Børn klarer sig bedre i skolen og på arbejdsmarkedet, hvis der er ressourcestærke børn i deres børnehave. Det viser en ny analyse, som blandt andet konkluderer, at der skal flere ressourcer til personale i daginstitutioner.

Udgivet d. 11. marts 2019

Af: Regner Hansen (journalist), Modelfoto: Colourbox

Børn i børnehaven får et markant socioøkonomisk løft, hvis de går sammen med mange ressourcestærke børn. De scorer 0,4 karakterpoint højere i gennemsnit ved grundskolens afgangseksamen, og de får 7.000-10.000 kroner mere i løn om året som voksen.

Det viser en analyse af stuekammerateffekter i børnehaverne, som er foretaget af tænketanken Kraka sammen med konsulentfirmaet Deloitte i et samarbejde, der har navnet Small Great Nation.

Stuekammerateffekter viser sig ved, at stuekammeraterne i børnehaven påvirker det enkelte barns præstation senere i livet.

Stærke børn løfter

»De børn, man går sammen med i børnehaven, har betydning for, hvordan man klarer sig senere i livet. Børn, som går sammen med mange ressourcestærke børn, har en større sandsynlighed for at forløse deres fulde potentiale end børn, som går i børnehave med mange ressourcesvage børn.«

Det siger Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Kraka, om undersøgelsen, der er den første af sin art i Danmark.

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter næsten alle børn, der gik i børnehave i årene 1998-2004. Det svarer til cirka 100.000 børn om året i alderen 3-5 år, som er fulgt indtil afgangen fra niende klasse. Analysen bygger blandt andet på oplysninger om, hvilke børnehaver børnene gik i, deres forældres indkomst og uddannelse, og om forældrene bor sammen.

Hertil kommer oplysninger om, hvordan det senere gik børnene ved niende klasses afgangseksamen. Indkomsteffekten er baseret på to tidligere studier, der begge påviser en årsagssammenhæng mellem karakterer i skolen og senere indkomst.

»Rollemodeller«

Analysen viser, at stuekammerateffekterne kommer fra jævnaldrende børn eller børn, som er et eller to år ældre end barnet selv. Yngre børn ser derimod ikke ud til at have en effekt på ældre børn.

»Dette kan fortælle os noget om, hvordan de her stuekammerateffekter virker. For eksempel tyder det på, at effekterne i højere grad opstår ved, at jævnaldrende og ældre børn fungerer som rollemodeller og i mindre grad skyldes, at nogle børn skaber uro eller optager en større andel af pædagogernes ressourcer,« siger Kristian Binderup Jørgensen.

Når det gælder vuggestuer, er der ikke tegn på markante stuekammerateffekter. Dette kan eventuelt skyldes, at børnenes forældre og pædagogerne er mere afgørende i barnets første år, og at børnene har mindre interaktion med hinanden, mens de er helt små.

Analysen omfatter desuden børn i aldersintegrerede institutioner. De andre børn i aldersintegrerede institutioner har omtrent samme effekt for det enkelte barn som i børnehaven, men effekten er mindre statistisk signifikant, som det hedder.

Øget opdeling efter baggrund

Analysen fra Kraka og Deloitte bidrager også til billedet af udviklingen i løbet af de mellemliggende år. Således kan der spores en tendens til, at børnehavebørnene er mere opdelt nu end for 15-20 år siden.

Det betyder, at ressourcestærke børn i stigende grad går i børnehave med andre ressourcestærke børn, mens ressourcesvage børn i stigende grad går i børnehave med andre ressourcesvage børn. Det betyder, at stuekammerateffekterne bliver mere udtalte og får større samfundsmæssig betydning, konstaterer Kristian Binderup Jørgensen.

»Der er sket en øget opdeling i, hvor danskerne bor efter deres uddannelsesniveau og deres indkomst. Dette medfører, at daginstitutionerne bliver mindre blandede, og at der dermed bliver større afstand mellem børnene i ressourcestærke områder og børnene i ressourcesvage områder,« siger Kristian Binderup Jørgensen og henviser til flere nyere undersøgelser.

Flere pædagoger

Hvad kan der gøres for at bygge videre på den indsigt om stuekammerateffekter, som analysen bidrager med? Én måde er at afsætte flere ressourcer til personale, hedder det i analysen. Derved kan ressourcesvage børn få et løft i børnehaver, hvor der er relativt få ressourcestærke børn.

Tidligere forskning har vist, at børn drager fordel af at gå i daginstitution med en bedre normering og med en større andel af pædagoguddannede. I finansloven for 2019 er der afsat penge til at ansætte cirka 475 ekstra pædagoger over de næste fire år i institutioner med en høj andel af børn fra udsatte familier.

»Det er et lille skridt i den rigtige retning i forhold til at afhjælpe negative stuekammerateffekter i institutioner med mange børn fra udsatte familier,« konstaterer Kristian Binderup Jørgensen.

Man kan også beslutte at tage børn fra børnehaver med mange ressourcesvage børn og flytte dem til børnehaver med mange ressourcestærke børn. Dette er mest aktuelt i byområder, hvor institutionerne ligger tæt, vurderer Kristian Binderup Jørgensen. I regeringens ghettopakke er det bestemt, at der højst må være 30 procent børn fra udsatte boligområder i en daginstitution.

På længere sigt kan politikerne føre en boligpolitik, der fremmer blandede boligområder – og dermed blandede børnehaver med hensyn til børnenes ressourcer, lyder endnu af en af anvisningerne i analysen.

Læs hele analysen fra Kraka-Deloitte


Skift viser kammeraters betydning

Kristian Binderup Jørgensen og hans kolleger har konkret beregnet stuekammerateffekterne ved at fokusere på børn, der har foretaget et skifte fra en gennemsnitlig børnehave blandt de 20 procent, som har flest ressourcesvage børn, til en gennemsnitlig børnehave blandt de 20 procent, som har flest ressourcestærke børn.