Ledere kan bedre understøtte det pædagogiske arbejde, når der kommer ekstra pædagoger i institutionen. Det viser en ny undersøgelse om sociale normeringer. Det er dog langt fra alle institutioner med brug for ekstra ressourcer, der har fået del i puljemidlerne.

Opdateret d. 18. februar 2020

Af: Mikkel Kamp, Journalist

Sociale normeringer virker. Ekstra voksne giver bedre trivsel hos børnene, styrker det pædagogiske arbejde, og så giver de lederne bedre mulighed for at lede. Det viser en BUPL-undersøgelse, hvor ledere og pædagoger i de 100 institutioner, der i 2018 fik en ekstra pose penge til flere voksne, har svaret på en række spørgsmål.

Lederne fortæller blandt andet, at de har fået bedre mulighed for at lave en mødeplan, der hænger sammen, så pædagogikken kan være i højsædet hele dagen, de behøver ikke selv udfylde huller, og så oplever hver tredje leder, at sygefraværet er faldet.

Resultaterne viser, at de sociale normeringer lever op til forventningerne, mener Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

»Det er ikke overraskende, at når normeringen bliver bedre, så får man også bedre mulighed for at udføre det pædagogiske arbejde og at planlægge det. Det understøtter, hvad vi i lang tid har sagt om normeringer. Vi skal generelt have minimumsnormeringer, og så skal vi samtidig have sociale normeringer, hvor der er særligt behov for det,« siger hun.

Tid til tidlig indsats

Pengene til ekstra personale, der blev tildelt i 2018, er fordelt på 100 institutioner i 30 kommuner. De har i gennemsnit fået omkring 1,5 årsværk pr. institution, og det kan mærket positivt. Ni ud af ti ledere oplever, at de har fået flere personaleressourcer, og det gør en forskel.

I undersøgelsen beskriver nogle, at færre medarbejdere har det svært, og der bliver registreret færre tilfælde af, at børn slår, sparker og spytter på de ansatte. Andre ledere peger på, at de har større mulighed for pædagogisk ledelse, og at personalet i højere grad kan arbejde med den tidlige indsats, som er en stor del af pointen med de sociale normeringer.

Ikke penge nok til alle

Nu er pengene efter en ny ansøgningsrunde på vej ud i nye institutioner. Eva Munck Immertreu forventer dog, at et grundlæggende problem vil gentage sig:

»I den første runde, hvor man kunne søge, var der mange institutioner, som levede op til kriterierne, men ikke fik midler, fordi der ikke var penge nok. Jeg håber, at nogle af dem kan få penge denne gang, selv om der nok heller ikke er penge nok denne gang til at støtte alle institutionerne, som har børn i udsatte positioner,« siger formanden for BUPL’s lederforening.

Ud over, at der næppe er penge nok til alle, der reelt har behovet, er der også en anden sort sky i horisonten.

»Kommunerne har til sammen sparet omkring 200 millioner på børnene på deres budgetter, så jeg er bekymret for, at nogle af de institutioner, der får midler via de sociale normeringer, samtidig får fjernet andre midler. Så kommer det jo ikke børnene til gode,« siger Eva Munck Immertreu.

Social normerings betydning for ledelse

● Det har givet styrket mulighed for pædagogisk ledelse.

● Det er blevet lettere at lave en mødeplan som hænger sammen, så pædagogikken er i højsædet hele dagen.

● Lederne behøver ikke i samme grad selv dække huller.

● Det har givet mulighed for i højere grad at have opmærksomhed på arbejde med læringsmiljøer.

● De kan inddrage forældrene mere i egne børns udvikling.

● Knap hver tredje leder vurderer, at sygefraværet er faldet.

Kilde: Undersøgelse om effekten af de sociale normeringer foretaget af BUPL.