Døden er en naturlig del af livet. Det er ikke en afslutning, som skal skjules for børn. Sådan er holdningen i Bandholm Børnehus på Lolland, som får gangene i Svanevig Hospice til at genlyde af fællessang.

Opdateret d. 17. januar 2018

Af: Malene Mølgaard, Journalist

For mange er et hospice sidste stop før døden. Men på Svanevig Hospice på Lolland emmer der af liv, når børnene fra Bandholm Børnehus besøger patienterne og synger for dem.

»Livsglæden er vigtig her. Alt, hvad vi kan lave af glade stunder for patienterne, så de får tankerne væk fra sygdom, er alfa og omega. De nyder børnestemmer. Og så giver det nogle dejlige snakke bagefter,« fortæller Ruth Bierre, der er frivillig på hospicet.

Her bliver intet aflyst, hvis døden kommer, og det gør den med jævne mellemrum. Men børnene lader sig umiddelbart ikke mærke af det, fortæller deres pædagoger – bortset fra at stedet lægger en naturlig dæmper på deres stemmer og bevægelser.

»Børnene ved godt, det er en helt anden kontekst, når vi kommer ind i fællesrummet på hospice. Når den første patient kommer, så bliver de ekstra stille. De er ikke i tvivl om, at det ikke er et sted, hvor man løber og råber, og sangen foregår mere stille og roligt,« forklarer Pia Rasmussen, leder af Bandholm Børnehus.

Hyggeligt sted

»Hospice er et sted, hvor man passer på syge mennesker,« siger David på 5 år.

Han og kammeraten Liam kan godt lide at komme her, fordi ’det er hyggeligt, og man får noget at spise’.

Mere har de ikke at sige om det. Men det har pædagog Arijana Brka. Hun er overhovedet ikke i tvivl om, hvorfor det giver mening for børn at besøge et hospice.

»Fordi det er vigtigt, at vi alle sammen oplever, hvad det indebærer, at man er alvorligt syg og skal dø. Nogle patienter ser slet ikke syge ud. Når vi går derfra, er jeg lettet. For hvor er det dog dejligt, at vi har gjort noget godt. Vi har givet noget til stemningen. Det er fantastisk,« fastslår hun.

Snakker om døden

I sommer besøgte børnehuset hospice og legede og sang udenfor på græsplænen. Herefter er besøgene blevet jævnligt tilbagevendende – både til fastelavn og æggeløb på plænen omkring påske. I dagene op til besøgene snakker de om, hvad der skal ske. Og om døden.

»Det foregår meget på børnenes niveau. Vi fortæller, at mennesker på hospice er syge og kan dø, så det bliver helt naturligt og ikke et tabu. De får det i små bidder. For det er et svært emne at tale om,« forklarer leder Pia Rasmussen og tilføjer:

»Men det er nemmere, når vi har noget konkret at snakke ud fra, når vi har været henne på hospice. Vi håber, at de får det med sig fra barndommen, så det bliver lettere i voksenlivet at tale om døden og sige farvel. Det er jo en del af livet.«

Læs hele reportagen fra Bandholm Børnehus’ besøg på Svanevig Hospice i Børn&Unge nr. 1/2018.