De dygtigste ledere er konstant i tvivl, lød det fra ledelsesforsker Lotte Lüscher på årets konference, hvor også bl.a. børneordfører Jacob Mark og tidligere kommu-naldirektør Klaus Maigaard gav nye input til en sal fuld af engagerede ledere.

Opdateret d. 13. september 2019

Rundt regnet en tredjedel af de af Lederforeningens medlemmer, som er ledere af ledere, deltog i konferencen om tvivl og handlekraft den 5. september i Middelfart. Uanset om du selv var blandt de ca. 120 deltagere, får du her et par af højdepunkterne i ord og billeder:

Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen:

”Jeg mødtes med vores nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sidste uge. Her drøftede vi bl.a. minimumsnormeringer og pædagogfaglig ledelse skoler. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvem der ansættes, når vi skal finde flere varme hænder.

Flere medarbejdere øger lederens mulighed for at skabe rammer for pædagogisk udvikling, men der er brug for uddannede pædagoger og høj faglighed. Ellers skal lederne bruge uforholdsvis meget tid på at oversætte intentionerne i den styrkede læreplan. Det går ikke.

Vi har stort fokus på ledelse i skole og fritid. Vi oplever flere steder en systematisk udrensning af vores pædagogfaglige ledere. Siden skolereformen er der 46 procent færre pædagogfaglige ledere i skoleledelserne, samtidig med, at pædagoger har fået en markant større rolle i skolen. Det billede skal vendes.

Jeg spurgte også Pernille, om der var et budskab, jeg skulle tage med til jer, og hun sagde, at hun var ked af det billede, som blev skabt i valgkampen af institutioner, pædagoger og ledere, der ikke løste opgaven professionelt. Det er ikke det billede, hun har, skal jeg hilse og sige.

Ministeren kunne ikke selv komme i dag, men jeg har ikke været i tvivl om, hvem vi så ville invitere. Det er vigtigt med en stærk stemme, som taler for bedre vilkår for børnene og de unge, og det er derfor en fornøjelse at præsentere Jacob Mark fra SF,” sagde Eva Munck Immertreu bl.a., da hun åbnede konferencen.

 

Jakob Mark, børne- og undervisningsordfører for SF:

”Jeg vil starte med at sige: Tak for jeres arbejde. Under valgkampen blev det pædagogiske område nogle gange talt helt ned under gulvbrædderne. Jeg ved godt, hvor vigtigt og godt og rigtigt det er, det, der foregår ude hos jer.

Når minimumsnormeringerne kommer – og det gør de, selvom vi endnu ikke ved, i hvilken præcis form – så er det SFO’er og klubber, jeg vil bruge mest tid på. Børns fritid er blevet glemt, for-di politikernes fokus har været på skolen. Men børns fritid har stor værdi i sig selv.

Jeg tror, at de næste fire år kommer til at handle om børnene og de unge. Inden valget så vi begyndelsen på en bevægelse, hvor folk, der ellers ikke er aktive i politik, gik på gaden i provins-byer i hele landet. Vi skal have lovbestemte minimumsnormeringer, som bliver folkeeje på samme måde som gratis lægebehandling, og som ikke kan rulles tilbage af en ny regering.

De partier, der kræver minimumsnormeringer, har forskellige modeller for, hvordan de ser ud. Jeg er enig med jer i, at det ikke kun er antallet af medarbejdere, der betyder noget. Uddannelsesniveauet må ikke falde, mens vi indfaser minimumsnormeringer. Men vi ville aldrig få de penge igennem, det ville koste at få 80 % pædagoger fra start.

Vi skal sikre, at flere ønsker at blive pædagoger, bl.a. gennem en bedre uddannelse, og at flere vil arbejde fuldtid – det kræver bedre vilkår. Det er opgaver, vi skal løse i fællesskab. Her får vi brug for hinanden,” sagde Jacob Mark bl.a., da han var gæstetaler på konferencen.

Lotte Lüscher, ph.d. og ledelsesforsker:

”Tvivl og handlekraft er hinandens forudsætninger. Når I som ledere ofte er i tvivl, er det fordi det grundlag, I skal handle på, er tvivlsomt. Der ER ikke ét svar. De dygtigste ledere, jeg har mødt, har været enormt meget i tvivl. Som Mencken sagde: For every complex problem, there is an answer, that I simple, neat and wrong.

