Hele vinteren bliver præget af skrappe restriktioner og manglende ressourcer, som sætter pædagogernes trivsel og faglige standarder under pres. To eksperter giver råd til, hvordan du som AMR kan bidrage til at få arbejdspladsen bedst muligt gennem krisen.

Opdateret d. 15. januar 2021

Af: Malene Mølgaard, Journalist

Mens det meste af samfundet er lukket ned, forretningerne er lukkede, og forældre arbejder hjemmefra i sikkerhedsafstand af den verdensomspændende coronavirus, arbejder pædagoger stadig i fronten under skrappe restriktioner. Her oplever mange at blive presset af manglende ressourcer til både at følge myndighedernes retningslinjer og samtidig at udføre godt pædagogisk arbejde. Det viser en vilkårsundersøgelse, som 20.000 medlemmer af BUPL har deltaget i. Her svarer to ud af tre pædagoger, at de er nødt til at bruge mere tid på rengøring – tid, som går fra børnene og det pædagogiske arbejde. Samtidig oplever lige så mange personalemangel på arbejdspladsen på grund af kollegers fravær fx for at blive coronatestet.

Med udsigt til, at krisen varer frem til påske – og dermed også retningslinjerne om afstand, legetøjsvask, opdeling af børnene i mindre grupper, afspritning og ekstra rengøring, står landets pædagoger og ledere i daginstitutioner, skoler, fritids- og specialtilbud med en svær opgave. Og her spiller AMR en væsentlig rolle for at få kollegerne og arbejdspladsen så godt igennem som muligt. Det vurderer to eksperter.

Kommunikation om trivsel
”Når man står i udfordringer eller belastninger, har man som menneske tre muligheder. Som det første vil vi som regel forsøge at ændre på vilkårene. Men hvis vi ikke kan det, så må vi finde måder at være i det på og skabe et arbejdsmiljø i fællesskab, som gør det muligt at holde til det,” siger Anette Christensen, der er konsulent med firmaet Trivselsguide og bl.a. holder foredrag om at have hjertet med på arbejde uden at dø af stress.

”Den tredje mulighed er, at vi fjerner os fra situationen og tager vores gode tøj og går. Og det er det, vi kan frygte. Hvis ikke der arbejdes ihærdigt med forholdene, så tror jeg, vi vil se, at rigtig mange pædagoger bliver så belastede, at det ender i sygemeldinger på grund af dårlig trivsel, og at folk simpelthen vælger andre græsgange,” forudser hun.

For at undgå at komme dertil – både for pædagogernes og børnenes skyld – har AMR en vigtig rolle især i forhold til kommunikationen omkring trivsel, mener trivselskonsulenten.

Minimér kontroltabet
Erhvervspsykolog Tue Isaksen arbejder som chefkonsulent i arbejdsmiljøcentret Human House ud fra en biologisk forståelse af arbejdsmiljø.

”Forskningen viser, at det, der skaber mistrivsel, er, når folk oplever tab af kontrol. Corona har jo ikke betydet en ændring af opgaven, men en ændring af rammerne. Hvis man bliver ved med at sammenligne forholdene før corona med forholdene under de nuværende restriktioner, er det en oplagt måde at tabe kontrollen på,” forklarer Tue Isaksen.

”Rammerne har ændret sig voldsomt, og derfor er vi også nødt til at gøre tingene anderledes, så længe corona står på. Og det er svært, når vi har at gøre med mennesker, der sætter en ære i deres arbejde og har høj faglighed og højt engagement,” siger han og understreger, at alt det kan arbejdsmiljørepræsentanten ikke gøre noget ved.

Men AMR kan hjælpe lederen med at undgå, at personalets individuelle værdier og subjektive holdninger fx til myndighedernes retningslinjer bliver styrende på arbejdspladsen og skaber uro.

”Hvis der lige pludselig er 20 forskellige holdninger, fordi alle insisterer på at have en mening, så skaber vi faktisk en situation, hvor vi kan komme til at overfortolke retningslinjerne for håndvask, eller om små børn må få knus,” siger han.

Tal om svære følelser
Under den langvarige krisesituation, som corona-pandemien har skabt, peger pædagoger i BUPL’s vilkårsundersøgelse på, at restriktionerne har gjort det nødvendigt at sænke barren for det daglige pædagogiske arbejde.

”Vi kan ikke ændre på, at det er sådan vilkårene er, og vi er nødt til at rette ind. Men det slider. Og det skal vi være opmærksomme på,” siger Anette Christensen.

For at pædagogerne skal kunne være i de nye vilkår, handler det ifølge Anette Christensen rigtig meget om den måde, vi kommunikerer med hinanden. Her kan AMR hjælpe lederen med at skabe rammer, hvor der er plads til dialog også om de svære følelser.

”Jeg oplever tit, at det er problematisk at snakke om det, der er svært og at være den, der stiller sig op og siger: Hold nu op, jeg har svært ved at være i det her!” fortæller Anette Christensen.
Hendes budskab er, at empati og langvarigt nærvær slider og dræner ligesom følelsen af ikke at kunne gøre nok.

