Regeringen vil lave en national handleplan for børn og unges mentale sundhed. Det er vigtigere med ressourcer til specialområdet, mener BUPL’s næstformand. Både kommunerne og BUPL peger på tidlig indsats som et centralt element i handleplanen.

Opdateret d. 28. august 2019

Af: Mikkel Kamp, Journalist

’Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.’

Så ambitiøs lyder en af overskrifterne i det ’forståelsespapir’, som Socialdemokraterne – der nu danner regering – skrev sammen med sine støttepartier kort efter valget.

Hvad det kommer til at betyde for børn og unge på specialområdet er svært at forudsige, for området er kun med lidt god vilje nævnt i sætningen: ’En national handlingsplan for mental sundhed og en gennemgang af særligt uddannelsessystemet skal identificere tiltag, der fremmer børn og unges trivsel og mindsker ”præstationskulturen’.

Det er fint med en handlingsplan, mener Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL og politisk ansvarlig for specialområdet. Hun behøver ikke tænke længe for at pege på et helt afgørende indsatsområde.

»Ressourcer er vigtigere end en handlingsplan. Kommunernes stramme økonomi går i høj grad ud over det specialiserede område, hvor der i mange kommuner er nedskæringer,« siger hun og peger på, at økonomien er så presset, at det går ud over børnene:

»Nogle børn og unge får ikke meget ud af at være i normaltilbud. Det kan være unge med diagnoser, som får langt bedre mulighed for at have et godt liv, når de er et sted med højt specialiserede medarbejdere. Nogle steder har de ikke den mulighed, og nogle steder bliver unge inkluderet i et normaltilbud, uden der følger ressourcer og ekspertise med. Men så er det ikke reel inklusion,« siger Birgitte Conradsen.

Efterlyser helhedssyn

Thomas Adelskov (S), formand for KL’s socialudvalg, hilser en national handlingsplan velkommen.

»Der sker allerede rigtig meget på området i kommunerne, og jeg kan sagtens se, at en national handleplan kan være med til at understøtte den gode udvikling med til at styrke børns trivsel – også fra børnene er helt små,« skriver han i en mail til BUPL’s Specialnyhedsbrev.

Der skal sættes ind på flere fronter, hvis det skal lykkes at styrke børn og unges mentale trivsel og bremse den triste udvikling, hvor flere og flere kæmper med psykiske vanskeligheder, påpeger Thomas Adelskov i mailen:

»Dels er der behov for, at alle parter omkring barnet er inddraget og arbejder sammen – fra sundhedspleje, psykolog og dagtilbud til skole og fritidstilbud. Dels er der brug for, at lovgivninger på tværs af de områder sættes i spil. Derfor bør en national handlingsplan have et klart helhedsorienteret fokus, som vi i KL meget gerne bidrager til.«

Fokus på tidlig indsats

Ud over at stoppe nedskæringer på det specialiserede område bør en handlingsplan fokusere på tidlig indsats, så man opdager problemer tidligere, mener Birgitte Conradsen.

Thomas Adelskov er enig med BUPL.

»Den tidlige indsats og opsporing af børn, der mistrives, ligger meget højt på KL’s dagsorden. Jo tidligere vi kan sætte ind, når et barn ikke har det godt, jo større er chancen for, at barnet ikke udvikler yderligere psykiske vanskeligheder med diagnoser, som det måske skal leve med resten af livet. Her spiller daginstitutioner, skoler og fritidsordninger en rigtig stor rolle i forhold til at arbejde kvalitativt med børnene i dagligdagen, men også i forhold til at opspore og samarbejde med andre fagprofessioner omkring børns mistrivsel,« skriver han i mailen.