudschefen i forvaltningen, kan områdelederen lade sig repræsentere af leder-TR´en.

Valgfællesskab – på tværs af institutioner

Hvis antallet af ledere i en institution er mindre end fem, kan gruppen udgøre et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution, jfr. MED-rammeaftalen § 10, stk. 3 og TR/SU-aftalen § 1, stk. 3.

MED-rammeaftalen § 10, stk. 3

Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i kommunen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen.

Dette kræver altså hverken kommunens eller organisationens accept, men kan besluttes af overenskomstgruppen. Lederne bestemmer således selv, hvor mange ledere og præcis hvilke institutioner, der skal deltage i valget. Selvom organisationerne ikke har beslutningskompetencen på dette område, vil det være hensigtsmæssigt at fagforeningerne overvejer, hvordan valgfællesskaberne indgås.

Det bør altså overvejes, hvilke forhold, der skal være styrende for et valgfællesskab. Det kan for eksempel være geografisk beliggenhed eller dagtilbudstype. Når der vælges en TR blandt samtlige ledere omfattet af overenskomstgruppen, kan der vælges blandt medlemmer af både BUPL, FOA og SL. Det bør derfor også overvejes, om det er en fordel eller en ulempe for BUPL´s ledere at vælge en TR blandt institutioner med ledere, som er medlem af FOA og SL eller om valget alene skal foregå blandt BUPL-medlemmer.

Det skal bemærkes, at hvis der vælges én TR for personale, der er beskæftiget ved flere forskellige selvejende institutioner, forudsætter dette, at der mellem personaleorganisationen og institutionsbestyrelserne er indgået en aftale herom. Dette fremgår af KTO´s bemærkning til TR/SU-aftalen § 1, stk. 3.

Herudover fremgår det, at antallet af ansatte ved selvejende institutioner kun kan lægges sammen med antallet af ordinært kommunalt ansatte med henblik på at nå en opfyldelse af kravet om fem medarbejdere, såfremt der er indgået aftale herom mellem personaleorganisationen, kommunen og institutionernes bestyrelser.

Valgforbund – på tværs af overenskomstgrupper

Reglerne giver også mulighed for at indgå i et såkaldt valgforbund, jfr. MED-rammeaftalen § 10, stk. 4 og TR/SU-aftalen § 1, stk. 4.

MED-rammeaftalen § 10, stk. 4

To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en tillidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere.

Reglerne giver mulighed for, at to eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en TR, som repræsenterer mindst fem. Overenskomstgrupperne for henholdsvis pædagoger og ledere kan dermed indgå i et valgforbund og vælge en TR for en institution. På nogen institutioner kan denne konstruktion betyde, at retten til at beholde TR´en for pædagogerne bevares, fordi der er fire pædagoger og en leder. Til gengæld bliver lederen så ikke repræsenteret af en særskilt TR for lederne. Herudover skal TR´en fremover kende og forholde sig til både pædagogoverenskomsten og lederoverenskomsten.

Hvis valgforbundet omfatter medlemmer af flere organisationer, forudsættes organisationernes godkendelse heraf.

TR-opgaverne

TR repræsenterer sine kolleger over for den nærmeste leder. Selvom TR selv er leder, er pågældende i rollen som TR først og fremmest repræsentant for lederne som medarbejdere i kommunen. TR spiller en central rolle i forholdet mellem medarbejdere og ledelse og skal
være med til at sætte præg på arbejdspladsens udvikling. En TR skal vejlede og rådgive kollegerne og skal med baggrund i sin faglighed inspirere ledelsen. Herudover skal TR have fokus på kollegernes løn og arbejdsvilkår.

De sædvanlige TR-opgaver er:

• at fungere som talsmand for kollegerne
• at gennemføre forhandlinger om lokale spørgsmål, herunder lønforhandlinger
• og at deltage i møder i MED-udvalg i kommunen

Opgaven som talsmand består i at forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne for nærmeste leder. En talsmand, der ikke samtidig er valgt som TR, er ikke særligt beskyttet mod afsked.

Gennemførelse af lønforhandlinger er en mulig opgave for en leder-TR, men med den nye overenskomst er der flere forhandlingsopgaver at tage fat på.