”Det skal vi tale om i stedet for bare at sige, at vi løber for hurtigt og har travlt,” siger hun og opfordrer til at give mere plads til ventilering af følelser, frustrationer og endda brok. Det kan fx være på møder.

Accept af det, der gør ondt
”Vi kan blive voldsomt overvældede og føle os fuldstændig hudløse, sårbare og helt alene med det, og det er i virkeligheden den største fjende i forhold til at kunne holde til det for mennesker, der arbejder med mennesker. At tro, man er en svagpisser, som ikke kan stå distancen, mens alle de andre kan,” slår Anette Christensen fast.

Tue Isaksen er enig. Han fortæller om en samtale med en arbejdsplads, der ville høre, hvordan de holder modet oppe hos medarbejderne.

”Jeg var nødt til at sige: Prøv at høre her, vi er altså også mennesker. Nu har det her stået på i 10 måneder, og vi er lukket helt ned igen. Vi er også nødt til at acceptere, at det her gør altså ondt nu. Som mennesker har vi en biologisk grænse, og på et tidspunkt kan vores organisme ikke holde til det mere. Men vi ved også, at jo længere tid, man kan bevare oplevelsen af kontrol, jo længere tid, kan folk være i det.”

3 tangenter AMR kan spille på for at hjælpe lederen ifølge Tue Isaksen

  • Skab en kultur med en fælles retning, som alle følger. Ellers bliver de forskellige holdninger og meninger en forstyrrelse, som skaber mere utryghed.
  • Organiser arbejdet, så det er tilpasset den nye situation. Ændrer man ikke arbejdsgange efter vilkårene, men forsøger i stedet at fastholde gamle arbejdsgange under de nye rammer, så kan det ofte ikke lade sig gøre og skaber frustration. Hold fokus på, at opgaven ikke har ændret sig, men at coronakrisen har skabt nye rammer, og derfor må de daglige handlinger også tilpasses for at løse kerneopgaven, som handler om børnene.
  • Få overblik over støttemuligheder. Hjælp ledelsen med at få et overblik over interne og eksterne aktører og få styr på muligheder, så I hurtigt kan få hjælp og støtte, når medarbejdere bliver ramt af situationen. Hvem kan hjælpe, hvis nogen rammes af stress, og hvem kan hjælpe, hvis en medarbejder bliver smittet med Covid-19?

7 råd om trivsel i krisetid til AMR fra Anette Christensen

  • Dialog. Arbejd for, at der skabes plads til dialog om det, der er svært og sæt ord på det sammen i stedet for kun at tale om at have travlt.
  • Brok. Under kriser vil der opstå brok, og brok kan være fint til at ventilere. Aftal med kollegerne, hvornår og hvordan, det gøres mest hensigtsmæssigt, så I tager hensyn til hinanden, når I har brug for at få luft for frustrationer. Aftal fx at spørge: Er det okay, jeg lige lukker noget damp ud nu?
  • Sårbarhed. Ofte nøjes vi med at kommunikere om faglige udfordringer og pædagogiske spørgsmål på et nøgternt og neutralt følelsesmæssigt niveau. Men mange føler sig alene med deres egen sårbarhed. Så gør plads til sårbarhed.
  • Pauser. Hold øje med, om I får mulighed for at holde de pauser, I har krav på. Pauser er vigtige i en travl hverdag både for helbredet og opgaveløsningen. Tal om, hvor vigtigt det er også for pædagoger at tjekke ud af nærværet. Undersøgelser viser, at pædagoger maksimalt kan holde til at være nærværende og empatiske tre timer i døgnet. Er man stresset falder det til 20 minutter. Så tal om, hvordan I hver især restituerer bedst.
  • Kommunikation. Sæt ord på, hvordan kommunikationen mellem AMR og leder skal være. Rids op – fungerer det, når I snakker sammen, og hvilke ønsker og forventninger har I til hinanden i måden, I kommunikerer på.
  • Pas på loyalitetskonflikt! Hvis fortroligheden kun er envejs, hvor lederen beder arbejdsmiljørepræsentanten om at rapportere alt, så kan det ende i en situation, hvor kollegerne ikke har tillid til arbejdsmiljørepræsentanten. Sørg for at have klare aftaler med kolleger om, hvad der må gives videre til lederen – eller sørg for opbakning til, at kollegerne selv kommer på banen.
  • Tag ikke hele ansvaret. Som AMR er du arbejdsmiljøets ambassadør – men du skal ikke løfte opgaven alene. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre rammerne for tillid, psykologisk sikkerhed og trivsel.
Husk BUPL’s råd og svar til AMR om corona
Som AMR er du arbejdsmiljøets ambassadør, men du skal ikke løfte opgaven alene! Udfordringer og løsninger skal ske i dialog med kolleger, TR og leder og med brug af TRIO, AMO og/eller MED.
Læs mere her: Gode råd og svar til AMR om corona

Om eksperterne:

Tue Isaksen er erhvervspsykolog hos ArbejdsmiljøCentret, foredragsholder og forfatter til bogen Biologisk Stress.
Tue Isaksen
Anette Christensen er uddannet pædagog, tidligere leder og i dag selvstændig med firmaet TrivselsGuide, hvor hun holder foredrag og underviser om trivsel og arbejdsbetinget stress.
Anette Christensen