Flere pædagoger, som udtaler sig kritisk om deres arbejdsvilkår, oplever at blive kontaktet og sat på plads af kommunen. Dybt bekymrende forsøg på at skræmme offentligt ansatte til tavshed, mener både BUPL og Ombudsmanden. Men det virker: Hovedparten af pædagoger har undladt at udtale sig af frygt for konsekvenser.

Opdateret d. 26. november 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at pædagoger og andre offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat. Sådan indleder Justitsministeriet sin vejledning om netop offentligt ansattes ytringsfrihed.

Ministeriets tydelige udmelding giver god mening i en tid, hvor pædagogers fortællinger om manglende indsatser for unge i mistrivsel og om at stå alene med ansvaret for over 50 børn har fyldt i både medier og på debatmøder op til kommunalvalget.

Problemet er bare, at på trods af ministeriets klare udmelding og flere års indsatser fra både BUPL og fagbevægelsen samt Folketinget for at sikre offentligt ansatte ytringsfrihed, så går det den forkerte vej. Stadig flere pædagoger tør ikke udtale sig kritisk offentligt, viser en ny BUPL-undersøgelse.

Ny bundrekord: Mere end hver anden tier

I undersøgelsen svarer 52 procent af pædagogerne, at de inden for det seneste år har undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selv om de har haft lyst til det.

Det er en lille stigning siden 2018, hvor BUPL foretog en lignende undersøgelse om pædagogers ytringsfrihed. Og det er væsentligt flere end i 2016, hvor 43 procent af pædagogerne havde undladt at ytre kritik, selvom de mente, der var behov for det.

Tendensen er særligt problematisk, fordi næsten lige så mange pædagoger– 48 procent – i undersøgelsen fortæller, at de har kendskab til forhold, som er så kritisable, at offentligheden burde høre om det.

’Tavshedskulturen er forværret’

Det rekordhøje antal pædagoger, som ikke tør ytre sig, er særligt bekymrende i lyset af det store fokus, som både fagbevægelsen og Folketinget i en årrække har haft på offentligt ansattes ytringsfrihed, mener BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Det viser, at vi står i en tillidskrise, og at tavshedskulturen er forværret i kommunerne. Det er afgørende for både indsatsen for børnene, for pædagogernes arbejdsmiljø og for borgerne og politikere lokalt og nationalt, at pædagoger kan ytre sig, hvis de oplever problemer, behov for ressourcer, eller at skattekroner bruges på en kritisabel måde,” siger hun.

Masser af dårlige sager: Pædagogers frygt er velbegrundet

Den altoverskyggende årsag til, at pædagogerne afholder sig fra at fortælle offentligheden om kritisable forhold, er frygt for negative reaktioner højere oppe i systemet. Den frygt deler både pædagogiske ledere og pædagoger uden lederansvar, viser undersøgelsen.

Og bekymringen er desværre velbegrundet, mener Pernille Boye Koch, jurist og forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder:

”Vi har desværre ganske mange eksempler på offentligt ansatte, som uberettiget er blevet mødt med negative reaktioner fra deres arbejdsgiver. Folketingets Ombudsmand har mange gange udtalt kritik af kommuner, som har indkaldt medarbejdere til ’kammeratlige samtaler’ uden tilstrækkelig grund. Så pædagogernes bekymring er ikke grebet ud af den blå luft,” siger hun.

Læs også: Ombudsmand i skarp kritik af kommune: Pædagogs ytringsfrihed blev krænket

Overreaktioner skaber tvivl om regler

Adskillige pædagoger fortæller i undersøgelsen, at de har oplevet at blive sat på plads af deres arbejdsgiverkommune, hvis de har ytret sig kritisk i eksempelvis lokalavisen, på sociale medier eller ved dialogmøder med lokalpolitikere.

Folketingets Ombudsmand har flere gange påpeget, at denne kommunale praksis er med til at undertrykke kritik ved at skabe frygt for at stå frem.

