Underviserne skal have reelle, frie og fair forhandlinger om en aftale om arbejdstid, før der kan komme fremdrift i vinterens overenskomstforhandlinger. Det kræver en række fagforbund, heriblandt BUPL. Der er ikke nogen emner, der ikke er til forhandling, lover arbejdsgivernes chefforhandler Michael Ziegler.

Opdateret d. 11 oktober, 2017

Af: Mathilde Graulund og Steffen Hagemann, Journalister

Pædagogerne skal, ligesom alle andre offentligt ansatte, have ny overenskomst. Efter planen skal arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening i KL, og arbejdstagerne, blandt andet BUPL, som har slået kræfterne sammen med andre fagforeninger i Forhandlingsfællesskabet, udveksle krav til en ny overenskomst den 12. december.

Men allerede nu lægger Forhandlingsfællesskabet ud med et markant krav, nemlig reelle, frie og fair forhandlinger – et krav, som vist roligt kan beskrives som usædvanligt, når det rettelig burde være en del af alle overenskomstforhandlinger.

Der er en god grund til det usædvanlige skridt, fortæller BUPL’s formand Elisa Bergmann:

»Alle organisationer oplever et ekstremt pres på arbejdstid og vilkår, på alt fra statsansattes kutymedage (at de for eksempel har arbejdsgiverbetalt fridage 24. og 31. december, red) og pauser, til SOSU-assistenter og pædagoger, der ikke har tid til løse kerneopgaver ordentligt. Nu er vi nødt til at stå sammen og stå op for den danske model, så alle organisationer oplever frie og fair forhandlinger,« siger hun.

Specifikt kræver Forhandlingsfællesskabet, at der kommer ’reelle, frie og fair forhandlinger’ om en aftale om arbejdstid på undervisningsområdet, som organisationerne skriver i et åbent brev til KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, der er konservativ borgmester i Høje Taastrup, og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V).

»Jeg vil allerede nu slå fast, at vi i KL ser frem til forhandlingerne. Og at der ikke er nogen emner, der ikke er til forhandling. Heller ikke for lærerne,« sagde Michael Ziegler fra KL fra talerstolen på Danmarks Lærerforenings kongres.

Lærerne fik en lov, ikke en aftale

Kampen om arbejdstiden på undervisningsområdet skal ses i lyset af overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet. Efter 25 dages lockout greb den daværende Helle Thorning Schmidt-regering ind i konflikten med en lov, der ensidigt tilgodeså arbejdsgivernes krav om, at lærernes arbejdstid skal være 37 timer om ugen og uden centralt fastsatte normer for blandt andet forberedelsestid. Det blev den blandt lærere så forhadte lov 409.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 afviste arbejdsgiverne at forhandle om arbejdstid med lærerne, og de har også i denne omgang ladet forstå, at det emne ikke er til forhandling.

 

På pause

Men det kommer til forhandling, hvis det står til Forhandlingsfællesskabet. Og det skal være reelle forhandlinger, understreger BUPL’s formand Elisa Bergmann:

»Så længe det ikke sker, går vi heller ikke i gang med de øvrige forhandlinger. Vi trykker simpelthen på pauseknappen,« siger Elisa Bergmann, der er medunderskriver på kravet til KL.

Også vores kamp

Der er god grund til at så mange organisationer bakker op om, at lærerne kan få reelle forhandlinger, påpeger Elisa Bergmann.

»Lærernes kamp er også vores kamp. Den danske model falder fra hinanden, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere ikke finder løsningerne sammen og stræber efter gode kompromiser og aftaler.«

Sammenhold er det stærkeste kort

Hun håber, at sammenholdet i fagbevægelsen kan få arbejdsgiverne til at respektere den danske model, hvor forholdene på arbejdsmarkedet er noget, som arbejdsgivere og -tagere aftaler under overenskomstforhandlinger, ikke noget som reguleres med lovindgreb fra Christiansborg.

»Grundlæggende har vi altid ment i BUPL, at det stærkeste kort, vi har på hånden, er sammenhold og solidaritet,« siger hun og peger på, at der er stærkt brug for sammenholdet, når KL, Moderniseringsstyrelsen og regeringen har en tæt koordination i forbindelse med overenskomsterne.

»Den koordinering risikerer at efterlade os arbejdstagere som en meget svag part, fordi vi – modsat i det private – har en arbejdsgiver, der sådan set kan lockoute os og spare penge på det, som man gjorde i 2013 med lærerne. Alene af den grund skal vi stå skulder ved skulder. Det er i bund og grund fagbevægelsens berettigelse,« fastslår hun.

KL: Vi forhandler om alt

Brevet har allerede gjort indtryk på Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening, der tirsdag den 10. oktober var mødt op i løvens hule, Danmarks Lærerforenings kongres:

»Jeg vil allerede nu slå fast, at vi i KL ser frem til forhandlingerne. Og at der ikke er nogen emner, der ikke er til forhandling. Heller ikke for lærerne,« sagde han fra talerstolen ifølge folkeskolen.dk

»Jeg tror, det står klart for enhver, at vi har nogle synspunkter omkring arbejdstid, som vi mener temmelig dybtfølt. Ligesom I også har det. Så det bliver ikke let. Og der er som bekendt ingen garantier for, at ens synspunkter bliver imødekommet i en forhandling,« sagde Michael Ziegler.