Børn i de mest udsatte institutioner trives og udvikler sig bedre, når der er ekstra pædagoger omkring dem. Det viser en ny BUPL-undersøgelse af sociale normeringer.

Opdateret d. 7. februar 2020

Af: Mikkel Prytz (Journalist), Foto: Jeppe Carlsen

Det daglige pædagogiske arbejde er blevet styrket. Børnene har udviklet sig bedre. Trivslen og nærværet er steget – ikke mindst fordi vi kan arbejde i mindre grupper med børnene. Sådan lyder meldingen fra pædagoger i de institutioner, som i 2018 fik ekstra ressourcer til sociale normeringer.

I en ny undersøgelse har BUPL spurgt pædagogerne i alle de 100 daginstitutioner, der fik del i en statslig pulje til sociale normeringer, hvilken betydning det har haft i deres hverdag. Og en meget stor del af pædagoger siger, at de bedre normeringer har givet pædagogisk pote, så både børn og pædagoger blomstrer.

’Vi har mulighed for at skabe mindre læringsmiljøer med fokus på forskellige emner som sprog, motorik, kreativitet og nærområdet via ture ud af huset. At vi kan dette har hjulpet vores børnegruppe til at forstå hinanden bedre, være rummelige over for hinanden, kunne blive guidet bedre til at tackle deres konflikter og lære selv at løse dem,’ fortæller en glad pædagog i undersøgelsen

Mest udsatte lider i dag

Resultatet stemmer ifølge seniorforsker emeritus Mogens Christoffersen fra VIVE godt overens med den øvrige viden om normeringer.

»Ud fra tidligere undersøgelser, både danske og udenlandske, ville jeg også have forventet, at pædagogernes mulighed for at kunne arbejde med børn i mindre grupper giver en større trivsel, især blandt de mest udsatte børn, som lider mest under en dårlig kvalitet i dagtilbud,« siger Mogens Christoffersen, der i mange år har beskæftiget sig med betydningen af normeringer i det pædagogiske arbejde.

I alt var der 254 millioner kroner i 2018-puljen, som skulle fordeles til de 100 institutioner over en periode på tre år. Det svarer til, at hver institution i gennemsnit har fået halvanden fuldtidspædagog ekstra. Undersøgelsen tyder på, at man med relativt små midler kan skabe store ændringer i daginstitutioner, bemærker Mogens Christoffersen.
»Det vækker til eftertanke. Der er tale om en forholdsvis lille indsats i nogle institutioner, som er valgt ud fra, at de har nogle ganske vanskelige vilkår at arbejde i,« siger Mogens Christoffersen.

BUPL: Sådan lykkes vi med opgaven

Ifølge Elisa Rimpler, BUPL’s formand, sætter undersøgelsen en tyk streg under den kendsgerning, at den største barriere for at hæve kvaliteten i daginstitutioner er pædagogernes mangel på tid og en ubalance mellem opgaver og ressourcer.
»Det her resultat viser med al tydelighed, at hvis vi får flere ressourcer, kan vi også lykkes med den opgave, vi er sat i verden for som pædagoger,« siger hun.

BUPL-formanden mener, at undersøgelsen af de sociale normeringers betydning kan bruges til at se effekten af bedre normeringer i dagtilbud generelt.
»Den tildeling af ekstra ressourcer, som disse få institutioner har fået, svarer forholdsmæssigt til, hvad vi har efterspurgt med vores krav om minimumsnormeringer. Nogle politikere har hævdet, at minimumsnormeringer ikke vil kunne mærkes. Det kan vi med undersøgelsen her afvise. Hvis politikerne sørger for, at midlerne kommer helt ud på de enkelte institutioner, kan det være med til at gøre en kæmpe forskel,« siger hun.

Det virker hos os

En af de institutioner, der har fået midler til sociale normeringer, er den integrerede institution Kollektivhuset Bella i Brønshøj i København.

Leder Karin Dyhr Kristensen er glad for, at Bella i de seneste år har fået ressourcer til at ansætte ekstra pædagoger på grund af institutionens socioøkonomiske nøgletal. Den sociale normering har typisk betydet to ekstra ansatte på fuldtid og en på deltid, og det har styrket bestemte dele af det pædagogiske arbejde.

»Vi har blandt andet arbejdet meget med vores sprogindsats og relationsarbejde, og vi har haft en stor udvikling i vores forældresamarbejde. Der er flere pædagoger til at hjælpe vores børn i deres sociale og personlige udvikling, og vi kan i højere grad rumme børn med forskellige udfordringer, fordi vi har kunnet tilbyde mere fleksible læringsmiljøer,« fortæller Karin Dyhr Kristensen, som mener, at betydningen af de sociale normeringer afspejler sig i børnenes læring og udvikling:

»Når børnene skal begynde i skole, skal de kunne klare sig socialt og håndtere forskellige udfordringer. Eftersom nogle af børnene kommer til os med et efterslæb, skal den udvikling, de går igennem her, være endnu mere intens. Det lykkes vi med, og det gør vi blandt andet med baggrund i den sociale normering,« siger Karin Dyhr Kristensen.

Læs også stort tema om sociale normeringer i Børn&Unge nr. 2, der udkommer 11. februar. Her kan du møde en pædagog, der har været ansat i social normering tre gange – og det var hun begejstret for. Du kan tage med på reportage til Nøddehegnet i Næstved, hvor arbejdsglæden og den faglige stolthed har fået et boost.

Det viser undersøgelsen

93 % af pædagogerne siger, at puljerne til sociale normeringer har givet flere personaleressourcer.

De sociale normeringer har betydet, at pædagogerne kan:

  • Arbejde med børn i mindre grupper: 88 %
  • Være nærværende: 87 %
  • Arbejde med børns sproglige udvikling: 86 %
  • Hjælpe børn til at blive involveret i leg: 86 %
  • Inddrage udsatte børn i fællesskabet: 86 %
  • Hjælpe børn med at løse konflikter: 86 %
  • Samarbejde med forældrene: 78 %
  • Planlægge og evaluere: 71 %
  • Styrke det tværfaglige samarbejde: 61 %

Kilde: ’Puljemidler til sociale normeringer i 100 institutioner, hvad har de betydet?’, BUPL, januar 2020.

Undersøgelsen er sendt ud til 948 pædagoger, der arbejder på 100 institutioner, der fik støtte til sociale normeringer i 2018. 479 har svaret.