En kommission fastsatte for 50 år siden pædagogers løn uretfærdigt lavt i forhold til andre fag. Ny rapport fastslår, at kvindefag stadig er lavtlønsfag. Nu kæmper BUPL for ligeløn til pædagoger, men politikerne på Christiansborg skal hjælpe kvindefagene til en retfærdig løn, mener BUPL.

Opdateret d. 18. november 2019

Af: Steffen Hagemann, journalist

Pædagoger får for lidt i løn i forhold til andre med samme uddannelseslængde. Faktisk er de den gruppe offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, der får mindst i løn: 30.197 kroner om måneden var gennemsnitslønnen uden pension for en pædagog i 2018. En skolelærer tjente 36.164 kroner.

Hvorfor får pædagoger så meget mindre end skolelærere? Det korte svar er, at pædagogfaget er et kvindefag. På VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har man gransket lønforskellene mellem mænd og kvinder, og det er der kommet en helt ny rapport ud af med titlen ’Er kvindefag stadig lavtlønsfag?’

»Og det må man svare ja til,« siger seniorforsker Mona Larsen, der har været projektleder på rapporten.

Flere kvinder = mindre løn

Rapporten viser, at jo højere kvindeandelen er i et fag, jo mindre er lønnen. VIVE-rapporten kan også sætte tal på, hvad mange kvinder i et fag koster: Hvis en offentligt ansat i et fag med 75 procent mænd tjener 30.000 om måneder, så vil en ansat i et fag med 75 procent kvinder tjene 27.000, selv om de to fag kræver samme uddannelseslængde.

I 2010 gennemtrawlede en lønkommission lønforholdene på det offentlige og private arbejdsmarked, og der blev det påvist, at pædagogerne får en lavere løn end andre offentligt ansatte med en professionsuddannelse. VIVE-rapporten har kigget på lønudviklingen siden, og resultatet er nedslående, hvis man drømmer om ligeløn, for faktisk er der ikke sket meget, siger Mona Larsen.

»Hvis der er en lille tendens, så er det, at kvindeandelen betyder en lille smule mindre for lønnen i den offentlige sektor, og en lille smule mere i den private sektor. Men vi er i småtingsafdelingen,« siger hun.

Pædagoger blev regnet som ufaglærte

Men hvorfor er kvindefag – især i den offentlige sektor – lavtlønsfag? En stor del af forklaringen kan man finde ved at gå præcis 50 år tilbage i tiden. Her skulle en tjenestemandskommission komme med et nyt bud på indplacering af de statsansatte tjenestemænd i et nyt lønhierarki. Pædagogerne kom først sent med i kommissionens overvejelser, og det afspejler måske meget godt datidens syn på kvinderne på arbejdsmarkedet, fortæller historiker Astrid Elkjær Sørensen, og generelt blev de kvindedominerede fag indplaceret lavt i lønhierarkiet.

»Pædagoger blev faktisk indplaceret noget lavere end sygeplejersker, som pædagoger selv sammenlignede sig med på det tidspunkt. Pædagoger blev, uanset om de havde uddannelse eller ej, af staten fastsat som en ufaglært gruppe. Sygeplejerskerne blev trods alt givet lidt kredit for, at faget krævede i hvert fald lidt uddannelse. Men pædagoger blev den lavest placerede faglærte gruppe,« siger Astrid Elkjær Sørensen.

Det har fået stor betydning for pædagogernes aflønning i dag, fortæller Astrid Elkjær Sørensen:

»Pædagogernes løn er ikke lige så dårlig nu, som den var i 1969. Det havde også været slemt, men der er ingen tvivl om, at der er en arv fra tjenestemandsreformen i pædagogernes løn. Reformen er årsag til, at pædagogernes løn er lavere end folkeskolelærere. Den kaster en skygge på nutidens lønhierarki.«

Christiansborg må hjælpe

Det er svært og dyrt at hæve pædagogers løn, erkender BUPL’s formand Elisa Rimpler. Skulle en pædagog tjene lige så meget som en privatansat mand med samme uddannelsesniveau, vil det koste omkring 20 milliarder kroner, anfører hun. Det svarer til omkring 10 procent af alle de penge, der forhandles om i de offentlige overenskomster.

Og hvis de andre offentligt ansatte kvindegrupper som sygeplejersker og sosu’er også skal have en retfærdig løn, vil det kræve mange milliarder kroner, for så skal omkring 400.000 personer have et ekstraordinært lønløft.

Derfor er der også brug for, at politikerne på Christiansborg hjælper til med at rette op på den lønskævhed, som de selv har været med til at skabe med tjenestemandsreformen, mener Elisa Rimpler.

»Vi kan ikke klare det her alene i overenskomstsystemet. Det vil tage alt for mange år. Politikerne må tage ansvar og finde penge til en ligelønspulje, så vi for alvor kan gøre noget ved den urimelige skævhed, som vores medlemmer og andre fag med mange kvinder har lidt under i 50 år,« siger Elisa Rimpler.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 fik BUPL 13,6 millioner kroner ekstra netop til at rette lidt op på pædagogernes løn.

 

Hør også podcasten ‘Får pædagoger løn som fortjent?’