Det kan være fristende at lægge pandemien bag os, nu hvor restriktionerne bliver lempet, og smittetalene daler. Men erhvervspsykolog opfordrer pædagoger til at huske fortællingen om coronapandemien.

Opdateret d. 17. juni 2021

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Sommeren er over os. Vi kan se hinandens ansigter uden mundbind, og børnene må igen lege med dem, de vil. Efter adskillige måneder i coronaens jerngreb går smittetallene den rigtige vej, og restriktionerne bliver gradvist lempet.

Mange har nok lyst til at se fremad og glemme den periode, de har været igennem. Sådan er vi indrettet som mennesker, fortæller ph.d. og erhvervspsykolog Yun Ladegaard, som nederst i artiklen giver fem gode råd til pædagoger i den kommende tid.

”Vi glemmer lynhurtigt, hvordan det var for et år eller bare et halvt år siden. Vi glemmer dem, som gik på arbejde i starten af pandemien, hvor frygten for smitte var størst, og adgangen til værnemidler yderst begrænset, og hvor man ikke vidste, om man bar rundt på virus, fordi der ikke var adgang til testning. Dette medførte en del personlige ofre i form af ekstra afstand til eller endda isolation fra familie og venner,” siger Yun Ladegaard, der forsker ved Københavns Universitets Institut for Psykologik og er direktør for Erhverv i Fonden Mental Sundhed.

 

Grund til at huske

I en årrække har Yun Ladegaard forsket i blandt andet forebyggelse og håndtering af stress. Og hun argumenterer for, at der kan være grund til at huske.

”Mange pædagoger har været under massivt pres i rigtig lang tid. Nogle har oplevet angst og stress, og mange er forståeligt nok trætte og udkørte. For at den hårde periode og de mange ofringer skal give mening, er det vigtigt at få samlet op på forløbet, så der også kan skabes en kollektiv erindring af forløbet. Det gælder både udfordringerne og succeserne, små som store. Det er også vigtigt at sikre den læring, der har været, og tale om, hvordan denne kan bruges fremadrettet. Det kan bidrage til, at vi kollektivt får anerkendt hinanden og den indsats der er ydet, får repareret lidt på de uenigheder, som er opstået, og givet mening og værdi til den indsats, vi har ydet,” siger Yun Ladegaard.

 

Husk anerkendelsen 

Men det er ikke kun pædagoger, der skal huske. Ifølge Yun Ladegaard er det også vigtigt, at pædagoger og andre faggrupper, der har været på arbejde, mens andre danskere har været hjemsendt, oplever, at samfundet anerkender dem for den indsats, de har gjort for fællesskabet.

En anerkendelse, som gerne må komme nedefra.

”Der bliver nok ikke lavet spørgeskemaer blandt forældre og givet en samlet feedback til pædagoger om, hvad de har gjort godt under pandemien. Jeg er selv småbørnsforælder, og jeg kunne jo selv vælge at anerkende pædagogerne i børnehaven, så jeg er med til at få fortalt den historie, der skal huskes,” siger Yun Ladegaard.

”Det vil også være godt, hvis der kom en politisk anerkendelse af de pædagoger og andre, der har taget deres del af tørnen under pandemien, så man ved, at indsatsen også bliver husket fra den side,” mener hun.

 

Risiko for konflikter

Hvis man blot kører videre efter sommerferien, uden nogen form for afslutning eller opsamling på det forgangne år, kan det få negative konsekvenser, advarer Yun Ladegaard:

”Nogle på arbejdspladsen vil arbejde videre som tidligere, men for andre kan det betyde tabt arbejdsglæde og energi. Der kan også være opstået konflikter under pandemien, fordi der har været så mange forandringer, og fordi mange har været presset både på hjemmefronten og i arbejdet. Vi ved, at det er forskelligt, hvordan pædagogerne har oplevet og reageret på pandemien, både på individniveau og også på de forskellige arbejdspladser. Hvis vi ikke får taget hånd om konflikter og samarbejdsproblemer nu, kan de eskalere, og det resulterer i dårligt arbejdsmiljø, potentielle sygemeldinger og at flere forlader arbejdspladserne,” siger erhvervspsykologen.

