UCL, University College Lillebælt, har netop sendt et hold nyuddannede pædagoger ud i verden med en særlig kvalifikation: De kan robotsprog og er klar til at lære børn helt ned til tre år at programmere.

Udgivet d. 12 oktober, 2017

Af: Antje Gerd Poulsen, Journalist

Hvor gammel skal man være for at forstå robotsprog? Det vil sige for at kende de elementære principper i kodning, som styrer en robot?

Det spørgsmål havde to hold pædagogstuderende på University College Lillebælt (UCL) sat sig for at opklare i foråret.

To-tre gange om ugen legede de i en time med børn og robotter i en håndfuld fynske børnehaver, og de afsluttede forløbet med en test. Resultatet var overraskende: Alle havde styr på robotsproget, fortæller Janie Hekkelman, en af de studerende.

»Vi troede, at målgruppen var de fire-femårige, men treårige kan også finde ud af det. Så når nogle siger, at vi skal vente med programmering, til børnene går i skole, så undervurderer de børnenes potentiale,« siger hun.

Programmering er en leg

Samtidig understreger Janie Hekkelman, at programmering er en leg, som forbereder børnene på skolen. Det er ikke undervisning.

Den nu færdiguddannede pædagog fortæller, hvordan en fireårig pige havde bygget en robot med hjul, som blev ved med at vælte. Ved at prøve sig frem fandt hun ud af at sætte en ekstra klods på for at skabe balance, og så kunne den køre. Det svarer til at sætte den rigtige stump kode ind i programmering, så pigen fik en forståelse af kodning. Hun lærte robotsprog.

Når hun skal i skole, vil hun have gode forudsætninger for at programmere ved en computerskærm i ’drag and drop-programmering’. Her skal hun i stedet for klodser vælge tekstblokke med kommandoer som ’ryk fremad’, ’drej til højre’ osv., som hun sætter sammen på skærmen, når hun for eksempel koder en lille tegneseriefigur til at bevæge sig på en bestemt måde.

 

Vil hellere bygge

Projektet fra UCL viser, at robotterne appellerer til børn, som er naturvidenskabeligt orienteret. Det fortæller lektor Jannie Nielsen, som underviser i naturvidenskabelige fag på UCL. Hun var vejleder for de studerende.

»Robotter er især spændende for børn, som hellere vil bygge end fortælle om deres weekendoplevelser. Normalt bliver de først ’opdaget’ i skolen. Så det her er i virkeligheden en udvidelse af pædagogisk praksis i dagtilbud,« siger hun.

Underviseren mærker en stigende interesse for robotteknologi blandt de studerende, og det stemmer godt overens med efterspørgslen i institutionerne.

»Det er gennem de studerende og de nyuddannede, at teknologien kommer ind i institutionerne. Vi har for eksempel en institution i Odense, som nu har valgt at lave deres tre praktikpladser om til studerende, som arbejder med teknologi. På den måde sker der en lynhurtig implementering af ny viden og ny teknologi,« siger hun.

Læs hele temaet om robotter fra Børn&Unge nr 16/2017


Robotteknologi mårettet børn

Projektet er del af en 4-årig rammeaftale, UCL har med robotfirmaet Blue Ocean Robotics.

De pædagogstuderende har arbejdet med Cubelets, som er magnetiske byggeklodser med elektronik indeni, målrettet børn. Klodserne kan sættes sammen til et utal af forskellige robotter fra helt simple til meget avancerede.

Én klods rummer et batteri, en anden en processor til at bearbejde data, en tredje en sensor, som kan måle afstand, mens andre igen har hjul eller lys.

Når de sættes rigtigt sammen kan de sanse, bearbejde information og handle, og det er netop de basale funktioner i en robot.