Covid-19 har kastet USA’s dagtilbud ud i en kamp om overlevelse. Mange mister deres eksistensgrundlag, når hjemmearbejdende forældre stopper indbetalingerne. Og hvis børnehaverne ikke kan genåbne, står tusindvis af pædagoger som 51-årige Jocelyn pludselig uden et arbejde.

Opdateret d. 11. maj 2020

Af: Helle Bjerre Christensen, journalist / Privatfoto,

Jocelyn Zarr Rock har haft panikanfald. Hun har rystet over hele kroppen, hun har følt sin hud sitre og har bidt tænderne så hårdt sammen, at hun har fået ondt i sine kæber.

Den 51-årige pædagog fra Washington D.C. er en af de mange tusinde pædagoger, der risikerer at stå uden et arbejde, når USA begynder at åbne op for økonomien igen.

Hun prøver at lade være med at spekulere alt for meget over, hvor vidt hendes arbejdsplads, børnehaven St. Columba’s Nursery School, med 93 indskrevne børn overlever krisen.

»Hvis jeg tænker for meget over noget, plejer det at ske. Omvendt er jeg nødt til at være forberedt,« siger hun til Børn&Unge

Hun er især bange for at miste sin sygeforsikring, som amerikanere typisk har gennem deres arbejde.

»Jeg er alene om at forsørge min datter. Jeg er nødt til at være forsikret,« siger hun.

Det koster 11.500 kroner om måneden at have et barn gående i den børnehave, hvor 51-årige Jocelyn Zarr Rock arbejder.

Dagtilbud i krise

Coronapandemien har bragt dagtilbudsområdet ud i en voldsom krise. En rundspørge blandt 11.500 dagtilbud lavet i marts af medlemsorganisationen National Association for the Education of Young Children (NAEYC) viste, at næsten halvdelen ikke kan overleve at være lukket i mere end to uger uden betydelig økonomisk hjælp fra det offentlige.

Ud over at institutionerne er presset af nedlukninger, overvejer mange forældre at holde deres børn hjemme, når dagtilbuddene på et tidspunkt ventes at åbne igen af frygt for, at deres børn bliver syge.

Langt størstedelen af dagtilbud i USA drives af små private udbydere, der ikke får tilskud, men finansieres af en høj forældrebetaling. Det gør dem økonomisk sårbare.

For 33 millioner amerikanere har søgt om understøttelse på syv uger, og et historisk højt antal arbejder hjemme. Mange har ikke råd til at betale til en børnehave, der er lukket på ubestemt tid.

Vil forældrene betale nu?

St. Columba’s Nursery School i det nordlige Washington tager 11.500 kr. om måneden for pasning i 30 timer om ugen. Børnehaven har været lukket siden 11. marts.

De 13 pædagoger holder daglige zoom-samlinger med børnene. De læser for de små, synger med dem og sætter dem i gang med kreative projekter – som at lave en robot ud af toiletruller.

»Et barn spurgte mig en dag: Ms Rock, hvornår er den sidste dag med virussen? Hvad skulle jeg svare? Det gav mig tårer i øjnene,« siger Jocelyn Zarr Rock.

Børnehavens leder, Julie Berry, kan med et nødlån fra staten betale personalets løn i otte uger. Men hun har aflyst de årlige sommerlejre – en anden vigtig indtægtskilde.

Nogle forældre plejer at betale kontingent for et år ad gangen uden mulighed for refusion. Betalingerne for næste år skal falde nu, men Julie Berry forstår godt, at mange tøver.

»Jeg vil ikke have det godt med at beholde folks penge uden at vide, om vi kan åbne igen,« siger hun og forudser:

»Der kommer til at være en voldsom mangel på vuggestue- og børnehavepladser i USA.«

Ifølge National Association for the Education of Young Children var børneområdet allerede presset inden coronakrisen.

»I gode tider er økonomien skrøbelig. Når en krise som denne rammer, er det ødelæggende,« siger foreningens direktør Rhian Evans Allvin til USA Today.

Sådan har corona ramt USA

  • USA har siden 13. marts befundet sig i en national nødretstilstand.
  • I skrivende stund er 80.000 mennesker døde med coronavirus i USA.
  • 90 procent af alle dagtilbud i USA er drevet af private udbydere i bl.a. private hjem, skoler, kirker og på arbejdspladser.
  • Kongressen har i en hjælpepakke afsat 3,5 mia. kroner til børneområdet.
  • Dagtilbud har under krisen efter først-til-mølle-princippet kunnet søge staten om lån til bl.a. lønninger og husleje.
  • Næsten 2 mio. amerikanere arbejder som pædagoger eller ledere i dagtilbud. De tager sig af mere end 21 millioner børn i førskolealderen.
  • Mange pædagoger i USA får – som Jocelyn Zarr Rock – kun kontrakt for et år ad gangen. Forlængelse afhænger af en årlig evaluering.

    Kilder: The Hechinger Report, National Center for Education Statistics, U.S. Bureau of Labour Statistics, Huffington Post, National Association for the Education of Young Children, USA Today.