Socialdemokratiet foreslår en velfærdslov, som på børneområdet skal sikre kommunerne penge til flere pædagoger, når børnetallet fremover stiger. BUPL er positive, men efterlyser et krav om minimumsnormeringer.

Opdateret d. 14. maj 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Fotograf: Steen Brogaard

Børneområdet er fremtrædende i velfærdsdebatten i valgkampens første uger.

I sidste uge bedyrede den siddende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han vil investere 69 milliarder kroner i velfærd frem mod 2025, og herunder skal et ikke nærmere defineret beløb bruges på at løfte børneområdet.

Denne uge er det så Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), der lancerer et velfærdsudspil, som skal sikre kommunerne økonomi til de kommende års demografiske udvikling på både ældre- og børneområdet.

Alene børnetallet vil frem mod 2025 stige med 50.000 flere 0-5 årige, viser prognoser. Og på pressemødet for lanceringen af S-udspillet ‘Velfærd først i hele Danmark’ lovede Mette Frederiksen ikke alene at ville bevare status quo i landets børneinstitutioner, på sygehuse og på plejehjem, men også at forbedre kernevelfærden.

»Vi både kan og skal gøre det bedre end i dag,« sagde hun henvendt til de mange offentligt ansatte, som hun oplever løber for stærkt – herunder også pædagoger:

»Hvis ikke I har tid til at få trøstet en på legepladsen, der falder ned, så er vores velfærdssamfund ganske enkelt ikke godt nok,« sagde hun.

Velfærdslov sikrer pengene

For at sikre økonomi til blandt andet flere pædagoger, foreslår Socialdemokraterne en velfærdslov, der skal forpligte en regering på at lade velfærdsudgifterne følge det stigende antal både børn og ældre. Men der er i S-udspillet ingen konkrete tal på, eksempelvis hvor mange flere pædagoger, der skal ansættes, eller hvor mange penge, Socialdemokraterne vil bruge på flere pædagoger.

‘Vi vil ansætte flere pædagoger i institutionerne, når der i de kommende år bliver flere børn. Det har vi råd til, når vi sikrer en ordentlig velfærdsøkonomi’, hedder det blot i S-udspillet.

Dog nævnes det om finansieringen, at der ifølge beregninger fra Finansministeriet skal bruges ekstra 20,5 milliarder kroner fra det såkaldte økonomiske råderum på mere velfærd i 2025 end i dag. Og dertil kan der frigives tre milliarder kroner til forbedringer af velfærden for børn, ældre og sundhed ved at indføre et loft over brugen af konsulentbistand i stat, regioner og kommuner, som alene sidste år var på 11 milliarder kroner.

»Vi er kommet ind i en utrolig kedelig udvikling i vores velfærdssamfund, hvor der bliver ansat flere og flere mennesker, der sidder bag skriveborde, laver new public management, analyserer, evaluerer, implementerer og forankrer, samtidig med at der er blevet færre af dem med hænderne i virkeligheden.«

»Vi skal have flere penge derud, hvor velfærden skabes, og mindre bag skrivebordet,« sagde Mette Frederiksen ved lanceringen af velfærdsudspillet.

BUPL: Det er ikke nok

I BUPL er formand Elisa Rimpler glad for, at både Lars Løkke Rasmussen og nu også Mette Frederiksen vil investere i mere børnevelfærd og frontpersonale, når børnetallet stiger frem mod 2025.

»Det er helt afgørende, hvis bunden ikke skal ryge helt ud af børneområdet,« siger hun, men minder også om, at normeringerne allerede i dag er historisk dårlige.

»Lige nu og her mangler der altså 4000 pædagoger i forhold til for 10 år siden, og det retter udspillet jo desværre ikke op på. Hvis normeringerne skal forbedres, som Socialdemokraterne tidligere har sagt, er det ikke nok at udligne for den demografiske udvikling. Det giver ikke bedre forhold i institutionerne end i dag – men i bedste fald fastholder det status quo,« siger Elisa Rimpler.

