I en klasse med 20 børn er cirka tre ikke klar til at begå sig i 0. klasse, vurderer indskolingsledere i ny undersøgelse. I institutionerne ved pædagogerne, hvordan de skal støtte børnene, men for få voksne og en ofte lav andel af uddannede, gør det svært, forklarer BUPL-formand Elisa Bergmann.

Opdateret d. 18. december 2017

Af: Mikkel Kamp, journalist

Tre ud af 20 børn, som sidste år gik i 0. klasse, ville have haft bedre af at tage et år mere på rød stue. Det vurderer 43 procent af indskolingslederne i en undersøgelse om overgangen fra dagtilbud til skole, som Tænketanken DEA har gennemført.

Indskolingslederne vurderer, at det typisk er børn, der har psykologiske eller adfærdsmæssige udfordringer eller kommer fra svage hjem, som ikke er rustede til at begynde i skole, det år de fylder seks.

Lederne beskriver, at de fleste børn ret hurtigt formår at indgå i undervisningen. Til gengæld kan de have det svært i pauserne, når de skal indgå i et fællesskab med andre børn.

Vi ved, hvad der skal til

Fra forskningen ved man, hvad der skal til for at støtte de mindste børns udvikling i vuggestuer og børnehaver, men ofte gør rammerne i børnehaven det svært for personalet, forklarer Elisa Bergmann, der er formand for BUPL.

»Noget af det, der skal til for at gøre børn klar til livet i skolen, er, at de møder veluddannet personale i daginstitutionen, har mulighed for at være i små grupper, og at normeringen i det hele taget er god. Men i mange kommuner ser vi i stedet, at der en lav pædagogandel, og at en medarbejder i et dagtilbud ofte må stå helt alene med større børnegrupper,« siger hun.

Rapporten peger også på, at færre børn end for ti år siden får skoleudsættelse. Dermed er børnenes gennemsnitsalder lavere end tidligere.

»Konsekvensen er, at flere børn ikke er modnet nok til blandt andet at indgå i fællesskabet i skolen. De får nogle nederlag, som de ikke havde behøvet,« siger Elisa Bergmann.

Dagtilbudsledere går op i bogstaver

I undersøgelsen vurderer både indskolingsledere og ledere af dagtilbud, hvad der er vigtigt i arbejdet med at forberede børnene til skolen. Generelt er de enige om at fokusere på, at børnene er selvhjulpne, udviser vedholdenhed og kan indgå i fællesskaber. Når det kommer til tal og bogstaver, hører enigheden dog op. Ledere af dagtilbud vægter tallene og bogstaverne væsentlig højere end deres kolleger fra skolerne.

Det skyldes blandt andet, at politikere kraftigt har fokuseret på den side af sagen, forklarer Elisa Bergmann.

»Der har i en del år været et stærkt fokus på børnenes kognitive udvikling. Med projekter som Fremtidens Dagtilbud har der været fokus på, at børn skal kunne så meget sprogligt som muligt. Det er i høj grad blevet defineret som, at børnene skal kunne bestemte ord – ikke at det handler om, at de skal kommunikere, og at sproget er en af vejene til at deltage i fællesskabet og i legen. Den tænkning er smittet af på dagtilbuddene. Det har overskygget, at dagtilbud er til for børnenes skyld og ikke omvendt,« siger hun.

Brug fagligheden

Formanden peger på, at pædagogisk faglighed er vejen frem.

»Der er en tendens til, at man i kommunerne har forsøgt at sikre, at børnene bliver dygtige ved at konceptualisere pædagogikken, så man kan måle på den. Men det er ikke koncepter, der er brug for. Det er en stærk faglig dømmekraft. Det er der heldigvis også fokus på i den nye læreplan, som peger i den rigtige retning. Nu skal det bare føres ud i livet i kommunerne,« siger Elisa Bergmann.