I bemærkningerne til MED-rammeaftalens § 11 stk. 2 om tillidsrepræsentantens virksomhed er det mere præcist angivet, hvilke opgaver tillidsrepræsentanten skal tage sig af.

Opgaverne er følgende:

• Modtage og videregive information til og fra ledelsen,
• modtage og videregive information til og fra de medarbejdere, den pågældende repræsenterer,

• modtage og videregive informationer til og fra vedkommendes personaleorganisation, herunder deltage i personaleorganisationens møder for tillidsrepræsentanter,
• forhandle om lokale spørgsmål for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten repræsenterer, forhandle og aftale vilkår for de medarbejdere, den pågældende repræsenterer, i det omfang tillidsrepræsentanten har fået kompetencen hertil,
• koordinere med andre tillidsrepræsentanter,
• medvirke til gensidig information med en eventuel fællestillidsrepræsentant,
• forberede, deltage i og følge op på møder med de medarbejdere, den pågældende repræsenterer,
• være medlem af medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, m.v.,
• forberede og følge op på møder i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg m.v. og
• varetage funktionen som sikkerhedsrepræsentant, hvis det er fastlagt i den lokale aftale.

Tillidsrepræsentanten skal desuden deltage i den fælles uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet og har ret til at deltage i den tillidsrepræsentantuddannelse, som udbydes af vedkommendes personaleorganisation.

Når der er valgt en TR, har denne mulighed for at deltage i kommunens MED-udvalg. Det fremgår af § 4, stk. 5 i MED-rammeaftalen, at medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen. I
bemærkningerne til bestemmelsen er det endvidere uddybet, at alle overenskomstgrupper så vidt muligt bør være repræsenteret i udvalget.

MED-rammeaftalen § 4, stk. 5

Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen.

Bemærkning:

Såfremt ikke samtlige personalegrupper i institutionen opnår repræsentation i MED-udvalget, kan der oprettes et kontaktudvalg bestående af MED-udvalgets personalerepræsentanter, samt en repræsentant for hver af de personalegrupper, der ikke er repræsenteret i MED-udvalget. Kontaktudvalgets opgaver er at virke vejledende og rådgivende for personalerepræsentanterne
i MED-udvalget. Udvalget indkaldes forud for møder i MED-udvalget.

Uddrag af bemærkningerne til bestemmelsen

Udvalgene bør sammensættes så repræsentativt som muligt, således at alle relevante synspunkter kan komme frem. Så vidt muligt bør alle personaleorganisationer (overenskomstgrupper) være repræsenteret i udvalget. Dernæst kan de enkelte personalegruppers størrelse inddrages ved vurdering af sammensætning af udvalget på medarbejdersiden.

Ved deltagelse i møder i MED-udvalg sidder en TR for lederne på B-siden. Lederne udøver godt nok ledelsesret og er forvaltningens forlængede arm. Lederne er imidlertid stadig medarbejdere i ansættelsesretslig forstand og er underlagt deres nærmeste chefs instruktionsbeføjelser.

Ved at lade sig repræsentere af en leder-TR i et MED-udvalg, har lederne mulighed for at få mere specifik indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet om rammerne for deres arbejde. Når en leder-TR deltager i et MED-udvalg på B-siden, vil pågældende arbejde for, at de
forhold der drøftes og de beslutninger, der træffes skal give bedst mulige vilkår for lederne. Når en leder sidder på A-siden i et MED-udvalg, sker det på baggrund af en udpegning, og pågældende repræsenterer som udgangspunkt kommunens ledelse.

Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen baserer sig altså på hovedorganisationerne og skal afspejle personalesammensætningen. Da overenskomstgruppen for ledere (BUPL, SL og FOA) imidlertid har tilknytning til både FTF og LO, er det uafklaret, om en leder-TR i et MED-udvalg sidder på en FTF eller en LO-plads. Dette skal afklares lokalt.

TR-vilkår

Leder-TR´en har ret til den nødvendige tid til varetagelsen af hvervet og hvervet må ikke indebære indtægtstab. Herudover er der også ret til funktionsløn for opgaven. De nærmere vilkår for varetagelsen af hvervet skal aftales med kommunen. Alt efter hvervets omfang skal
der muligvis indgås en aftale om tid til TR-arbejdet.

