Regeringen og KL’s nye økonomiaftale er uambitiøs og giver risiko for dårligere forhold i landets daginstitutioner. Så klar er dommen fra BUPL, der til gengæld roser aftalen for at sikre kompensation for institutionernes corona-udgifter. Det stiller dog krav til lederne.

Opdateret d. 3. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Uambitiøs og potentielt skadelig for børn og pædagoger. Sådan lyder BUPL-formand Elisa Rimplers dom over den nye aftale om kommunernes økonomi for 2021, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået.

For godt nok hæver aftalen det såkaldte serviceloft med 1,5 milliarder kroner, men de penge bliver ædt op af udgifter til det stigende børnetal.

Samtidig vil der med den nye aftale fortsat være risiko for, at kommunerne ikke engang kommer til at bruge alle de penge, de har afsat i deres budgetter. Dette såkaldte underforbrug finder sted, fordi kommunerne er bange for den økonomiske straf, de vil blive ramt af, hvis de overskrider deres budgetter.

Alene i 2019 var der af den grund et underforbrug på flere hundrede millioner kroner på dagtilbudsområdet.

»Hvis kommunerne investerer klogt i forhold til børnetallet, så holder vi skindet på næsen med den nye aftale. Men vi har i flere år set, at kommunernes frygt for stigende udgifter på familie- og specialområdet medfører forringelser på dag- og fritidsinstitutionerne fordi kommunerne for alt i verden ikke vil overskride deres samlede budget. Der er stor risiko for, at det mønster vil fortsætte med den nye aftale,« siger Elisa Rimpler.

Risiko for dårligere normeringer

Dermed risikerer børn og pædagoger, at normeringerne i daginstitutionerne bliver værre i stedet for bedre på trods af, at den første del af pengene til minimumsnormeringer er kommet.

»Målet med minimumsnormeringerne er, at pædagoger og børn skal få mere tid til at skabe gode børneliv. Men med den nye aftale er der fare for, at vi i praksis kommer til at se det modsatte i nogle kommuner. Især fordi de mange ekstra opgaver i forbindelse med corona lægger yderligere pres på arbejdsmiljøet,« siger Elisa Rimpler.

Derfor opfordrer BUPL til at fremrykke ressourcerne til minimumsnormeringer. Samtidig burde budgetloven optimalt set justeres, så kommunerne kan foretage de nødvendige velfærdsinvesteringer uden at skulle frygte økonomiske sanktioner, lyder det fra Elisa Rimpler.

»Den nuværende situation med underforbrug er frustrerende for de pædagoger og familier, der oplever forringelser i institutionerne. Men den er også frustrerende for kommunerne, som har penge på kistebunden, de ikke tør bruge. Særligt i en tid med et stigende antal børn og ældre.«

Husk dokumentation for corona-udgifter

Til gengæld ser BUPL positivt på, at den nye aftale afsætter 2,6 milliarder kroner til at dække kommunernes merudgifter i forbindelse med corona-epidemien. Særligt, fordi det først i slutningen af år 2020 skal opgøres, hvor store ekstraudgifterne har været, lyder det fra Elisa Rimpler.

»Det kan modvirke, at sent opdagede ekstraudgifter pludselig fører til, at kommuner skal spare yderligere for at dække et tab,« siger hun.

Til gengæld giver det daginstitutionerne en vigtig opgave med at dokumentere deres ekstraudgifter.

»Udfordringen bliver at sikre, at den kompensation, kommunerne får, rent faktisk når ud til de daginstitutioner, der har måttet bruge ekstra penge for at leve op til eksempelvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det betyder, at lederne skal være meget opmærksomme på at kunne redegøre for og dokumentere institutionens ekstraudgifter,« understreger Elisa Rimpler.

Se mere om aftalen hos Finansministeriet.