Mere end hver anden pædagogfyring bunder i sygdom, og dårligt psykisk arbejdsmiljø er den væsentligste årsag til sygdom, der fører til fyring, viser ny optælling. Normeringerne skal styrkes, så pædagoger ikke bliver syge af at gå på job, lyder det fra BUPL.

Udgivet d. 17. juni 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Hjertebanken, hovedpine og dårlig samvittighed over ikke at kunne give børnene den nødvendige omsorg og opmærksomhed er alt for ofte en følgesvend for pædagoger, når de tager hjem fra arbejde.

Og netop stress og andre sygdomsreaktioner på et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster hvert eneste år langt over hundrede pædagoger både deres helbred og deres job.

Det viser en oversigt over de sager, som BUPL i 2020 førte for medlemmer, der var blevet afskediget fra deres arbejde.

I 56 procent af fyringssagerne – 700 ud af 1259 sager – var sygdom årsagen til, at pædagogen blev fyret. Dårligt psykisk arbejdsmiljø var den årsag, som fyldte mest i sagerne.

’Det er voldsomme oplevelser’

0-6-årsområdet er særligt hårdt ramt, viser tallene fra BUPL: Mens 60 procent af BUPL’s medlemmer arbejder i dagtilbud, finder 70 procent af sygdomsfyringerne sted på dette område.

Og spørger man BUPL’s sagsbehandlere, er de ikke i tvivl om, hvorfor især pædagoger i daginstitutioner er i risiko for at blive så syge, at det kan koste jobbet:

”Stress, stress og stress. Følelsen af ikke at kunne give børnene den faglige indsats, de ved, der er nødvendig,” lyder det eksempelvis fra Dagny Knag, sagsbehandler i BUPL Storkøbenhavn.

Særligt én historie går igen blandt de stressramte pædagoger, hun taler med:

”Historien om at stå alene med store grupper af små børn, hvor flere og flere begynder at græde, og du har ikke hænder nok til at trøste dem alle. Det er voldsomme oplevelser, som virkelig presser pædagogerne,” fortæller hun.

Støder panden mod en mur

De stress-sygemeldte pædagoger, Dagny Knag er i kontakt med, føler ofte, at de støder panden mod en mur, fortæller hun. For arbejdsgiver anerkender så godt som aldrig, at pædagogens stress kan skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø:

”Hvis en pædagog påpeger, at hun bliver stresset, fordi der er for mange børn eller for travlt, så er svaret fra arbejdsgiver altid, at ’det er et vilkår.’ Og så er den ligesom lukket. På den baggrund ender det desværre ofte i en afskedigelsessag, når en pædagog bliver sygemeldt med stress,” siger hun.

Kan forværre pædagogmangel

Mens BUPL i gennemsnit behandlede 629 sager om fyring på grund af sygdom fra 2010-2018, steg antallet af sager i 2019 og 2020 til henholdsvist 753 og 700 sager.

”Tendensen er alarmerende,” lyder det fra Bitten Persson, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljø:

”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, og der bør både kommunalt og nationalt gøres en indsats over en bred kam for at forbedre det hårde psykiske arbejdsmiljø, vi ser flere steder,” understreger hun.

Bitten Persson peger på, at 11.000 pædagoger har forladt pædagogfaget, blandt andet på grund af dårligt arbejdsmiljø.

”Dårligt psykisk arbejdsmiljø er et problem ude i de enkelte institutioner, men det er også et problem i forhold til at modarbejde pædagogmangel. Hvis vi skal have flere unge til at søge ind på pædagoguddannelserne, duer det ikke, at de kan se, at så mange pædagoger bliver syge af deres job eller forlader faget,” siger hun.

Læs også BUPL’s udspil til forebyggelse af pædagogmangel blandt andet ved at forbedre arbejdsmiljøet.

Minimumsnormeringer bør give færre stress-sager

BUPL forventer, at indfasningen af minimumsnormeringer de kommende år vil kunne mindske antallet af sager, hvor pædagoger bliver sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø:

”Minimumsnormeringerne er en start, og de vil gøre noget for arbejdsmiljøet. Men man skal huske, at minimumsnormeringer faktisk bare bringer normeringerne tilbage på det niveau, det var på for 10 år siden. Så der er brug for yderligere investeringer for at sikre rammerne til, at pædagogerne kan bringe deres faglighed i spil for at sikre et godt børneliv.”

Også Dagny Knag tror på, minimumsnormeringerne kan være med til at mindske antallet af sygemeldinger, som fører til fyringer:

”Det vil umiddelbart kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø i en grad, som kan forebygge nogle af de her forløb, det presser pædagogerne så hårdt,” vurderer hun.

De fleste kommer sig – men det tager tid

Heldigvis oplever Dagny Knag, at de fleste af de sygemeldte pædagoger, hun forhandler afskedssager for, kommer sig og vender tilbage til pædagogjobbet et nyt sted.

”Men vi ser desværre også en del, som ender med at blive sygemeldt igen. For det er svært at komme sig, når man først er blevet syg af stress. Nogle tager meget lang tid om at komme sig og er inde omkring et jobafklaringsforløb i kommunen, og nogle ender på et helt andet arbejdsområde.”

Sygdom er fyringsgrund nummer 1

  • BUPL afsluttede i alt 1259 sager om afskedigelser af pædagoger i 2020.
  • I 700 af sagerne, svarende til 56 procent, var afskedigelsen af pædagogerne begrundet i sygdom. Det er første gang, at sygdom står for mere end halvdelen af afskedssagerne.
  • I 2019 bundede 49 procent af afskedssagerne – 753 ud af i alt 1538 sager – i sygdom.
  • Fra 2010-2018 behandlede BUPL i gennemsnit 629 sager om fyring på grund af sygdom.
  • Et dårligt psykisk arbejdsmiljø fylder mest i sygdomsafskedigelserne og har været en medvirkende årsag til afskedigelsen i en fjerdedel af de 700 sygdomsafskedigelser, som BUPL behandlede i 2020.
  • I de fleste tilfælde har årsagen til arbejdsmiljøproblemerne været ’uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer.’
  • Størstedelen af sygdomsafskedigelserne er foregået på 0-6 års området, og området er overrepræsenteret. 60 procent af BUPL’s medlemmer arbejder her, men området tegner sig for 70 procent af fyringssagerne begrundet i sygdom.

Kilde: BUPL, afskedssager afsluttet i 2020