”Omvendt er der nu et åbent vindue for forandring. En mulighed for at løfte oplevelserne under pandemien op og gøre dem til en styrke for arbejdspladsen. Det oplever vi heldigvis allerede ske på mange arbejdspladser: Folk rykker tættere sammen og bruger de fælles fortællinger som et boost i deres arbejdsliv,” siger hun.


 

5 gode råd

Erhvervspsykolog Yun Ladegaard giver her fem gode råd til, hvordan pædagogiske arbejdspladser kan få samlet op på de mange oplevelser og mulige konflikter under coronapandemien:

1 Tag hånd om jeres leder
Det er i høj grad de pædagogiske ledere, der har skullet navigere i de skiftende krav fra myndighederne og prøvet at være en buffer for medarbejderne i forhold til at organisere arbejdet og gøre rammerne klare. Samtidig har de været under et stort pres både ovenfra og nedefra. Tag hånd om jeres leder i fællesskab og vær rummelig. Husk, at hun måske ikke har de ressourcer, hun plejer at have, eller som I normalt forventer jer af et lederskab. Søg professionel hjælp, hvis der er brug for det.

2 Tag den med ro
Nu lysner det, men det er ikke tiden til at sætte en masse ting i gang. Vent lidt med nye aktiviteter, og sørg for først at have en proces på arbejdspladsen, hvor I kommer i dialog om coronapandemien. Hvad gik godt, og hvad giver mening at videreføre? Se, om I kan nå at sætte ord på jeres oplevelser sammen allerede inden sommerferien, for der vil være perspektiver og detaljer, som er glemt om nogen tid.

3 Få samlet op
Der kan være opstået konflikter mellem ledelse og pædagoger, mellem medarbejdere og forældre eller kollegerne imellem, fordi de uvante situationer under coronapandemien har givet rum for individuelle fortolkninger samt angst og stress. Det er vigtigt at få løst konflikterne, inden de udvikler sig til mobning eller andre former for dårligt arbejdsmiljø. Hvis konflikterne er gået i hårdknude, bør I søge professionel hjælp fra den arbejdspladsrådgivning, I har adgang til.

4 Fortæl historien
Mind hinanden om de situationer, som I har klaret godt. Fortæl historien i fællesskab, så I kan huske den, og så den kan skabe stolthed og mening. Det betyder meget at få et ’professionelt skulderklap’ over, at man har løftet sin opgave i en svær tid.

5 Vær opmærksomme på hinanden
Hold øje med, om dine kolleger eller du selv har brug for støtte eller hjælp. Det er forskelligt, hvordan coronapandemien har påvirket os, og hvilke omstændigheder vi har været i, både på arbejdet og hjemme. Nogle har været meget presset længe eller har udviklet angst og utryghed. Og de kan derfor have brug for professionel hjælp, så symptomerne ikke ender i en sygemelding.

 

Husk de gode historier

På et træf for fællestillidsfolk i BUPL for nyligt indsamlede erhvervspsykolog Yun Ladegaard gode eksempler fra hverdagen under coronapandemien. Her får I et udpluk af deltagernes historier:

”Vi er lykkedes med, at børnene har mærket relativt lidt til corona.”

”Vi har haft en partybus, der kører rundt og tester pædagogerne i arbejdstiden. Med både diskolys og musik.”

”Mindre grupper over en hel dag med de samme pædagoger. Udelivet er blomstret op.”

”Under nedlukningen tog pædagogerne i stor grad selv over for at skaffe de gode løsninger. Det viser, hvor meget vi kan UDEN at blive forstyrret af konsulenter.”

”Under corona har vores trio-samarbejde fået en stor betydning. De bruger hinanden og har et møde, hver gang der er et problem.”

”Stor forståelse fra forældrenes side til de udfordringer, pædagogerne har stået med.”

”Tydelig ledelse, der bedriver god ledelse, giver arbejdsro til medarbejderne.”

”Lederne viste i den grad samfundssind, da de kastede alle familiefrokoster til side i påsken for at arbejde med genåbning efter påsken.”