BUPL har netop lanceret et ungeudspil, som med seks konkrete forslag skal skabe politisk bevågenhed og vise værdien af det pædagogiske arbejde med større børn.

Opdateret d. 30. januar 2018

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Der skal være mere kreativt og praktisk indhold i de ældste skolebørns skole- og fritidsliv. Unge skal have en pædagog som kontaktperson, hvis de har svært ved at vælge ungdomsuddannelse. Og pædagoger skal sammen med politiet arbejde forebyggende og opsøgende i alle landets politikredse.

Det er blot nogle af punkterne i BUPL’s ungeudspil 2018, som med titlen ’Unge – vores fælles fremtid’ netop er blevet lanceret.

»Der er kommuner, hvor ungeområdet fylder mindre og mindre, og hvor det ofte er ungeområdet, det går ud over, når der er nedskæringer. Der er kommuner, som slet ikke har tilbud til unge. Vi har brug for politisk bevågenhed på området og for at vise, hvilken værdi der er i det pædagogiske arbejde med større børn,« siger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Praktiske færdigheder

Han peger på flere tal, der understreger behovet for at sætte ekstra ind overfor de unge. Således er op mod hver femte ung ifølge Vidensråd for Forebyggelse ikke tilfreds med livet, mens flere end 20.000 børn og unge ifølge Statens Institut for Folkesundhed føler sig ensomme.

»Det er en situation, som der bør gøres noget ved,« siger Lars Søgaard Jensen, som samtidig peger på, at 17 procent af de unge under 25 år ikke har gennemført mindst en ungdomsuddannelse.

»Det er nødvendigt med et større fokus på unges praksiskompetencer frem for kun at kigge på de boglige kompetencer, hvis vi vil have alle med. Derfor handler flere af punkterne i vores udspil netop om at vise, at børn og unge har forskellige kompetencer, som kan være til gavn for samfundet,« siger Lars Søgaard Jensen.

»Det er nødvendigt med et større fokus på unges praksiskompetencer frem for kun at kigge på de boglige kompetencer, hvis vi vil have alle med.« Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Flere udspil på vej

BUPL lancerer sit ungeudspil i en tid, hvor regeringen har bebudet et ghettoudspil, der blandt andet vil handle om, hvordan man kan komme bander til livs ved at fokusere på unge i udsatte områder.

»Man kan frygte, at regeringens ghettoudspil vil have fokus på straf og konsekvens overfor de unge. Vi siger omvendt, at hvis man skal komme banderne til livs, skal man gå den pædagogiske vej med flere tilbud og mere opsøgende og forebyggende arbejde,« siger Lars Søgaard Jensen.

Samtidig ventes undervisningsminister Merete Riisager (LA) snart at præsentere det udspil på fritidsområdet, hun bebudede i december 2016.

»Jeg håber, at ministerens udspil vil have fokus på, hvad pædagoger kan bidrage med på fritidsområdet. Vi taler meget om skoledagens længde, men uanset om dagen er kort eller lang, går børn ikke i skole hele tiden, og der er brug for kvalificerede fritidstilbud med pædagogiske kompetencer,« mener Lars Søgaard Jensen.

Seks nye forslag

I BUPL’s ungeudspil 2018 er der seks konkrete forslag. Et af dem er at nedsætte en kommission, som skal have fokus på børn og unges trivsel. Et andet går ud på at give 100 millioner kroner til forsøg, hvor større børn og unge kan komme i værksteder og arbejde med design, håndværk og teknologi i en skabende kontekst.

»Det er ikke alene de boglige kompetencer, der kan give børn en god start på livet. Der skal gives et økonomisk pust, så vi kan få sat gang i eksperimenterne. Samfundet higer jo netop efter kreative, håndværksfaglige, teknologikompetente og skabende unge,« siger Lars Søgaard Jensen.

Alle seks forslag kan ses i BUPL’s ungeudspil 2018: ‘Unge – vores fælles fremtid’.

Læs debatindlæg ‘BUPL: Fritiden er blevet klemt og glemt efter skolereformen’ i Politiken Skoleliv.

Læs stort tema om bander i Børn&Unge nr 1/2018.