Gennemsnitslønnen for en pædagog er forskellig fra kommune til kommune. Se her, hvordan din kommune klarer sig. Forskellen kan være helt op til 4.000 kroner om måneden fra højeste til laveste gennemsnitsløn. Kommunerne kan bruge den lokale løndannelse til at tiltrække pædagoger, anbefaler BUPL.

Opdateret d. 25. oktober 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Colourbox,

I gennemsnit tjener en pædagog 31.603 kroner om måneden uden pension. Men der er stor forskel på, hvor meget man kan tjene som pædagog, alt efter hvilken kommune man arbejder i. Forskellen på den kommune, der giver mindst, og den, der giver mest, er 4.077 kroner. Flere steder i landet kan det give en pæn lønforhøjelse at finde arbejde i en nabokommune. Se selv på kortet, om det måske kan betale sig for dig at få lidt længere til arbejdet.
Men er det rimeligt, at lønnen kan svinge så meget fra kommune til kommune? Det svarer Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg, på her. Sammen med formand Elisa Rimpler er han politisk ansvarlig for pædagogernes overenskomst.

Se også din kommunes normeringer, pædagogandel, ledighed blandt pædagoger og meget andet her

“Hvis man kan få den samme gode arbejdsplads i nabokommunen, bare med 1.500 kroner mere om måneden, så kan jeg godt forstå, at pædagogerne vil skifte,” siger BUPL’s Lars Søgaard Jensen. Fotograf: Ulrik Jantzen

Er det i orden, at der kan være så store lønforskelle fra kommune til kommune?
”Generelt får pædagoger for lidt i løn, og at få lønnen løftet er en lang, sej kamp, som skal foregå både ved det centrale overenskomstbord og ved forhandlinger i kommunerne. Den lokale løndannelse giver kommunerne mulighed for at gør sig selv attraktive i forhold til pædagogerne. Vi stiller løbende krav om bedre løn, også i de lokale fagforeninger, så det er fint, at nogle kommuner er med på at bruge lokal løndannelse mere strategisk.”

Hvad gør BUPL for at løfte lønnen i de kommuner, der giver mindst?
”Det er et påvirkningsarbejde, som vi hele tiden er i gang med – både centralt og lokalt. Kommunerne har generelt været lidt træge med at bruge lokal løndannelse, men måske kan det være, at det nu går op for dem, at løn faktisk er et parameter – ligesom arbejdsmiljø, normeringer og den faglighed, der er på institutionen – som pædagoger kan tænke aktivt med ind, når de søger arbejde. Jeg håber også, at man bruger det i de kommuner, som ikke giver så meget i løn som nabokommunen – at pædagoger stiller det som lønkrav ved ansættelse.”

Skal pædagoger bare skifte til en anden kommune, hvis de vil have bedre løn? Hvis man skifter job fra fx Rudersdal til en af nabokommunerne, stiger lønnen med omkring 1.000 kroner om måneden.
”Lønnen er en væsentlig faktor, og hvis man kan få den samme gode arbejdsplads i nabokommunen, bare med 1.500 kroner mere om måneden, så kan jeg godt forstå, at pædagogerne vil skifte. Men det er også vigtigt, at der er den faglige udvikling, at der er et godt arbejdsmiljø og gode normeringer.”

Der er pædagogmangel, og det bliver vist kun værre. Skal kommunerne bruge løn til at rekruttere pædagoger?
”Ja, det synes jeg, de skal, alene ud fra det, at pædagoger generelt er lavt lønnet. Derfor er det velkomment, at kommunen begynder at sige, at det her er et parameter i forhold til den måde, vi som kommune vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft.”