På nogle professionshøjskoler kan studerende i dag gennemføre en pædagoguddannelse uden en eneste musiktime. På alle skoler er musiktimetallet kraftigt reduceret. Det skyldes et mix af bekendtgørelser og uddannelsesinstitutioners fortolkning af dem.

Opdateret d. 24. februar 2018

Af: Mikkel Kamp, journalist

Nogle biler kan øge farten fra 0 til 100 på fire sekunder. Musikken på pædagoguddannelsen har gjort noget nær det modsatte: Den er gået fra 132 obligatoriske lektioner til 0 på omkring 30 år. Der er stadig studerende, som bliver undervist i musik, men mange går gennem studiet helt uden musiktimer.

Generelt er faget presset, forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er lektor på professionshøjskolen Absalons afdeling i Slagelse.
»Det er udenfor diskussion, at der er sket en enorm reduktion i musikfaget på pædagoguddannelsen,« siger han.

Musikken blev frit valg

Mikkel Snorre Wilms Boysen har undersøgt, hvor stor en plads musikken har haft på uddannelsen siden 1986.

Dengang blev det præciseret i en bekendtgørelse, at pædagoger skulle have 132 musik-lektioner i løbet af uddannelsen. Siden er det gået støt ned ad bakke for den obligatoriske musikundervisning.

Forklaringen er blandt andet, at elementer som timetal i stadig højere grad er op til den enkelte uddannelsesinstitution.

»I bekendtgørelsen fra 2014 står der, at de studerende skal opnå kompetencer med blandt andet kreative udtryksformer. Det kan være mange ting, og den lokale uddannelsesinstitution kan vælge at tolke det som, at de studerende skal arbejde med musik,« fortæller han.

Flere steder sker det bare ikke i særlig høj grad.

»Man kan leve op til uddannelsens kompetencemål på så mange måder, at det kan blive vanskeligt at argumentere for, at man for eksempel skal have et lokale udelukkende til musik. Og har man ikke et musiklokale, er det måske også sværere at argumentere for at bruge plads og kræfter på, at musik skal være en væsentlig del af uddannelsen,« siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Musikprofil på UCC

En af de professionshøjskoler, hvor studerende ikke behøver spille en tone, er UCC i København. Men specialiserer de studerende sig inden for dagtilbudspædagogik, kan de vælge en musikprofil, hvor de blandt andet lærer at spille på enkelte instrumenter, lærer både musikteori og pædagogisk teori og bliver klædt på til at gennemføre musikforløb med børn.

»Når man skal blive god til noget, kræver det, at man øver sig kontinuerligt, og det giver vi mulighed for på musikprofilen. Det er vigtigt, at nogle pædagoger har musik som en del af deres uddannelse, blandt andet fordi de gennem musikken kan være med til at danne børnene,« fortæller lektor Gitte Kampp, der er en af initiativtagerne til profilen.

Musiske fag nødlidende

Den manglende musik i pædagoguddannelsen kan mærkes i praksis, fortæller Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL. Han hører jævnligt fra pædagoger, at studerende ofte ikke kan specielt meget på det musiske og kreative område, når de kommer i praktik.

»Det er bekymrende, at de musiske og kreative fag lider nød på uddannelsen, så de studerende ikke får de håndværksmæssige færdigheder og den nødvendige viden til at gennemføre musiske og kreative aktiviteter med børnene. Det er en vigtig del af faget,« siger han.

I øjeblikket er der stor debat om pædagoguddannelsen, der efter planen skal evalueres om et par år. Lasse Bjerg Jørgensen håber og tror, at evalueringen kommer tidligere på grund af debatten, men han sætter sig ikke ned og venter.

»Vi skal sætte de her emner på dagsordenen over for rektorer, ministeren og offentligheden, og vi skal italesætte det som et problem. På de enkelte seminarier kan man gøre noget, men det skal bestemt også med, når uddannelsen eventuelt skal revideres,« siger han.


Fra 132 musiktimer til 0

Musikken på pædagoguddannelsen har flere gange skiftet karakter i takt med, at uddannelsen har ændret sig. For 30 år siden skulle studerende have 132 lektioner i musik. I dag kan man blive pædagog uden at have en musiktime. Her er en række historiske nedslag i uddannelsen.

1986: Masser af musiktimer

Det præciseres i bekendtgørelsen for børnehave- og fritidspædagoger, at de studerende skal have 132 lektioner i musik. Det er cirka syv procent af den samlede undervisning.

1992: Uddannelsen bliver bredere

Den fælles pædagoguddannelse oprettes, hvilket betyder, at musikfaget bliver bredere. Pædagogerne skal blandt andet både opnå færdigheder med at arbejde musikalsk med små børn, voksne udviklingshæmmede og unge med problemer. I bekendtgørelsen anbefales det, at musikken udgør seks procent af den samlede undervisning.

2001: Meget mere teori

Pædagoger skal nu være professionsbachelorer, hvilket betyder, at de praktiske fag nedprioriteres til fordel for de teoretiske elementer. Samtidig bliver der indført systemet med ECTS-point, så der er ikke formelle krav til antallet af musiktimer. I stedet for er det de studerendes arbejdsmængde, der er krav i forhold til.

2007: Forsvinder som fag

I den nye pædagoguddannelse forsvinder musik som selvstændigt fag. Det lægges sammen med drama og får navnet ”Udtryk, musik og drama.” Faget er ikke længere obligatorisk, men den enkelte uddannelsesinstitution kan vælge at oprette en fælles introduktion til faget.

2014: Pædagog uden én musiktime

Man kan nu blive pædagog uden at have en eneste musiktime, hvilket sker flere steder. Ordet ’musik’ er stort set røget ud af bekendtgørelsen. De enkelte uddannelsessteder kan dog stadig vælge at lade musik indgå i studieordninger – for eksempel som en del af arbejdet med kreative udtryksformer.

Kilder: Musikfaget i pædagoguddannelsen af Mikkel Snorre Wilms Boysen