Med sprogredskabet ”Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen” får vuggestuebørn i løbet af 20 uger blandt andet et større ordforråd. Man ved dog ikke, om indsatsen virker på længere sigt, og forskerne bag har heller ikke undersøgt, om børnene bliver bedre til at kommunikere. Andre forskere kritiserer det markante fokus på ordforråd og den manglende opmærksomhed på børnenes intentioner.

Opdateret d. 17. april 2019

Af: Af Mikkel Kamp, journalist / arkivfoto: Jeppe Carlsen,

Arbejder pædagogerne i en vuggestue med redskabet ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’, løfter de på 20 uger alle børns sprog uanset deres baggrund. Sådan lyder en af de opløftende konklusioner i det omfattende forskningsprojekt, hvor man i 110 vuggestuer har undersøgt effekten af indsatsen, der blandt andet handler om styrke det sproglige læringsmiljø gennem aktiv og systematisk brug af faste læringsmål og evidensbaserede sprogstrategier.

Resultaterne fik for et par uger siden børne- og socialminister Mai Mercado (k) til at anbefale redskabet til alle dagtilbud.

»Sprog og børns evne til at lære har stor betydning for deres muligheder både her og nu og senere i livet. Og det er allerede fra de er helt små i vuggestue og dagpleje, at vi skal tage fat og hjælpe den udvikling på vej, så vi ikke spilder vigtige år i et barns liv, og så flere børn har et godt ordforråd til brug i hverdagen, og når de begynder i skole,« sagde ministeren ifølge en pressemeddelelse.

Vi kan ikke sige noget om effekten i skolen

Spørgsmålet er, om netop dette redskab er vejen til, at børn har et bedre sprog, når de begynder i skole. Det korte svar er, at det ved man ikke, for det har forskerne ikke haft mulighed for at undersøge, fortæller Dorthe Bleses, som er professor på Trygfondens Børneforskningscenter, der står bag undersøgelsen.

»Børnene er ikke begyndt i skole endnu, så det kan vi ikke sige noget om, og vi kommer heller ikke til at kunne sammenligne indsatsgruppen med kontrolgruppen, da alle børn i andet år af projektet får indsatsen. Men alle undersøgelser viser, at det er godt at have en god sprogudvikling tidligt. Vi kan dog lidt mere indirekte se på langtidseffekter. Barnets deltagelsesgrad i indsatsen har betydning for udbyttet, og vi kan undersøge, om effekten fastholdes henover børnehavetiden,« siger hun.

Lektor Anders Højen har også deltaget i arbejdet med redskabet. Han er enig i, at man ikke kan konkludere, at de 20 uger i sig selv gør en stor forskel på lang sigt.

»Men hvis de her børn fortsat får et tilbud af høj kvalitet frem mod skolestart, så vil de have en fordel frem for børn, der ikke har været en del af forløbet. Man kan sammenligne det med kost. Får man god kost i en periode, så er det godt for dig, men hvis man derefter spiser dårlig mad i en lang periode, så betyder det mindre,« siger han.

Større ordforråd

Det betyder ikke, at ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’, ikke virker. Rapporten dokumenterer en række effekter, forklarer forskerne bag.

»Man kan styrke børns læringsmuligheder med udgangspunkt i deres leg. Det er muligt at skabe små forandringer, der ændrer alle børns muligheder for at lære. Resultaterne peger på, at fordi det i det store hele påvirker alle børn, vil man kunne løfte kompetencerne hos den samlede børnegruppe ret markant,« siger Dorthe Bleses.

Kompetenceløftet handler blandt andet om, at børnene på de 20 uger fik et større ordforråd, hvilket har positive sideeffekter.

»De bliver bedre og hurtigere til at lære nye ord, når de arbejder med det,« forklarer Anders Højen.

Dorthe Bleses peger på, at pædagogerne i projektet har formået at oversætte programmets anvisninger til noget, der giver mening for børnene.

»En styrke ved denne tilgang er, at det giver konkret inspiration til, hvordan børn kan lære – blandt andet gennem meningsfulde samtaler mellem børn og mellem børn og voksne. Vi kan dokumentere, at det virker, og så har de voksne været virkelig glade for det. Det passer ind i hverdagen og i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, for vi siger ikke, hvordan pædagogerne skal arbejde med det. De vælger selv, hvordan de får det til at passe ind. Der er kun skabt en ramme for det,« siger hun.

Vi har ikke målt evnen til at kommunikere

Men bliver vuggestuebørnene så umiddelbart bedre til at kommunikere med hinanden og de voksne efter de 20 ugers arbejde med redskabet?

