Formand for BUPL Elisa Bergmann glæder sig over, at Alternativet og Enhedslisten nu har stillet forslag i Folketinget om en ekstraordinær pulje til at gøre op med uligeløn. KL afviser kravet.

Opdateret d. 26. marts 2020

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Kampen for at sikre en mere lige løn mellem forskellige faggrupper har nu fået flere aktive spillere, efter at Enhedslisten og Alternativet har fremsat et forslag i Folketinget om en ekstra pulje penge til netop at sikre ligeløn.

Og det er et vigtigt skridt på vej mod målet om ligeløn, mener BUPL-formand Elisa Bergmann, selvom KL, Kommunernes Landsforening, under onsdagens møde med Forhandlingsfællesskabet afviste at kigge på ligeløn under de aktuelle overenskomstforhandlinger.

»Vi har sammen med Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne appelleret til Christiansborg om, at politikerne tager stilling til vores ligelønskrav. At der nu er flere partier, der tager handsken op, er meget positivt og et godt skridt, men vi skal have andre partier med,« siger Elisa Bergmann.

Kræver ekstra pulje

Kravet fra BUPL og de tre andre organisationer handler både om en mere lige løn mellem traditionelle mande- og kvindefag samt om en mere lige løn mellem fag med samme længde uddannelse. Et krav, som alle organisationer i Forhandlingsfællesskabet bakker op om.

»Men vi har erkendt, at så længe vi er en del af et stort fællesskab med 51 organisationer, hvor alle gerne vil have noget, og hvor vi har et samlet krav om reallønsfremgang, så er det kun begrænsede og symbolske skridt, vi kan tage mod ligeløn i overenskomstforhandlingerne,« siger Elisa Bergmann.

»Derfor er det skønt, at Enhedslisten og Alternativet tager vores appel alvorligt og foreslår at tilføre en ekstra pulje penge til at sikre en mere ligelig løn,« fortsætter hun.

Vigtig og kompleks opgave

Ifølge Elisa Bergmann er opbakningen fra Enhedslisten og Alternativet med til at sætte fokus på behovet for at gøre noget ved ligelønsproblemet.

»Mange tror, at det alene handler om, at kvinder og mænd skal fordele sig anderledes på arbejdsmarkedet. At hvis vi får flere kvindelige murere og flere mandlige pædagoger, så har vi løst problemet. Men det er slet ikke ligelønsproblemet set fra vores perspektiv,« siger Elisa Bergmann.

»Pædagoger er den faggruppe, der får mindst ud af at uddanne sig. Vi har en vigtig og kompleks opgave med at sørge for, at vores børn får den bedst mulige barndom og udvikling. Hvorfor skal vi have lavere løn end dem, der bygger huse?« spørger hun.

»Det er en uretfærdighed, der startede for 50 år siden, hvor kvindefag blev indplaceret på et lavere løntrin end mandefag, fordi kvindens løn blot skulle være en biindtægt i familien. Det uretfærdige udgangspunkt har hængt ved siden, og nu må politikerne gøre noget ved det,« siger Elisa Bergmann.

»Derfor er det et stort problem, hvis KL hverken vil anerkende problemerne omkring lavtlønsfag eller ulige løn mellem mande- og kvindefag. Det er krav, som vi har meget, meget svært ved at fravige,« tilføjer hun.


Hvad er OK18?
Overenskomster er aftaler, der fastsætter vores løn og arbejdsvilkår. Din løn og pension har du, fordi det står i din overenskomst. Det samme gælder for den ugentlige arbejdstidsnorm på 37 timer, den 6. ferieuge, løn under barsel og meget andet.

I det sene efterår 2017 gik overenskomstforhandlingerne for de kommunalt og privatansatte i gang, og i april 2018 forventes den nye overenskomst at træde i kraft – det er det, vi kalder OK-18.