Det går den rigtige vej med skolereformen. Flere pædagoger melder om en skoledag med tilstrækkelig variation og om sammenhæng mellem skole og fritid. »Det er forudsætningen for, at vi kan gøre en forskel i folkeskolen, at vi har plads til den faglighed, vi kommer med,« siger BUPL’s formand Elisa Bergmann.

Udgivet d. 14. august 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

I disse dage går skolereformen ind i sit femte skoleår. Og lige så stille går det fremad med reformen på nogle af de områder, hvor pædagoger også spiller en rolle. Således kan flere pædagoger i forhold til sidste år melde om en skoledag med tilstrækkelig variation, ligesom flere også ser en sammenhængende dag på tværs af skole og fritidsinstitution.

Det viser en vilkårsundersøgelse, som BUPL har gennemført blandt 4.000 pædagoger, som arbejder på skole og fritidsområdet.

Hvor enig er du i følgende udsagn om forholdene på din skole: Skoledagen har tilstrækkelig variation.

Hvor enig er du i følgende udsagn om forholdene på din skole: Børnene har en sammenhængende dag på tværs af skole og fritid.

Hvor enig er du i følgende udsagn om forholdene på din skole: Børnene får 45 minutters daglig bevægelse i undervisningstiden.

Hvor enig er du i følgende udsagn om forholdene på din skole: Pædagogers tilstedeværelse i skoletiden øger børns trivsel.
Kilde: Vilkårsundersøgelse,, BUPL, juni 2018, og Pædagogen i skolen, BUPL, maj 2017.

 

Pædagoger kommer til kort i opdelt skoledag

BUPL’s formand Elisa Bergmann forklarer de små skridt i den rigtige retning med, at man er ved at lære hinanden at kende ude på skolerne.

»Jeg tror også, at skoleledelserne og lærerne i højere grad har fundet ud af, hvad pædagogerne står for.  Pædagogerne er måske også blevet dygtigere til at forklare det og byde ind. Og det er forudsætningen for, at vi kan gøre en forskel i folkeskolen, at vi har plads til den faglighed, vi kommer med,« siger Elisa Bergmann.

Skal pædagogernes faglighed have plads, er det dog nødvendigt, at den traditionelle skole med en klasse, en lærer, et fag viger pladsen for mere projektarbejde.

»I de meget opdelte dage kommer man lidt til kort som pædagog. Men heldigvis går det bedre med at skabe sammenhænge mellem skole og fritid. Det er det, der skal til, hvis vi skal kunne løfte det pædagogiske arbejde i folkeskolen.,« siger hun.

Ud over mere projektundervisning med for eksempel flere ture fremhæver Elisa Bergmann elementer som ’blokdage’, altså hele dage, der er reserveret til pædagogiske aktiviteter, eller hvor eleverne bliver rykket over i SFO-regi i længere tid.

»Hvis vi kan få større blokke med SFO-tid, hvor lærerne måske kan være med, så vil de også bedre forstå, hvad fritidspædagogik indeholder,« siger hun.

Ikke mere bevægelse

På et område er der dog ikke synderlig fremgang at spore, nemlig på bevægelsen, som ellers er en hjørnesten i skolereformen. Børnene skal nemlig have 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit. Det er dog kun 45 procent af pædagogerne, der er helt eller delvist enige i, at børnene får det, en fremgang på ét procentpoint i forhold til 2017.

Det er et spørgsmål om kultur, mener Elisa Bergmann.

»Den kultur, vi skal til livs, er, at børnene skal sidde ned og lære. Den handler om, at vi højere grad skal kunne bruge legen, det sjove, bevægelsen og børnenes eget initiativ til at skabe det, som vi ved har stor betydning for, at de synes, at skolen er rar at være i, og de kan lære mere,« siger hun.