I fire ud af fem kommuner er der i dag faste aftaler med dagtilbud, der jævnligt besøger ældrecentre. Det viser en rundringning til 25 kommuner, fagbladet Børn&Unge har foretaget.

Opdateret d. 10. december 2019

Af: Kurt Balle Jensen, Journalist, foto: Jens Hasse

Antallet af møder mellem børn fra daginstitutioner og ældre på plejecentre er nærmest eksploderet de seneste år. Efter at der er kommet større fokus på emnet, blandt andet gennem flere tv-programmer, er der i dag faste aftaler mellem daginstitutioner og plejecentre i de fleste danske kommuner. Og en stor del af aftalerne er indgået inden for de seneste et-to år.

Det viser en undersøgelse, fagbladet Børn&Unge har foretaget. Her er 25 tilfældigt udvalgte kommuner blevet spurgt, og heraf svarer fire ud af fem, at der er indgået faste aftaler, hvor børn løbende er på besøg hos de ældre. I nogle kommuner er det ligefrem en del af målsætningen i ældrepolitikken, at alle plejecentre skal have kontakt med en daginstitution.

Børn møder demente

Udviklingen betyder, at børnene dermed også møder demente. Ifølge demensforsker Rikke Gregersen har op mod 80 procent af beboerne på plejecentrene i dag demens i en eller anden grad. Ifølge hende kan der ske noget nærmest magisk i mødet:

»Der kan opstå nogle meget fine, nærværende og gensidige øjeblikke for både børn og beboere. På en måde mødes de på ’lige vilkår’ i relationen, i intuitiv leg og musikaktiviteter. Har man demens, er man kognitiv svækket, mens barnet endnu ikke er kognitiv udviklet. De kan hver især træde ind og yde omsorg der, hvor den anden har besværligheder, og i musik og leg mødes de på lige fod og intuitivt,« siger Rikke Gregersen.

Gevinst for børnene

I Huset Nyvang i Randers, der både er demenslandsby og daginstitution, er samværet mellem de demente og børnene en del af hverdagen.

»Vi opdager nogle ressourcer hos nogle af børnene, som vi ellers ikke ser i vores hverdag,« siger leder på Huset Nyvang, Karen Lis Holdgaard.

»Vi kan have børn, der er meget urolige, og vi kan have børn, som har svært ved at sidde stille ret længe ad gangen. For dem sker der altså noget, når vi træder over dørtrinnet til plejehjemmet. Det skaber simpelthen en ro hos vores børn. Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvad det gør ved børnene at være med i dette fællesskab.«

Fra eksperiment til fast samarbejde

I foråret viste TV2 over to udsendelser, ’Børnechok på Plejehjemmet,’ hvad der skete, da en gruppe børn fra Børne Universet Mejdal i Holstebro flyttede ind på Plejecentret Parkvænget. Her har eksperimentet udviklet sig til et fast samarbejde med ugentlige besøg af børn fra institutionen.

Og eksemplerne er mange over hele landet. I Køge Kommune fortæller leder af daginstitutionen Dueslaget, Karina Øer, at samarbejdet med det nærliggende plejecenter startede for et par år siden og stille og roligt bliver udviklet:

»I foråret havde vi et forløb med besøg hos de ældre en gang om ugen i et par måneder, men det har her i efteråret været mere intenst med tre gange om ugen, hvor vi spiser sammen. Den sidste gang kommer de hos os og spiser. Vi har haft nogle musikforløb, nogle rytmikforløb og bevægelsesforløb, og det har været rigtigt godt. De ældre er stort set alle mere eller mindre demente, og vi skal naturligvis hele tiden tage hensyn til, hvor meget, de kan klare. Men vi oplever virkelig, hvor meget det giver liv og hvor meget, det betyder for både børnene og de ældre,« siger Karina Øer.

Ressourcer vigtige

For demensforsker Rikke Gregersen er det vigtigt at huske på de særhensyn, der skal tages, når børn og ældre, ofte demente, føres sammen:

»Mennesker med demens er naturligvis lige så forskellige som alle andre. Derudover kan nogle rent kognitivt have svært ved at klare støj og uro og for mange stimuli. Nogle bryder sig ganske enkelt ikke sig om små børn, mens andre kan have dårlige minder, fordi de en gang har mistet et lille barn. Det er også vigtigt at huske, at nogle gange skal samvær og relationer ’motioneres’ frem hos både den ældre og barnet. Det kan tage tid, og jeg er ret imponeret over pædagogernes vedholdenhed i de mange positive eksempler. Det er en pædagogisk indsats at understøtte samværet og rammerne for samværet, og det er bestemt ikke noget, man kan og skal gøre for at spare personaleressourcer,« siger hun.