Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der skal handling til nu for at skaffe flere pædagoger. Regeringens støttepartier samt Konservative og Dansk Folkeparti er åbne for en decideret rekrutteringsplan. Uddannelses- og forskningsministeren vil vente på evalueringen af pædagoguddannelsen.

Opdateret d. 12. august 2021

Af: Mikkel Kamp, journalist / Foto: Colourbox,

Behovet for pædagoger stiger eksplosivt, når børnetallet vokser, og minimumsnormeringerne indføres. Men færre og færre søger ind på pædagoguddannelsen.

Derfor er der brug for handling, som virker på både kort og på lang sig. Det mener uddannelsesordførerne fra en lang række af Folketingets partier, som Børn&Unge har talt med.

Regeringens støttepartier bakker op om behovet for en samlet national rekrutteringsplan, sådan som BUPL i længere tid har argumenteret for – en plan, der er skabt i samarbejde mellem politikere fra Christiansborg, kommunerne, faglige organisationer og professionsskolerne.

”Ja. Der skal en national rekrutteringsindsats til, og jeg synes, at BUPL er kommet med gode forslag til, hvad den kan indeholde. Ingen har den gyldne metode, der kan løse hele problemet i morgen, men der er mange gode ting i forslaget,” siger Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Her kan du se BUPL’s forslag til, hvad en rekrutteringsplan kan indeholde:

Mere attraktivt

SF er også klar. Her peger uddannelsesordfører Astrid Carøe på, at rekrutteringsplanen skal være langsigtet og samlet for alle velfærdsuddannelser, fx uddannelsen til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

”Planen skal gøre det mere attraktivt at tage uddannelserne. Samtidig skal den skabe bedre muligheder for fastholdelse. Her skal vi blandt andet kigge på løn og arbejdsvilkår,” siger hun.

I Enhedslisten er politisk ordfører Mai Villadsen helt enig:

”Det er en god idé med en rekrutteringsplan, der ser på rekruttering til alle velfærdsfag, ikke mindst til pædagogfaget, hvor vi politisk har valgt, at vi vil have flere ressourcer.”

Borgerlige er positive

Også i andre store partier er der vilje til at handle nu.

”Vi er rigtigt positive overfor en national handlingsplan. Der er mange områder, hvor vi kan og skal sætte ind,” siger Katarina Ammitzbøll, fungerende uddannelsesordfører for det Konservative Folkeparti, som får følgeskab af Dansk Folkeparti:

”Vi går også ind for en fælles national rekrutteringsplan, og meget ligger efter min mening allerede i den aftale, vi har lavet om uddannelse til hele Danmark. På de her uddannelser er praktik en væsentlig del, og vi har aftalt, at oprettelse af flere praktikpladser er et fokuspunkt,” siger partiets uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

Hans kollega i Venstre, Ulla Tørnæs, er enig i, at der er behov for handling, både på kort og på lang sigt.

”De ændringer på pædagoguddannelsen, som vi kommer til at beslutte senere, vil have en langsigtet effekt, men det vil være godt at sætte sig ned inden næste studieoptag og snakke om, hvordan flere unge kan få lyst til at tage uddannelser, der kan føre til job i den offentlige sektor. Der er jo udsigt til kæmpe mangel på arbejdskraft,” siger hun.

Minister venter på evalueringen

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil hverken sige ja eller nej til en national rekrutteringsplan nu.

”Jeg går ikke så højt op i, hvad man kalder det, men vi kommer ikke i mål, hvis vi kun har et enkelt fokuspunkt, så indsatsen skal være bred,” siger hun og tilføjer:

”Det er et vigtigt mål for mig, at flere vil læse til pædagog, og at kvaliteten på uddannelsen bliver højere, men jeg vil nødig sætte to streger under, hvad der skal til, før vi ser den endelige evaluering af pædagoguddannelsen.”

Evalueringen af pædagoguddannelsen blev aftalt, da politikerne i 2013 foretog de seneste ændringer af uddannelsen. Resultatet bliver offentliggjort i løbet af efteråret. Allerede nu har ministeren dog en klar idé om nogle af de emner, hun kommer til at diskutere for at gøre uddannelsen mere attraktiv. Det er blandt andet uddannelsens opbygning, praktikken, flere undervisningstimer, bedre feedback og økonomi.

Ministeren gav i 2019 pædagoguddannelsen en midlertidig saltvandsindsprøjtning på 170 millioner kroner, som skal bruges inden 2023.

”Da jeg satte mig i ministerstolen, var det tydeligt, at pædagoguddannelsen havde brug for den saltvandsindsprøjtning. Men det er bevidst, at pengene kun er afsat for én periode. Først på ryggen af evalueringen begynder vi at tale økonomi igen,” siger hun.

Børn&Unge har forsøgt at få fat i uddannelsesordførerne for Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Det er ikke lykkedes.

Dokumentation: Sådan vil partierne skaffe flere pædagoger

SF, uddannelsesordfører Astrid Carøe:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Ja. Det er en kæmpe udfordring, at der mangler faglært personale. I SF vil vi meget gerne have en samlet national rekrutteringsplan, og vi ærgrer os over, at det ikke lykkedes for os at få det ind i aftalen om uddannelse i hele landet. Men det skal nok lykkes senere.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Vi skal gøre noget her og nu. Evalueringen af pædagoguddannelsen skulle gerne føre til initiativer, som gør uddannelsen endnu mere spændende og attraktiv. Det handler også om ressourcer, og derfor vil vi gøre det midlertidige løft af pædagoguddannelsen permanent.”
”Man kan ikke se bort fra tjenestemandsreformen. Normalt ville jeg som politiker ikke blande mig i noget, som arbejdsmarkedets parter klarer, men i dette tilfælde har politikere tilbage i 1969 skabt den skævhed, som gør, at lønnen er lavere i typiske kvindefag.”

 

Det Konservative Folkeparti, fungerende uddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Vi stiller os rigtig positive overfor en national handlingsplan. Der er mange områder, hvor vi kan sætte ind, så det skal vi gøre, men vi skal selvfølgelig vide mere om det politiske indhold og om økonomien i det. Under alle omstændigheder er det en rigtig god ide at have en klar strategi og klare indikatorer og benchmarks, så vi kan justere undervejs.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Man skal i gang med at kigge på, hvorfor mange ikke bliver i faget. Og så undrer jeg mig over, at man ikke har set på uddannelsen noget før. Det skal vi i gang med.”

”Lærere og pædagoger skal have bedre muligheder for at videreuddanne sig. Mange har lyst til noget andet, når de har været måske 15 eller 20 år i jobbet. Det skal de have muligheder for.”

”Vi skal tale uddannelserne op, for det er vigtige fag. Måske skal man overveje et forberedende kursus for at højne niveauet. Det skal ikke have et ry som, at man ’altid kan læse til pædagog’. Det kræver, at vi stiller krav og øger det faglige niveau.”

 

Dansk Folkeparti, uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Vi går ind for en fælles national rekrutteringsplan, og meget af den ligger efter min mening allerede i den aftale, vi har lavet om uddannelse til hele Danmark. På de her uddannelser er praktik en væsentlig del, og vi har aftalt at oprettelse af flere praktikpladser er et fokuspunkt. Nu skal der være et forløb, hvor man inddrager kommuner, regioner og relevante parter – som BUPL – i at føre aftalen konkret ud i livet. Det er jo afgørende, hvad der sker ude i regionerne og kommunerne.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Det er vigtigt, at vi ser fagene under et. Det er blandt andre sygeplejersker, lærere og pædagoger, vi skal rekruttere langt flere af. Det skal blandt andet ske ved at øge kvaliteten på pædagog- og læreruddannelsen, så vi sikrer, at de lever op til det, vi gerne vil. Der ligger allerede en aftale om, at vi skal kigge på det, så det håber jeg, at vi snart kan komme i gang med. Og så lavede vi jo før sommerferien en aftale om udflytning af uddannelser, som skal sikre, at der er uddannelser og praktik i hele landet.”

”Vi skal også kigge på tjenestemandsreformen fra 1969. Er der noget, vi skal ændre fra politisk side. Det handler om at se problemet fra alle sider. Det handler også om fastholdelse. Vi skal have flere ind på studierne, vi skal fastholde dem på studierne, og så skal vi også fastholde dem i faget, efter de er uddannet. Det handler blandt andet om løn, men også om rammerne og arbejdsforholdene i det hele taget. Det er en bred indsats fra mange sider.”

 

Radikale Venstre, uddannelsesordfører Katrine Robsøe:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Ja. Der skal en national rekrutteringsindsats til, og jeg synes, at BUPL er kommet med gode forslag til, hvad den skal indeholde. Ingen har den gyldne metode, der kan løse det hele i morgen, men der er mange gode ting i forslaget. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke fik det med i aftalen, hvor der blev lukket en masse uddannelsespladser – en aftale, vi i det Radikale Venstre ikke var med i. Det bør komme med i aftalen på bagkant.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”For mig er det vigtigt, at vi får hævet og sikret kvaliteten i uddannelsen, og så skal vi have tænkt meritdelen meget mere ind, end den har været hidtil.”

 

Venstre, uddannelsesordfører Ulla Tørnæs:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Der er brug for at gøre noget på både kort og lang sigt. De ændringer på pædagoguddannelsen, vi kommer til at beslutte, vil have en langsigtet effekt, men det vil være godt at sætte sig ned inden næste studieoptag og snakke om, hvordan flere unge kan få lyst til at tage uddannelser, som kan føre til job i den offentlige sektor. Der er jo udsigt til kæmpe mangel på arbejdskraft.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Det er en vigtig udfordring. I Venstre er vi meget optaget af at styrke fagligheden i uddannelsen, og der er jo lagt op til en revision, så vi ser frem til at indlede politiske forhandlinger om uddannelsen. Det handler blandt andet om, at de studerende skal have bedre feedback. Tilbage i 2016, da jeg var uddannelses- og forskningsminister, var der historier om pædagogstuderende, som afleverede bageopskrifter i stedet for deres opgaver og fik det godkendt. Det går ikke. For os er det vigtigt med fokus på feedback, mere undervisning og et bedre samspil mellem uddannelse og praktik. Flere peger nemlig på, at dele af uddannelsen er for teoretisk. Vi skal også se på mulighederne for, at flere kan tage en merituddannelse. Det er godt at få anerkendt de kompetencer, man allerede har, og bringe dem ind i uddannelsessystemet og bruge dem i praksis.”

 

Enhedslisten, politisk ordfører Mai Villadsen:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Vi står i en velfærdskrise, fordi alt for få uddanner sig i velfærdsfagene, og alt for mange forlader fagene igen. Derfor er det en god idé med en rekrutteringsplan, der ser på rekruttering til alle velfærdsfag, ikke mindst til pædagogfaget, hvor vi politisk har valgt, at vi vil have flere ressourcer.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Hvis der kommer bedre arbejdsforhold i institutionerne, vil folk i højere grad blive i faget. Det handler også om løn, så derfor skal vi se på tjenestemandsreformen, som også rammer det pædagogiske område.”

”Flere skal flyttes fra at være ufaglærte til at være faglærte. Ved den seneste finanslov lavede vi en aftale om, at kommuner på social,- sundheds- og ældreområdet kan søge om at uddanne medarbejdere uden uddannelse til fuld løn. Den model kunne udvides til andre områder og være med til at sikre flere uddannede medarbejdere. Vi skal også kigge på mulighederne for at få merit for pædagogisk arbejde.”

”Vi skal skabe mere anerkendelse af faget ved at sikre, at der er penge nok til dyrke fagligheden på uddannelsen. Professionsuddannelserne gør et godt stykke arbejde, men de har været udsat for besparelser i årevis. Vi går åbent ind til de kommende forhandlinger om uddannelsen, men vi vil i hvert fald arbejde for at sikre mere tid til, at underviserne er sammen med de studerende.”

 

Regeringen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet:

Går I ind for en national rekrutteringsplan?
”Jeg går ikke så højt op i, hvad man kalder det, men vi kommer ikke i mål, hvis vi kun har et enkelt fokuspunkt, så det skal være en bred indsats. Nu er det ikke alle punkter i BUPL’s forslag, der hører under mit område, men jeg er klar til at diskutere de områder, der gør.”

Hvordan kan der rekrutteres flere pædagoger?
”Det er en udfordring, vi skal stå sammen om at løfte. Vi skal have flere til at søge ind på uddannelsen, vi skal sørge for, at der er praktikpladser i hele landet, og så skal vi få flere voksne ind i faget. Det er både nogle af dem, der nu arbejder som ufaglærte i faget, men også håndværkere eller andre, som vil skifte spor. Det handler om, at der er mulighed for at få merit, men også at der er mulighed for at tage uddannelsen i hele landet.”