Der er ikke tid nok til AMR-arbejdet, lyder svaret i en undersøgelse blandt AMR-registrerede BUPL-medlemmer.

Udgivet d. 7. december 2018

Af: Mikkel Prytz (journalist), arkivfoto

’Den største udfordring for mig er at finde tiden til arbejdet’. Sådan svarer en af de arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), der har deltaget i en undersøgelse om, hvor det er vigtigst at sætte ind, hvis man vil styrke AMR-arbejdet på pædagogers arbejdspladser.

’Mere tid til AMR-arbejdet’ er det område, som flest arbejdsmiljørepræsentanter har placeret højt på ønskesedlen, tæt efterfulgt af ’flere ressourcer til at løse problemer’ og ’nye kompetencer’.

Flere arbejdsmiljørepræsentanter efterspørger også muligheder for fælles arrangementer, hvor de kan udveksle erfaringer.

’Jeg kunne godt ønske mig nogle møder, hvor vi samles i kommunen og danner netværk’, skriver en af deltagerne i undersøgelsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som er blevet til efter fusionen af LO og FTF, har besluttet, at 2019 skal være ’Arbejdsmiljørepræsentantens år’. Det indebærer blandt andet større synlighed om AMR’ers rolle og bedre uddannelse og kompetenceudvikling til AMR’er.

 

AMR’erne blev spurgt:

“Hvad er vigtigst for at styrke dit arbejde med arbejdsmiljøet?”

Cirkeldiagrammet viser, hvordan de svarede i kategorien: “Mere tid til arbejdet”

Pædagogerne blev også spurgt til “nye kompetencer” og “løntillæg”, hvor svarede fordelte sig således:

Nye kompetencer

Meget relevant: 67 %

Mindre relevant: 29 %

Ikke relevant: 4 %

 

Løntillæg

Meget relevant: 42 %

Mindre relevant: 48 %

Ikke relevant: 10 %

 

Kilde: Undersøgelse blandt 2.070 BUPL-medlemmer registreret som AMR. 360 har svaret. Grafik: SEF