Det felt, I skal lede i, er fyldt med paradokser, hvor de forskellige poler modsiger hinanden. I skal både tage vare på fællesskabet og tage individuelle hensyn, I skal både lede på distancen og være nærværende, I skal både løfte kvaliteten og spare, osv. Selvom der ikke er ét rigtigt svar – så skal I jo svare alligevel. Man kan ikke både gå til højre og venstre.

Jeg advokerer for at invitere tvivlen indenfor – men uden at blive handlingslammede. Som ledere skal I vægte, men I skal også tage hånd om den del, I ikke går med. Det kan være, at der skal ske udvikling på et felt, og at nogle medarbejdere med god grund værner om ’arvesølvet’. Må-ske vægter man som leder det nye, der skal ske, men man tager også hånd om – måske noget af – det gamle. Hvis man ikke italesætter paradokserne, vil medarbejderne typisk tage den mod-satte pol.

Mange ledere – ikke jer selvfølgelig! – kaster paradokserne videre. Kapitel 4 i Rasmus Willigs bog ’Afvæbnet kritik’ er et opslagsværk for præfabrikerede svar på svære spørgsmål. Når lede-ren fx siger: Tag nu ja-hatten på! Eller: Det er helt OK, at I selv prioriterer i opgaverne. Som leder kan man undgå at komme tæt på paradokserne, hvis man sender dem videre i systemet.

Det interessante er, hvordan man som leder står sikkert på usikker grund. Jeg mener, at den gode leder netop kan skabe det, jeg kalder ’sikker nok handlegrund’. At i kompleksiteten og pa-radokserne kan man gøre sig så sikker, som man kan blive. Her spiller tvivlen en rolle. Den kan fx være et værn mod viljen til vished, og den inviterer til tillid.

Man bør gå i dialog med sin tvivl. Hvad vil du mig? Hvad fortæller tvivlen mig om min situation og mine muligheder? Hvad er det for et spørgsmål, jeg mangler at stille? Man skal også ind-ramme tvivlen. Hvilken tvivl vil jeg lige nu åbne for og lukke ned? Og så skal man dele sin tvivl med andre,” sagde Lotte Lüscher bl.a., da hun holdt dagens hovedoplæg.

Klaus Maigaard, tidligere kommunaldirektør og forfatter til bøger om offentlig styring og ledelse:

”Det er et svært job, I har. I skal udvikle pædagogisk praksis ved at lede andre, der leder nogle, der skal udføre pædagogisk arbejde i praksis. Det er faktisk ret forventeligt, at I vil opleve kriser, nedbrud og føle, at jorden til tider gynger under jer.

Som ledere af ledere på det pædagogiske felt, skal I lede gennem en lang kæde af læringsprocesser, hvor man i alle led nødvendigvis skal have en høj grad af autonomi. Opgaven er svær, fordi styring af læreprocesser er vanskelig. Man kan sætte en ramme op, men at styre, hvad der læres, og på hvilken måde er ustyrligt.

Det handler om at skabe rammer for, at pædagogerne ude på stuerne kan udøve faglig døm-mekraft på et højt niveau. Man kan ikke bare hamre et pommes frites-jern ned over det pædagogiske område. Viden og evidens gør det ikke alene. Det er decideret farligt at tage dømme-kraften fra en pædagog. Intet er farligere end en pædagog på autopilot. Ja, det skulle da lige være Trump.

Kommunens børnepolitik er et udtryk for politiske kompromisser og derfor abstrakt i stil med: ’Vi sætter barnet i centrum’ og ’Et barn er ikke sin diagnose’. Og her har I oversættertjansen.

Ledelsesteamet er vigtigt. Her skal man skabe et klima, hvor dilemmaer kan deles, og hvor man kan udforske den kompleksitet, man står i. Man bør insistere på, at brydningsfulde oplevelser kan fremme udvikling. Det er også vigtigt at vide, hvordan man reagerer under pres. For eksempel, hvis jeg selv bliver meget klemt, taler jeg – også længe efter at folk er holdt op med at lytte. Jeg argumenterer og argumenterer, og at vide det om sig selv er vigtige data. Andre reagerer på andre måder, og jo mere moden man er som leder, jo mere sikkert står man,” sagde Klaus Maigaard på konferencen.