Efterlyser minimumsnormeringer

BUPL mener, at det er afgørende, at kommunerne forpligtes til at prioritere børneområdet ved at indføre minimumsnormeringer, og at der nationalt forhandles en genopretningsplan, så der kan bygges ovenpå.

»Hvis kommunerne får flere penge, uden at de forpligtes på en bundgrænse for normeringer, risikerer vi igen, at børnene bliver tabere, og at hverken børn, forældre eller pædagoger kommer til at opleve forbedringer i forhold til i dag,« påpeger Elisa Rimpler.

Desuden fremgår det af Socialdemokraternes udspil, at de flere pædagoger, der skal komme, især skal komme i institutioner med mange udsatte børn, ligesom det foreslås at oprette mobilitetspladser (pladser, der tæller dobbelt i ressourcer) til de mest udsatte børn.

»Det er en god idé, men det hele starter med en ordentlig grundnormering,« fastslår Elisa Rimpler.

S-ordfører: Jeg er ikke principielt imod

BUPL har foreslået en grundmodel, der forpligter kommunerne til at sørge for, at der mindst er én pædagog til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven. Samtidig kan kommunerne frit bygge oven på med for eksempel sociale normeringer og højere pædagogandel.

Men det er ikke umiddelbart en model Socialdemokratiet vil gå med til, vurderer partiets børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S).

»Vi går ind for bedre normeringer, men vi vil gerne have, at kommunerne har noget at skulle have sagt, og der har vores umiddelbare svar ikke været minimumsnormeringer,« siger hun.

Både Enhedslisten og SF stiller krav om minimumsnormeringer, hvordan vil I tilgodese det krav, hvis det er jer, der danner regering?

»Det er virkelig godt, at den her dagsorden står stærkt, og jeg glæder mig til at skulle samarbejde med Enhedslisten og SF og i øvrigt også de Radikale og Alternativet om en bedre hverdag for vores børn. Jeg lytter mig til, at vi vil det samme sted hen: Nemlig at der er tid nok, at der ro, og at man føler, at man kan gøre det, man har lært som pædagog. Det kan man jo gøre på mange måder, det behøver ikke at hedde minimumsnormeringer, men hvis det er det, der skal til, så er jeg ikke principielt imod minimumsnormeringer, det er bare ikke socialdemokratiets primære svar,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hovedpunkter i Socialdemokratiets velfærdsudspil

Socialdemokratiet præsenterede mandag den 13. maj 2019 et velfærdsudspil med mange tidligere lancerede tiltag, men også to nye punkter: Nemlig en ny velfærdslov og et loft over både kommunernes, regionernes og statens konsulentforbrug. Få overblik over hele udspillet her: 

  • Ny velfærdslov: Velfærdsloven skal pålægge den siddende regering, at væksten i det offentlige forbrug hvert år frem til 2025 som minimum følger med udviklingen i demografien (det demografiske træk).
  • Loft over køb af konsulentydelser: Siden 2015 er statens, regionernes og kommunernes forbrug af private konsulenter steget med 50 procent til i dag 11 milliarder kroner årligt. Loftet fastsættes, så der spares i alt 3 milliarder kroner, der i stedet bruges på kernevelfærd.
  • Flere pædagoger – særligt i daginstitutioner med mange udsatte børn
  • Skolestart, når barnet er klar
  • Færre og bedre nationale test
  • Afskaffelse af de årlige nedskæringer på uddannelserne
  • Flere velfærdsuddannelser uden for de store byer
  • Uddannelsesloftet skal fjernes
  • Nye nærhospitaler og flere praktiserende læger
  • Mere tid og mere personale
  • Flere hjemmehjælpstimer og flere plejeboliger. 

Kilde: ‘Velfærd først i hele Danmark’, Socialdemokratiet.

Se DR tv’s optagelse af pressemødet, hvor S præsenterer velfærdsudspillet.

Eller se videoen her: