Der er ikke meget hemmeligt ved de forhandlinger, der foregår i Forligsinstitutionen. Mange oplysninger bliver lækket til pressen. Det ødelægger forhandlingerne og den danske model, siger arbejdsmarkedsforsker.

Udgivet d. 19. april 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

Tavshedspligt er en af hjørnestenene, når overenskomstforhandlinger kuldsejler og havner i Forligsinstitutionen. Men her, hvor forligsmand Mette Christensen har udsat en lammende storkonflikt med endnu 14 dage, er det helt tydeligt, at den pligt bliver omgået ret lemfældigt. For at blive i det kuldsejlende, maritime sprog, så er forhandlingerne vel at sammenligne med et skib, der er sprunget læk og nu tager faretruende meget vand ind.

Således kunne TV2’s reporter Ole Krohn natten til onsdag fortælle om hovedtrækkene i arbejdsgivernes tilbud, som lige var blevet præsenteret i Forligsen, nærmest samtidig med at de blev fremlagt for forhandlerne fra fagforeningerne.

Og Politiken kan berette, hvordan musketereden, der betyder, at lønmodtagerne vil sikre, at alle kommer i mål med en aftale, bremsede for et forlig selvsamme nat.

Problemet er også, at de lækkede oplysninger sjældent tegner et fuldstændigt billede af et givent tilbud. Det har for eksempel været fremme, at arbejdsgiverne har tilbudt lønstigninger på otte procent. Men otte procent i lønstigning kan være mange ting, når først de er blevet kørt gennem beregningsmodeller og regneark, også noget, som i virkeligheden ikke rigtig ligner otte procent, når man regner efter.

Man får kun en flig

Topforhandleren på statsområdet, Flemming Vinther, var i går i ’Lippert’ på TV2, hvor han også gav udtryk for sin ærgrelse over, at der bliver lækket så meget.

»Informationerne er ikke fyldestgørende. Det er kun en flig, man får. Vi sidder med det fulde billede, vi kan se hele pakken,« sagde Flemming Vinther og pegede på, at det er en uheldig situation at køre forhandlinger på den måde, især når det ikke er et samlet billede, der bliver tegnet.

»Så er det kun den ene del, der bliver præsenteret for offentligheden, men vi kan ikke forklare, hvad der står på den anden del, for så forbryder vi os mod forligsmandsloven. Og det, som vores modpart sørger for kommer ned på gaden, er det, hvor folk tænker ’hvorfor skriver tosserne ikke under?’ Det gør ikke nogen ting nemmere. Det kradser i den gensidige tillid, der burde være i forhandlingslokalet,« sagde Flemming Vinther i ’Lippert’.

Påvirker opinionen

»Det tyder på, at der er nogen, der har en interesse i, at den bredere offentlighed kender til, hvad tingene handler om. Det kan handle om at påvirke opinionen, i fald det bryder sammen, men det kan også handle om at lægge pres på modparten, fordi man selv er af den opfattelse, at man har været så imødekommende, at der burde siges ja. Det kan også være en forklaring,« siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Det gør det ekstra problematisk, at lækkene ikke er totale, mener han.

»Man får heller ikke hele konteksten omkring forhandlingsforløbet med. Så en opinionsdannelse vil, når vi snakker helt generelt, finde sted på et ufuldstændigt grundlag. Den, der lækker, kan have interesse i, at det kun nogle af informationerne kommer ud,« siger Mikkel Mailand og påpeger, at forligsinstitutionen burde være et lukket rum.

Ulovlige læk

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, er pikeret over omfanget af detaljer, der bliver lækket.

»Der foregår et spin uden lige med at lække papirer, med at komme med anonyme udtalelser, med at informere journalister, som jeg aldrig har set før,« siger han.

»Og det er ulovligt. Der står nogen, der skal ind og ruske tremmer eller have nogle store bøder. Det gælder begge sider,« siger Henning Jørgensen.

Man kan straffes med bøde eller op til tre måneders hæfte, hvis man overtræder sin tavshedspligt i Forligsinstitutionen.
De mange læk ødelægger mulighederne for at finde forhandlede løsninger både nu og fremover, vurderer Henning Jørgensen.

»Det er så ødelæggende for Forligsinstitutionen og den danske model. Der burde rejses sager bagefter.«

Henning Jørgensen ser ikke lyst på de forhandlinger, der begynder i Forligsinstitution fredag den 20. april kl. 10.

»Hvis der ikke kommer helt nye ting fra statsminister Lars Løkke Rasmussen til Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen, og et mandat til at indgå et forlig på det kommunale område, så har vi konflikten,« forudser han.