Der er ikke meget udvikling i skolereformen, viser nye rapporter om reformen. 8 ud af 10 børn mener, skoledagen er for lang, og SFO’erne har det svært. Men der er ingen grund til at trykke på panikknappen, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Udgivet d. 24 november, 2017

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Det er ikke godt nok, men der er ikke grund til panik. Sådan kan man opsummere undervisningsminister Merete Riisagers (LA) reaktion på endnu en håndfuld rapporter om skolereformen, der netop er blevet offentliggjort.

Rapporterne tegner et billede af en reform, der efter tre år stadig står i stampe, og desværre er der en negativ udvikling på nogle af de områder, hvor pædagoger er tiltænkt en rolle.

Der er en tendens til, at børnene får mindre motion og bevægelse nu sammenlignet med 2015.

Og den spændende og varierede skoledag er ikke noget, som alle børn har glæde af. 8 ud af 10 børn synes nemlig, skoledagen er for lang. Det er en stigning på 4,2 procentpoint i forhold til 2015.

»Med så stor en reform så skal man ikke gå i panik efter tre år. Man skal følge tingene og hjælpe de professionelle med at implementere de forskellige elementer. Og så skal man kigge fordomsfrit på, om der er noget, der skal justeres. Der er ikke noget i rapporterne, der betyder, at man bør gå i panik,« siger undervisningsminister Merete Riisager.

 

Det er en fælles voksenbeslutning

Skoledagens længde er et problem, som skolerne selv er gået i gang med at håndtere. I halvdelen af landets skoler har man efterhånden fået indført tovoksenordninger efter paragraf 16b, som giver mulighed for at forkorte skoledagen.

»Men det er kun 16 procent af eleverne, der har fået forkortet skoledagen,« indskyder Merete Riisager og understreger, at den lange skoledag er et element, der skal følges.

»Det er de voksne, der beslutter, hvordan rammerne skal være for børnene. Og en lang række partier har samlet besluttet, at man skal have en lang og varieret skoledag. Det er en fælles voksenbeslutning,« siger hun og tilføjer:

»Børnene skal have et fagligt stærkt udbytte af at gå i skole, men selvfølgelig skal de også have et velfungerende børneliv. Det er i den optik, vi hele tiden skal vurdere det. Indtil videre er der ikke nogen forslag om at ændre på den samlede ramme,« siger hun.

De nye rapporter spørger ikke indskolingseleverne om deres holdning til skoledagens længde, men undersøgelser fra BUPL viser, at mange børn har det svært med den lange skoledag.

Derfor kan man i indskolingen sørge for, at der sker noget om eftermiddagen, ’som børnene oplever som sjovt og afslappende,’ som Merete Riisager siger. Hun foreslår, at man kan bruge bevægelsesbånd eller åben skole de dage, hvor skoledagen er længst.

 

Sårbare børn trives ikke

Et af de overordnede mål for skolereformen er at mindske betydningen af social baggrund. Desværre viser rapporterne, at ’sårbare elever har en markant lavere generel skoletrivsel og en lavere faglig deltagelse og interesse end deres klassekammerater,’ som der står.

»Det skal vi også være meget opmærksomme på at følge, for intentionen er, at det især er nogle af de børn, der trives dårligt eller har svære vilkår, som reformen skal komme til gavn,« siger Merete Riisagers og tilføjer, at nogle af de børn, som har svært ved at finde motivation, har stor glæde af bevælgelseselementerne i skolen.

SFO-tid giver venner i skolen

Fritidsordningerne har fået det svært efter reformen. Næsten 30 procent af børnene vælger SFO fra i 3. klasse, fremgår det. Men rapporterne viser også en positiv sammenhæng mellem det at gå i SFO og at have venner at lege med i frikvartererne.

SFO’erne har en vigtig funktion. Har du planer om at hjælpe SFO’erne?

»Det er vigtigt, at der er en kobling mellem det faglige, vi vil med reformen, og det gode børneliv. Det mener jeg bestemt også, at vi har øje for,« svarer hun og peger på, at Undervisningsministeriet og BUPL har sat et projekt i gang, der skal afklare pædagogernes rolle i skole og fritid.

Reformen udvikler sig ikke rigtig. Det her er niveauet, lader det til. Er det tilfredsstillende?

»Det skal helt klart blive bedre, for reformen har nogle overordnede målsætninger,« siger Merete Riisager og nævner nogle af reformens mål: At børnene skal blive så dygtige, som de kan, at reformen skal mindske betydningen af den sociale baggrund, og at trivslen skal øges.

»Vi skal have fokus på de børn, der har svært ved det, og de, som er dygtige. Der ligger nogle klare målsætninger, som vi skal vurdere. Næste år kan vi se, hvad det faglige udbytte af reformen er, men der er ingen grund til at trykke på panikknappen,« siger Merete Riisager.

Se rapportene om status på skolereformen efter tre år her.

Læs om BUPL og Undervisningsministeriets projekt om pædagogen i skolen.

Læs Børn&Unges seneste tema om skolereformen her.