»Det har vi ikke målt på, men det er en vigtig faktor for at kunne kommunikere, at man har et stort ordforråd. Det er ikke intentionen, at børn bare skal lære en masse ord udenad, men at de skal arbejde med at lære nye ord, fordi det giver dem et bedre udgangspunkt for at lære. Ordforråd er en vigtig motor og indikator for sprogudviklingen, for muligheden for sprogudvikling afhænger i højere grad af ordforrådets størrelse end af børnenes specifikke alder,« siger Anders Højen.

Tal er taknemmelige

Med andre ord har indsatsen effekt på flere områder. Faktisk fremgår det af rapporten, at vuggestuebørnene i gennemsnit opnåede mellem ni og 44 procent mere læring i løbet af de 20 uger. Men samtidig er der væsentlige spørgsmål, som ikke er besvaret. Derfor er flere forskere kritiske overfor den tilgang til børns sprog, som ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’ er et eksempel på. En af dem er lektor Annegrethe Ahrenkiel fra RUC, som ikke er imponeret over, at rapporten på nogle punkter kan fremvise store procentvise effekter.

»Numeriske argumenter er taknemmelige og tilsyneladende nemme at forstå, men der er flere relevante aspekter af børns sprog, som man ikke kan måle. Det kan for eksempel være svært at måle, om børn forstår hinanden, men det betyder jo ikke, at det ikke er vigtigt. Derfor ender man med at undersøge en lille del af børns sprog – for eksempel ordforrådet – og lave tal og grafer, som får stor betydning for debatten om dagtilbud og nogle af de tiltag, der bliver sat i søen,« siger hun.

Annegrethe Ahrenkiel forslår, at man i stedet for at bruge institutionernes begrænsede ressourcer på at teste de målbare dele af børns udvikling fokuserer på at understøtte dialog mellem børnene og mellem børn og voksne i hverdagen.

Også Lars Holm, der er lektor på DPU, er kritisk.

»Hvad er det for en sprogforståelse, der er tale om, hvis man siger, at en sprogindsats virker, men ikke ved om den resulterer i, at børn bruger det indlærte sprog produktivt? Man ved tilsyneladende heller ikke, om sprogindsatsen har ført til mere eller bedre kommunikation mellem børn eller mellem børn og voksne. Men det er åbenbart heller ikke meningen med en sprogindsats, kan man vel konkludere, når det hedder sig, at sprogindsatsen virker, uden at disse forhold er undersøgt,« siger han.

Tag udgangspunkt i børnene

Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel påpeger, at når man skal arbejde med og dokumentere børnenes ordforråd, er udgangspunktet ord og begreber, som de voksne har bestemt, at børnene skal lære. Det burde være omvendt, mener de.

»I stedet for at arbejde målrettet efter, at børn skal lære bestemte ord at kende, skal man forsøge at forstå, hvad de siger, og bruge det, de vil fortælle, som udgangspunkt for at udvikle sproget,« siger Annegrethe Ahrenkiel.

Lars Holm tilføjer, at pædagoger i mange år har været i stand til at udpege børn med sproglige udfordringer – i hvert fald, hvis de har tid og mulighed for det.

»Det er ikke særligt svært at identificere børn, der har brug for sproglig støtte, hvis man retter opmærksomhed mod barnets sprogbrug i daginstitutionens hverdagsliv. Men pædagogerne har naturligt nok ikke indsigt i, hvilke af børnene der kender ord som sandal eller slips. Men man må naturligvis også spørge, hvorfor det lige skulle være så vigtigt, at børnene kan disse ord, og at undervise dem i dem, hvis de ikke kan, fremfor at bruge tid og energi på at understøtte deres sproglige udvikling i forhold til at kommunikere med andre mennesker om forhold i deres hverdag, som de er optaget af,« siger han.

Hjort er et nøje udvalgt ord

Ordene, som ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’ fokuserer på, er dog nøje udvalgt, forklarer Anders Løjen.

»Mange af ordene er udvalgt, fordi de er vigtige i børns sprogudvikling. Det er for eksempel funktionsord som ’foran’ eller daglige ord som ’eftermiddag’. Andre ord som ’hjort’ kan virke tilfældige, men nye ord er med til at gøre både børns verden og deres sprog større, fordi de læres i forbindelse med aktiviteter og ikke bare i det abstrakte. Man snakker jo om ordet ’hjort’ i forbindelse med dyr og ture i skoven. Hvis børnene er interesserede i de ting, skal man selvfølgelig bare følge med og snakke om dem. Og så er der jo også børn, som måske ikke af sig selv er så nysgerrige, men trænger til at få præsenteret nye muligheder. Det skal være en vekselvirkning mellem stimulation og børnenes egne initiativer,« siger han.

Læs forskningsrapporten om ’Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen’

Her finder du materialerne til sprogindsatsen