Yrsa Østerballe Olsen har banet vejen for pædagogers arbejde i skolen. Både som en af de første, der indgik i under­visningen, og som hovedperson i en sag, der betød, at fritidspædagogikken også kan udfoldes i skolen.

Opdateret d. 11. november 2019

Af: Steffen Hagemann, Journalist, foto: Mette Johnsen

Hun er en banebrydende pædagog. Nu fylder hun 64 år og går på efterløn. Yrsa Østerballe Olesen var en af de første pæda­goger, der for alvor blev en del af skole­dagen, og hun har banet vejen for, at pædagogerne i dag er en fast del af skolen. Det skete, da hun var hoved­person i et tovtrækkeri mellem Danmarks Lærerforening og BUPL. I dag kan man stadig finde hendes sag i pædagogernes overenskomst som et protokollat.

»Det var ikke noget, der fyldte så meget. ­Vores hverdag kørte videre,« siger Yrsa Østerballe ­Olesen i dag om det at være hovedpersonen i en principiel strid mellem to fagforeninger.

Blod på tanden

I 1998 lancerede Skive ­Kommune pilotprojektet ’Leg og Læring’. Det betød, at ­børnene fra 0.-6. klasse skulle gå i skole fra 8-14, og at pædagogerne skulle indgå i skolen på lige fod med lærere og børnehaveklasseledere i indskolingen. Set i bakspejlet kan man roligt kalde ’Leg og Læring’ for en forløber for den folkeskole, vi har i dag.
Som nyuddannet pædagog trådte Yrsa Østerballe Olesen direkte ind i Resen Skole i Skive, samtidig med at ’Leg og Læring’ blev skudt i gang. Hun havde været i praktik på Rønbjerg Skole, også i Skive Kommune, som allerede i 1996 indførte ’Leg og Læring’. Hun havde også skrevet speciale om ’Leg og Læring’, og Resen Skole var interesseret i at ansætte en pædagog, der havde lidt erfaring med de lange skoledage.

»Jeg havde også fået lidt blod på tanden, så jeg var glad for at få lov at gå i dybden med ’Leg og Læring’,« fortæller Yrsa Østerballe Olesen.

Stridens kerne

I det øjeblik hun trådte ind på skolens – og lærernes – domæne, udløste det en kamp mellem lærernes og pædagogernes fagforeninger. For Yrsa Østerballe Olesen blev ansat som børnehaveklasseleder (som jo er pæda­goger, ­der er organiseret i Danmarks Lærerforening), men BUPL protesterede og mente, at Yrsa Østerballe Olesen arbejdede som pædagog.

En faglig voldgift med tre højesteretsdommere endte med at fastslå, at BUPL havde retten til at organisere pædagoger, der indgik i ’Leg og Læring’. En tredjedel af Yrsa Østerballe Olesens arbejdstid blev dengang brugt i aktivitetstimer, som i teori og praksis ligger tæt op ad nutidens under­støttende undervisning. Her stod hun alene med ansvaret for en klasse. Resten af hendes arbejdstid blev regnet som fritidspædagogik, hvilket betød, at pædagogerne i skolen skulle ansættes som netop pædagoger og ikke som børnehaveklasseledere.

For Danmarks Lærerforening var det noget af en bet at miste retten til at organisere alt pædagogisk personale på skolen. For BUPL var det især en sejr, at fritidspædagogikken også blev betragtet som noget, der kunne udfoldes i skolen.
For pædagogerne i skolen er det også en sejr, at voldgiften fastslog, at pædagoger, der står for egentlig undervisning i skolen, skal have samme løn som lærerne i den tid, de underviser. Det fremgår den dag i dag af BUPL’s overenskomsts Protokollat 2 med overskriften: ’Voldgiftskendelse Leg og Læring i Skive Kommune’.

Ind i skolen

Yrsa Østerballe Olesen var ikke så optaget af kampen mellem fagforeningerne, som hun var af at få fritidspædagogikken ind i skolen. Det var ikke så nemt i begyndelsen, husker hun.

»Der var mange af de lærere, der havde undervist i mange år, hvis opfattelse lidt var: ’Hvad kan de pædagoger, som vi ikke kan? Hvad skal de lave?’ Men det gik hurtigt væk, da de fandt ud af, hvad vi kunne,« siger hun.

Samtidig hjalp det også, at pædagogerne deltog på lige fod i skolen: Der var forberedelse sammen med lærerne, de var med til møder i Pædagogisk Råd og på teammøder.
Aktivitetstimerne, hvor Yrsa Østerballe ­Olesen stod alene med undervisningen – den del, hvor hun ifølge den faglige voldgift skulle have samme løn som en lærer – blev i øvrigt ganget med 1,5 i timeregnskabet, så der også var tid til for­beredelse. For de såkaldte krydstimer, hvor pædagog og lærer var sammen i undervisningen, var omregningsfaktoren 1,3.

Med skolereformen faldt omregningsfaktoren bort, men Yrsa Østerballe Olesen har stadig tid til forberedelse og samarbejde med kollegerne, for det har skoleledelsen prioriteret højt.
Siden hun blev færdig, har hun kun været ansat på Resen Skole. Som pædagog har hun især været glad for at have et job, hvor hun kunne arbejde med børnene både i skolen og i fritidsordningen. Samtidig har det gode samarbejde i de forskellige teams også været med til at øge arbejdsglæden.

Den 8. oktober er sidste arbejdsdag.
Hvad skal hun såbruge tiden som efterlønner til?

»Jeg kan starte med noget af alt det, jeg ikke har haft tid til. Lyder det ikke meget fornuftigt? Arbejdet har fyldt meget,« siger hun.

Der skulle dog gerne blive mere tid til to kuld børnebørn og en mand, der allerede går derhjemme.