Mens regeringen og støttepartierne tilfører børneområdet millioner til normeringsløft, vælger flere kommuner at spare ved at skære pædagogandelen ned. Den går ikke, siger støttepartierne.

Opdateret d. 30. september 2020

Af: Kurt Balle Jensen, journalist

Flere kommuner over hele landet overvejer at skære i pædagogandelen til næste år. Et par kommuner har allerede besluttet at gøre det. Det sker samtidig med, at kommunerne har fået 500 millioner kroner til at løfte normeringerne. Næste år får kommunerne 600 millioner til minimumsnormeringer

En af de kommuner, der lægger op til at beskære pædagogandelen, er Vejen. Her ligger et forslag om at reducere pædagogandelen i dagtilbud og SFO’er fra 70 procent til 63 procent. 10 procent skal være pædagogiske assistenter, mens resten skal være medhjælpere, lyder forslaget.

Forslaget har ført til demonstrationer, adskillige høringssvar og faglig oprustning i kommunen.

Proteststorm

Formand for BUPL Sydjylland Jonna Jul Gudmundsen mener, det sender et dårligt signal at overveje en reduktion i pædagogandelen, når man ved, hvor meget pædagoger betyder i arbejdet med børnene.

»Der er åbenbart fortsat en holdning i samfundet, der siger, at det ikke nødvendigvis kræver en uddannelse at arbejde med børn. Bare der kommer flere voksne, er det ligegyldigt, om det er faguddannet arbejdskraft eller ej. Men det er det ikke. Det er ikke nok med flere hænder. Det skal være kvalificerede hænder,« siger hun.

BUPL Sydjylland arbejdet intensivt med sagen, siden det blev offentliggjort, at Vejen overvejer at reducere i pædagogandelen.

»Vi har fået den lokale presse til at tage sagen op, og vi har skrevet høringssvar. Det samme har masser af daginstitutioner, skoler og børnecentre, så forslaget har rejst en storm af protester. Et er, at vi som fagforening råber op, men heldigvis har forældrene også været på barrikaderne og har blandt andet demonstreret med bamser foran rådhuset,« fortæller Jonna Jul Gudmundsen og tilføjer, at Vejen Kommune ifølge Danmarks Statistik ligger blandt de 20 kommuner, der har de dårligste normeringer.

»Så jeg synes, politikerne skal tænke sig rigtig godt om, før de yderligere forringer forholdene i kommunens daginstitutioner,« siger hun.

Støttepartier: Det skal stoppes

På Christiansborg vil regeringens støttepartier tage kommunernes besparelser på pædagogandelen med ind i forhandlingslokalerne, når der forhandles minimumsnormeringer.

SF vil nu som led i forhandlingerne om minimumsnormeringer have sat en stopklods i, så der ikke kan reduceres i pædagogandelen.

»Det er rigtig vigtigt, at der kommer flere voksne i daginstitutionerne, men det er også vigtigt, at det primært er pædagoger. Derfor skal vi have skrevet ind i loven om minimumsnormeringer, at pædagogandelen ikke må falde ude i kommunerne. Så kan kommunerne ikke gøre det, hvis de vil have andel i de penge, der bliver sendt ud til minimumsnormeringer,« siger børneordfører for SF Jacob Mark og fortsætter:

»Jeg kan godt være bange for, at når kommunerne ikke kan spare på pædagogandelen, så sender de børnene tidligere fra vuggestue til børnehave for at spare penge der. Og sådan ender det med, at vi må danse rundt for at sikre, at der ikke sker besparelser på børnene, men det gør vi så. Jeg er med på, at nogle kommuner er hårdt ramt, men så må de kontakte os i stedet for at lave sådan nogle numre,« siger Jacob Mark.

Skrækeksemplet

Børneordfører Lotte Rod, Radikale Venstre, frygter, at der kommer flere eksempler på kommuner, som skær i andelen af pædagoger.

»Det her viser, hvor vigtigt det er, at vi også stiller kræv om, at det skal være pædagoger, når vi indfører minimumsnormeringer. Ellers kommer vi til at se flere eksempler på, at man sparer penge ved at ansætte ufaglærte, fordi de er billigere« siger hun og henviser til udviklingen i Norge:

»Det er skrækeksemplet. Her har man indført minimumsnormeringer, men har nu så få uddannede pædagoger, at de nu bruger en stor del af deres tid på at instruere medhjælpere. Vi har brug for det stik modsatte. Vi har brug for pædagoger, der er sammen med børnene,« siger Lotte Rod, som ønsker pædagogandelen skrevet ind i loven om minimumsnormeringer.

Loven forhandles netop i disse uger.

»Målet er, at vi i 2025 skal have 75 procent, der enten er uddannede pædagoger eller er i gang med at uddanne sig til pædagoger. Øvelsen er at få lavet uddannelsesstillinger i institutionerne, så medhjælpere kan blive uddannet, samtidig med at de arbejder,« siger Lotte Rod.

Vejen Kommune: Giver god mening

I Vejen Kommune ser formand for Børn&Unge udvalget, Anni Grimm (løsgænger en økonomisk fordel i at ændre på personalesammensætningen. Hun gør samtidig opmærksom på, at institutionerne selv træffer beslutningen om personalesammensætningen indenfor de økonomiske rammer, de får af politikerne.

I har fået nogle ekstra millioner til at løfte normeringerne og dermed kvaliteten. Hvis I vælger denne løsning med at reducere i pædagogandelen, vil det jo ikke løfte kvaliteten. Er der ikke noget selvmodsigende i det?

»Det kan man umiddelbart synes, og det optimale ville da også være kun at have faguddannet personale. Men vi ved jo godt med vores sunde fornuft, at sådan er verden ikke skruet sammen. Det kan ikke lykkes på alle områder. Derfor må man højne indsatsen og niveauet på anden måde. Vi skærer lidt i andelen af pædagoger, men skærer til gengæld også i andelen af de helt uuddannede ved at få pædagogiske assistenter ind i institutionerne.«

Foreløbig er det et forslag. Tror du, det bliver vedtaget?

»Det er et område, hvor alt kan ske. Forslaget har da givet røre i andedammen, så lad os nu se.«