En leder-TR vil som andre TR´er have ret til frihed til at deltage i TR-kurser og TR-møder arrangeret af personaleorganisationen. Kommunen skal give løn mod at personaleorganisationen refunderer lønnen. Der udløses AKUT-midler til uddannelse af leder-TR´er.

Hvis en leder-TR også repræsenterer ledere fra SL eller FOA, må det antages, at pågældende har ret til også at deltage i kurser arrangeret af disse organisationer.

Fællestillidsrepræsentant

Der er mulighed for at vælge en FTR for leder-TR´erne. Der er følgende muligheder:

• En FTR der vælges blandt pædagog-TR´er og leder-TR´er (stk. 1)
• En FTR der vælges blandt leder-TR´er (stk. 2)

I førstnævnte tilfælde skal det aftales mellem de lokale afdelinger af BUPL, SL og FOA, at der vælges en FTR fælles for både pædagoger og ledere.

Reglerne fremgår af MED-rammeaftalen § 12, stk. 1 og 2 samt TR/SU-aftalen § 3, stk. 1 og 2. Se også TR/SU-aftalen § 3, stk. 1, KTO bemærkninger punkt 1-3.

MED-rammeaftalen § 12, stk. 1 og 2

Fællestillidsrepræsentant for flere overenskomstgrupper fra flere personaleorganisationer

Det kan mellem de lokale afdelinger af personaleorganisationerne aftales, at der for overenskomstgrupperne vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer. Valg af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter, som repræsenterer overenskomstgrupperne.
Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til kommunen ved en af samtlige berørte tillidsrepræsentanter underskrevet anmeldelse.

En eller flere overenskomstgrupper fra samme personaleorganisation

Den enkelte personaleorganisations lokale afdeling kan beslutte, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer enten en overenskomstgruppe, som har valgt mere end én tillidsrepræsentant, eller flere overenskomstgrupper, der hører til overenskomster med
samme lønmodtagerpart. Det skal samtidig besluttes, hvilke spørgsmål der skal varetages af fællestillidsrepræsentanten – og således ikke af de enkelte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de berørte og anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes skriftligt af personaleorganisationerne over for kommunen.

FTR´ens opgave er at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som pågældende repræsenterer.

Overvejelser

Ovenstående er et oplæg til diskussioner i de lokale fagforeninger om følgende spørgsmål:

• Har BUPL´s ledere brug for en leder-TR?
• Hvilke interesser har lederne brug for at få varetaget af en leder-TR?
• Har en leder-TR tid til at varetage hvervet samtidig med sin lederstilling?
• Hvis ikke, hvordan kan ledere så få varetaget deres interesser?
• Indebærer hvervet som leder-TR en loyalitetskonflikt, der er vanskelig at håndtere?
• Hvilke opgaver skal og kan en leder-TR tage sig af?
• Hvordan kan vi sikre valggrundlaget for de nuværende TR´er for pædagogerne?
• Skal lederne indgå i valgforbund med pædagogerne på en institution?
• Skal lederne indgå i valgfællesskab med ledere på andre institutioner?
• Hvis ja, hvilke valgfællesskaber vil så være mest fordelagtige? Valgfællesskaber som er bestemt af geografien, institutionstypen, ledernes fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller noget helt fjerde?
• Hvordan kan en leder-TR varetage ledernes interesser, når pågældende deltager i MED-udvalg på B-siden?
• Kan det på nogen måde sikres, at leder-TR´ens fravær kompenseres fra kommunens side?
• Skal leder-TR´erne vælge deres egen FTR eller skal de lade sig repræsentere af FTR´en for pædagogerne?

Spørgsmålet om TR for ledere giver herudover anledning til organisatoriske drøftelser og overvejelser. En TR-struktur for lederne vil helt naturligt skulle tænkes sammen med BUPL´s nuværende arbejde for lederne og TR´erne.


Hent valgskemaet, som skal udfyldes ved et nyt valg af ledertillidsrepræsentant og efterfølgende sendes til BUPL Nordjylland.

Valgskemaet sendes til:

BUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst eller på BUPL Nordjyllands e-mail bupl-nordjylland@bupl.dk

Et valg af ledertillidsrepræsentant skal godkendes af BUPL Nordjylland og den respektive kommune.

Hent valgskemaet herunder:

Valgskema ledertillidsrepræsentant