Covid-19 betragtes ikke længere som en samfundskritisk sygdom, men institutioner og skoler skal fortsat forebygge smitte. Rengøring og udluftning er alfa og omega for at komme godt igennem efteråret, siger professor. Men BUPL hører om flere kommuner, der slækker på rengøringen.

Opdateret d. 14. september 2021

Af: Trine Vinther Larsen, journalist

Hverdagen i danske daginstitutioner, skoler og fritidsklubber ligner mere og mere tiden før coronapandemien.

Krav om mundbind og afstand er afskaffet. En ny strategi om test af nære kontakter frem for akutte hjemsendelser ved smitteudbrud er netop blevet indført. Og fra den 10. september 2021 er COVID-19 ikke længere ’samfundskritisk’, men bare en ’alment farlig’ sygdom, og danskerne går nu ind i et efterår uden restriktioner.

Men institutioner og skoler bør fortsat forebygge mod smitte med ekstra hygiejneindsatser, indskærper Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

”Afskaffelsen af restriktioner og lempelser af retningslinjer er en naturlig konsekvens af, at man ikke længere betragter sygdommen som samfundskritisk, men det betyder ikke, at man nu kan slække på hygiejnen. Når vi skal prøve at leve normalt med corona, bliver høj hygiejne endnu mere vigtigt,” siger han.

Det understreges yderligere af, at efteråret allerede har budt på flere COVID-19 smittetilfælde blandt mindre børn, store udbrud af RS-virus, usædvanligt mange vagtlægeopkald om luftvejsinfektioner samt forventninger om en ekstra hård influenzasæson forude.

”Alt fra håndhygiejne og afspritning af overflader til rengøring og udluftning er alfa og omega. Det er det, der kommer til at bære os igennem efteråret – i kombination med, at man nu tester intenst omkring de smittetilfælde af COVID-19, som konstateres,” siger Hans Jørn Kolmos.

Hold fast i hygiejnen

Samme melding kommer fra Sundhedsstyrelsen, der i en pressemeddelelse om den nye intensiverede teststrategi af nærkontakter i børnenes institutioner pointerer, at det er ’vigtigt, at holde fast i gode hygiejnerutiner, så vi kan forebygge smitte med COVID-19 og andre smitsomme sygdomme, som hvert år koster mange sygedage for både børn, forældre og personale’, skriver styrelsen.

Formand for BUPL’s Lederforening Eva Munck Immertreu er enig i, at institutionsledere skal holde fast i et højt hygiejneniveau for at holde smitten fra døren.

”Efter halvandet år med fokus på håndhygiejne og at få tørret kontaktflader af, hersker der ingen tvivl om, at jo bedre rengøring og jo større fokus, vi har på hygiejne, jo mindre sygefravær, oplever vi. Så det skal vi holde fast i fremover,” siger Eva Munck Immertreu.

Derfor bekymrer det hende, at tillidsvalgte og institutionsledere fra flere kommuner fortæller, at de ikke længere har budget til ekstra rengøring.

I en minirundspørge, hun selv foretog i en Facebook-gruppe for tillidsvalgte ledere, svarede to ledere, at de stadig får ekstra rengøring resten af 2021, en havde på eget initiativ ansat en til at tørre kontaktflader af og vaske toilettet midt på dagen, men fem ledere svarede, at rengøringen nu er fuldstændig som før corona.

”Jeg er bekymret for, hvad det betyder for smitte og sygdom i vores institutioner i efteråret, hvor vi kommer til at være mere snottede, mere indenfor og mere tæt sammen,” siger Eva Munck Immertreu.

Kommuner fjerner den ekstra rengøring

Blandt kommunerne med udfordringer med rengøringen er Kalundborg og Ikast-Brande. Og i Fåborg-Midtfyn Kommune oplever områdeleder Lissi Beier allerede konsekvenserne af mindre rengøring i hendes børnehuse.

”Vi har lige været igennem en periode, hvor vi har virus i omløb, og mange vuggestuebørn har været syge. Jeg har bedt om ekstra rengøring, men rengøringschefen tolker udmeldingerne fra myndighederne på den måde, at der ikke længere skal være ekstra rengøring i institutionerne fra efter sommerferien,” siger Lissi Beier.

