En ’synlig pædagogik’ med fast struktur, tydelige krav og stærk styring kan gavne de ’lavt præsterende drenge’ i skolen, viser erfaringer fra et nyt forskningsprojekt, hvor forskere har indsamlet eksempler på god pædagogisk praksis.

Udgivet d. 13. december 2018

Af: Marie Bille (Journalist), Mikkel Henssel (Illustration)

De halter bagud fagligt, larmer, er urolige og gør det svært for pædagoger og lærere at gennemføre undervisningen i skoleklassen. De senere år har der været meget fokus på de såkaldt ’lavt præsterende drenge’ i folkeskolen.

En gruppe forskere har indsamlet eksempler på god pædagogisk praksis i forhold til de ’lavt præsterende drenge’. Observationer fra en enkelt skoleklasse adskiller sig markant i deres materiale, fortæller Niels Rosendal Jensen lektor DPU, Aarhus Universitet, der har ledet projektet.

»Det var helt ejendommeligt meget anderledes end alle de andre beskrivelser,« siger han.

Forskernes observationer fra den klasse indeholdt ikke de sædvanlige beskrivelser af støj og uro. Alle – også gruppen af ’lavt præsterende drenge’ – markerede sig og deltog aktivt i undervisningen.

Synlig pædagogik

Forklaringen var tilsyneladende, at her var en meget synlig pædagogik, forklarer forskeren med henvisning til den britiske sociolog Basil Bernstein, der skelner mellem ’synlig’ og ’usynlig’ pædagogik.

»I den synlige pædagogik er det meget klart for eleven, hvad der foregår. Hvor lang tid har vi til det, og hvad skal vi levere? Der er meget variation, men også meget styring,« siger Niels Rosendal Jensen om klassen, hvor lærere og pædagoger havde lagt en fælles linje med en stram struktur.

»Det er lidt ’den sorte skole’, men det har åbenbart en virkning, hvis undervisningen bliver kørt meget firkantet. For det betyder, at de børn, der har det svært fagligt, forstår, hvad de skal.«

Tydelige rammer

Pia Hass er skolepædagog og har mange års erfaring fra en specialklasse for utilpassede drenge på Sletten skole i Otterup.

Ifølge hende er det netop helt afgørende for gruppen af ’lavt præsterende drenge’, at rammer og krav er tydelige, så de er helt med på, præcis hvad de voksne forventer af dem.

Pia Hass og hendes kollegaer arbejder med de ’8 h’er’ (se boks nederst), som hele tiden giver børnene klare svar på spørgsmålene: Hvad skal jeg? Hvorfor skal jeg det? Hvor længe skal jeg det? Og så det, ifølge Pia Hass, allervigtigste: Hvad skal jeg bagefter?
Belønning motiverer nemlig, forklarer hun.

»Mange drenge kan godt lide at få sat et kryds i bogen og få at vide, at ’du skal lave dertil, og når du har nået det, må du løbe ud og lege’,« fortæller hun.

Lyt til drengene

Lis Rahbek, lektor på Videreuddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, har lavet en undersøgelse af inkluderende læringsmiljøer for drenge og skrevet bogen ’Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner – Demokratiske idealer og sociale realiteter’ fra 2013.

Hun mener også, at mange drenge gerne vil lære hurtigt, så de kan komme videre til noget andet. De efterlyser mål og mening i skolen og at få en oplevelse af progression.

»Det er netop, hvad drengene beder om. Jeg er helt sikker på, at de tiltag, som drengene efterlyser, også vil gavne pigerne,« siger Lis Rahbek, som mener, at det er på tide at lytte meget mere til drengenes egne stemmer og give dem mere medbestemmelse. For de har selv mange bud på løsninger, viser hendes undersøgelse.

Blandt andet efterlyser drenge også mere bevægelse, variation og forskellige valgmuligheder i undervisningen, og de bliver glade, når undervisningen rykker udendørs i andre rammer.

Læs mere om forskningen i Børn&Unge nr. 16

De 8 H’er

Pædagog Pia Hass og hendes kollegaer arbejder med at skabe en tydelig struktur om aktiviteterne i skolen ved at give børnene svar på ’de 8 H’er’:
Hvad skal vi lave?
Hvorfor skal vi lave det?
Hvornår skal vi lave det?
Hvor skal vi lave det?
Hvem skal vi lave det med?
Hvordan skal vi lave det?
Hvor længe skal vi lave det?
Hvad skal vi lave bagefter?

Kilde: Dorthe Holm, hvasko.dk

Om forskningen

Forskningsprojektet ’Nye tilgange til skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen – et praksisforskningsprojekt’ stiller skarpt på skolepædagogers bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling. Forskernes har udført feltarbejde på fire folkeskoler og to specialskoler. Deres materiale består af skriftlige fortællinger fra pædagoger, feltnoter fra observationer, optagelser af teammøder og interview med lavt præsterende drenge. BUPL har støttet forskningen med 700.000 kroner.

Om forskerne

Niels Rosendal Jensen er lektor på DPU, Aarhus Universitet og forsker i pædagogik, særligt socialpædagogik og unge med særlige behov. Han leder forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, University College Nordjylland og University College Absalon. De andre forskere bag er Susanne Dau, Christian Christrup Kjeldsen, Dorthe Geisnæs, Jesper Stage Petersen og Dorthe Aabjerg Munk.