”Når kommunerne hiver fat i pædagoger i de her sager, så bunder det ofte i en kraftig overfortolkning af offentligt ansattes loyalitetsforpligtelse over for deres arbejdsplads. Og netop denne overreaktion kan medføre, at offentligt ansatte i højere grad begynder at tvivle på, hvad de rent faktisk må sige,” vurderer Pernille Boye Koch.

Og BUPL’s undersøgelse viser faktisk, at usikkerheden blandt pædagoger er stigende: 71 procent af pædagogerne mente i 2016, at de i ’høj’ eller ’nogen grad’ kendte deres rettigheder i forhold til, hvordan man må ytre sig offentligt om sit arbejde. I den nye BUPL-undersøgelse gælder det kun 60 procent af pædagogerne.

BUPL til kommuner: Stop intimiderende praksis

Pædagogernes formand, Elisa Rimpler, kalder kommunernes praksis for ’dybt uheldig.’ Hun understreger, at kontakten mellem kommune og medarbejder bør ske på en måde, som ikke virker intimiderende på den enkelte.

”Kommunerne bør altid huske på, at BUPL og andre faglige organisationer kan være med som samarbejdspartner til gavn for både forvaltning og medarbejdere. For selvom eksempelvis en forvaltningschef har de bedste intentioner, kan det virke intimiderende for den enkelte medarbejder at blive indkaldt til en samtale,” siger hun.

Elisa Rimpler understreger samtidig, at en bedre praksis for at dele viden om problemer internt i kommunen ikke må føre til yderligere pres på pædagoger, som udtaler sig offentligt:

”Det skal ikke alene være forvaltningen eller lokalpolitikerne, som skal kende til problemerne. Offentligheden skal også have mulighed for at få kendskab til, hvordan forholdene i eksempelvis daginstitutioner og skoler er. Den viden vi har, angår alle borgere.”

Fælles opråb kan beskytte den enkelte medarbejder

Elisa Rimpler understreger, at pædagoger, som oplever problematiske arbejdsforhold eller pres på deres ytringsfrihed, altid bør kontakte BUPL.

Og Pernille Boye Koch ser også fællesskabet som en mulighed for at komme problemet med den pressede ytringsfrihed til livs:

”Jeg tror, det er vigtigt, at pædagoger tænker kollektivt og sørger for at tale med kollegerne om udfordringerne. For hvis man står frem som enkelt pædagog, er man sårbar. Men hvis det er hele afdelingen eller hele institutionen, som står frem, er det sværere for kommunen at affeje kritikken eller at hive den enkelte medarbejder til en kammeratlig samtale,” siger hun.

Læs mere om rettigheder og pligter vedrørende pædagogers ytringsfrihed.

Læs også information om offentligt ansattes ytringsfrihed hos Folketingets Ombudsmand.

Ny undersøgelse: Mere end hver anden pædagog giver sig selv mundkurv på

Godt 1200 pædagoger og 130 pædagogiske ledere fra daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber har i oktober og november deltaget i BUPL’s undersøgelse om ytringsfrihed.

Ser man specifikt på svarene fra de 1200 pædagoger uden lederansvar, viser undersøgelsen blandt andet:

  • 52 procent har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selvom de har haft lyst til det. De primære årsager er frygt for negative reaktioner fra ledelsen og kommunen.
  • 48 procent har kendskab til forhold, der er så kritisable, at offentligheden burde få kendskab til det.
  • 30 procent har offentligt ytret sig kritisk om arbejdsrelaterede forhold inden for det seneste år.
  • 49 procent af de pædagoger, som inden for det seneste år har ytret kritik offentligt, fortæller, at deres opråb ingen konsekvenser havde. 30 procent af dem fik dog ros af deres kolleger, mens 8 procent fik ros af deres leder. Til gengæld fortæller 11 procent, at deres kritik påvirkede deres arbejdsforhold negativt.