Hun tænker, at noget af den aktuelle sygdom kunne være taget i opløbet, hvis kommunen havde beholdt den ekstra rengøring fra coronatiden i institutionerne.

”Der så vi jo, at rengøring gjorde en forskel for sygefraværet. Man skal selvfølgelig have tillid til dem, der fra centralt hold styrer rengøringen, og jeg går ud fra, at de i kommunen gør deres ypperste for at understøtte os ledere med alt det, de skal i den her tid. Men derfor undrer det mig også, at vi får fjernet den ekstra rengøring, særligt hvis det er noget, vi stadig har krav på at få,” siger Lissi Beier.

Ministeriet lover kompensation

Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter overfor Børn&Unge, at der fortsat er afsat midler til at kompensere kommunerne for ekstra udgifter forbundet med Covid-19, og herunder rengøringsudgifter i daginstitutioner og skoler.

Med ’Aftale om kommunernes økonomi’ for 2022 har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) aftalt, at kommunerne kompenseres for 1,3 milliarder kroner i 2021, hvoraf de 0,9 milliarder vedrører ’nettomerudgifter til rengøring i kommunale og private velfærdstilbud’, men også ’testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing’ hedder det i økonomiaftalen. De resterende 0,4 milliarder går til værnemidler.

Størrelsen på kompensationen vil afhænge af indbyggertal og kommunens indberetninger om både merudgifter og mindreudgifter, og ifølge beregninger fra KL for Finansministeriet vil udgifterne til kompensation for rengøringen alene løbe op i 0,2 milliarder kroner.

Pengene ventes udbetalt i september, oplyser ministeriet, men kommunerne har endnu ikke set en krone.

KL forventer flere penge

I KL fremhæver direktør Morten Mandøe, at kommunerne ’naturligvis forholder sig til, at dagtilbud og skoler opfordres til at følge anbefalinger i Sundhedsstyrelsens vejledning for COVID-19 om forebyggelse af smittespredning’, men han påpeger også, at aftalen med regeringen er, at ’coronaudgifter i 2021 ikke må fortrænge andre serviceudgifter’.

Det kan i nogle kommuner være grund til usikkerhed omkring, hvorvidt udgifter til ekstra rengøring fortsat bliver dækket.

”Kommunerne får ikke pengene på forhånd, og sektoren kompenseres under ét. Det betyder, at de penge, kommunerne har fået, i grove træk dækker de opgjorte coronaudgifter i foråret, mens de udgifter, der opleves nu, ikke skal dækkes af de penge, som hidtil er givet. KL har en aftale med regeringen om, at der samles op på corona-udgifterne senere i år,” skriver Morten Mandø i en mail til Børn&Unge.

BUPL: Ikke lederens kattepine

Ministeriet oplyser da også, at der i forbindelse med forhandlinger om kommunernes økonomi for 2023 vil blive foretaget en samlet efterregulering af kommunernes merudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020 og 2021.

Men mens kommunerne venter på pengene, tænker formand for BUPL’s Lederforening Eva Munck Immertreu på Lissi Beier og andre institutionsledere, der oplever, at deres kommune tøver med at bruge de nødvendige midler til ekstra rengøring.

”Ministeriet har flere gange sagt, at der er afsat midler til, at man kan have et højere rengøringsniveau end normalt, og udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen er også, at god hygiejne er vigtigt for smitteforebyggelsen. Så det skal kommunerne selvfølgelig sørge for kommer til at ske, og KL har en opgave i at betrygge kommunerne i, at midlerne er der,” siger hun.

Det skal ikke være den enkelte institutionsleders kattepine at skulle træffe beslutninger om, hvorvidt man i sit eget budget kan finde ekstra penge til rengøring.

”Så ser vi forskelle på rengøringsniveauet, og det skal der ikke være. Det er en kommunal opgave at sikre, at de anbefalinger og retningslinjer, der bliver udstedt fra myndighederne, bliver og kan blive eksekveret. Konsekvensen kan være, at vi ellers bliver lagt ned af sygdom, som vi også hører alle virologer og eksperter påpege,” fastslår Eva Munck Immertreu.

Se retningslinjer og anbefalinger til smitteforebyggelse her

Læs Sundhedsstyrelsens opdaterede ‘Vejledning for håndtering af smitte hos børn i grundskoler og i dagtilbud mv.’. fra 6. september 2021.