Overenskomstforhandlingerne flytter sig ikke på det kommunale område. Statens forhandlinger lørdag kan give et gennembrud. Kommer det ikke, kan en lammende storkonflikt blive resultatet. Lønmodtagerne står stadig tæt sammen, siger BUPL’s formand Elisa Bergmann.

Udgivet d. 13. april 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

Halvanden måneds forhandlinger i Forligsinstitutionen har ikke kunnet bløde op på den stillingskrig, som overenskomstforhandlingerne er endt med at være. Ingen af parterne har i hvert fald flyttet sig så meget, at optimismen bobler over.

Selv chefforhandleren for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, der ellers altid virker, som om han tror på, at der kan laves en aftale, når han går ind til forhandlingerne, hang lidt med næbbet efter at have forhandlet 14 timer onsdag den 11. april.

»Jeg synes det ser tungt ud. Vi har ikke for alvor taget de store skridt fremad i dag,« sagde han ifølge folkeskolen.dk

BUPL’s formand Elisa Bergmann, der også var med til forhandlingerne i Forligsinstitutionen onsdag, havde heller ikke det store smil på bagefter.

»Vi er ikke kommet så meget videre,« konstaterer hun.

BUPL: Vi har nået en grænse

Forligsmand Mette Christensen har i halvanden måned forsøgt at presse både lønmodtagere og arbejdsgivere så langt, at en aftale kan nås.

»Vi bliver sat derud, hvor forligsmanden gør alt for at mærke efter, om der er mere at komme efter. Hun afprøver, om vi har givet alt det, vi kan give. Og jeg tror, det er der, vi er nu. Vi har nået en grænse,« siger Elisa Bergmann.

Uenighederne er de samme, som de hele tiden har været. Selv lønnen, hvor der har været forlydender om, at arbejdsgiverne har tilbudt lidt flere penge, skiller stadig.

»Vi har hele tiden haft det princip, at vi skal følge med den private lønudvikling. Det skal vi sikre,« siger Elisa Bergmann.

Men heller ikke på de andre områder er parterne angiveligt kommet hinanden nærmere. Parterne er stadig ikke enige om, hvorvidt de statsansattes frokostpause skal skrives ind i overenskomsten, hvordan en arbejdstidsaftale for lærerne kan se ud, om pædagogernes seniordage og om det ligeløns- og lavtlønsprojekt, som blandt andet skal komme pædagoger til gode, hvis det bliver til noget.

»Positionerne burde være klare og tydelige for forligsmanden. Der kan hun ikke komme videre,« siger Elisa Bergmann.

Hun påpeger, at det store pres fra arbejdsgiverne ikke har fået forhandlingsdelegationerne til at vakle.

»Vi står virkelig tæt. Musketereden kunne blive udfordret på mange måder, men vi er mere determinerede end nogensinde på at stå sammen til enden.«

Lørdag kan blive afgørende

På lørdag den 14. april har forligsmanden indkaldt til forhandlinger på statens område. Heldigvis kan de mødes med lidt fornyet optimisme, for torsdag den 12. april var der forhandlinger på regionernes område, og der gik det noget bedre end ved de kommunale forhandlinger.

»Onsdag brugte vi 14 timer hos kommunerne på absolut ingenting. I dag blev vi præsenteret for mere nytænkning og nye bud på ti minutter, end kommunerne var i stand til hele onsdag. Så der er lidt mere optimisme,« sagde FOA’s chefforhandler Dennis Kristensen til DR efter forhandlingerne torsdag.

Statens forhandlinger lørdag er vitale for at nå et resultat, påpeger Elisa Bergmann.

»Vi krydser fingre for, at der sker noget på statens område på lørdag. Der er ingen tvivl om, at der er brug for, forhandlingerne på statens område rykker sig. Her er nøglen til, at både kommuner og regioner kan få det mandat, der skal til, for at de kan imødekomme os på lønnen,« siger hun.

Elisa Bergmann og resten af de kommunale forhandlere er indkaldt til forhandlinger søndag kl. 10.

»Så bliver det spændende, om der er noget at mødes om.«

Forhandlingerne i weekenden kan blive afgørende for, om Danmark undgår en lammende storkonflikt. For er der ikke nogen resultater i løbet af en uge, så skal 10 procent af de offentligt ansatte strejke fra den 22. april. Den 28. april følger så arbejdsgivernes næsten altomfattende lockout.

Der er dog stadig håb at klynge sig til. Forligsmanden kan nemlig udsætte konflikten yderligere 14 dage, hvis hun skønner, at det stadig er muligt at nå en aftale. Hun kan også udarbejde en mæglingsskitse, som skal sendes til afstemning.

»Men det er umuligt at spå om, hvad der sker,« siger Elisa Bergmann.

 

Sådan kan det ende

  • Forhandlet løsning

Overenskomstforhandlingerne falder på plads, og de nye pædagogoverenskomster for de næste 3 år sendes til afstemning blandt BUPL’s medlemmer. Afstemningen sker efter reglerne i BUPL’s love. Parterne kan i den forbindelse udsætte konflikten, indtil afstemning er gennemført.

  • Mæglingsforslag fra Forligsmanden

Hvis parterne i overenskomstforhandlingerne ikke kan blive enige om en ny overenskomst, kan Forligsmanden udarbejde et såkaldt mæglingsforslag, som sendes til afstemning hos alle de berørte fagforeningers medlemmer. Afstemningen sker efter reglerne i Forligsmandsloven. Hvis medlemmerne stemmer nej, kan en konflikt tidligst træde i kraft på femtedagen efter afstemning er gennemført.

  • Yderligere udsættelse

Forligsmanden kan under helt særlige omstændigheder udsætte konflikten en gang til med yderligere 2 uger.

  • Sammenbrud i forhandlingerne

Hvis det ikke er muligt at opnå en forhandlet løsning, kan Forligsmanden erklære sammenbrud i forhandlingerne. Strejke og lockout træder i kraft samtidig på femtedagen efter sammenbruddet.

  • Strejke eller lockout iværksættes som varslet

Hvis Forligsmanden hverken fremsætter mæglingsforslag, udsætter konflikten yderligere eller erklærer sammenbrud, vil strejken iværksættes den 22. april og lockouten den 28. april.