Trivsel og stærke venskaber er målet, når skoler over hele landet etablerer faste legegrupper for børn. Men børnene er trætte af, at de voksne bestemmer, hvem de skal lege med, lyder det i et nyt speciale fra DPU.

Udgivet d. 14. august 2018

Af: Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille, journalister

Når skolelærere og pædagoger over hele landet i denne tid sætter sig til at inddele klassens børn i legegrupper, er det for at forebygge mobning og styrke klassefællesskabet. Det er dog langt fra sikkert, at de obligatoriske legegrupper gavner trivslen og styrker venskaberne i klassen. I hvert fald ikke, hvis man spørger børnene selv.

Det peger et aktuelt speciale fra DPU på, der har undersøgt hvordan børn i to andenklasser på en Københavnsk folkeskole oplever legegrupperne, og hvad den organiserede leg betyder for børnenes relationer og venskaber.

Pænt nej tak

I den ene klasse, var det samtlige af børnene, som helst var fri for legegrupperne, fortæller Trine Jansen, der er den ene af to specialestuderende bag undersøgelsen.

»Når vi spørger børnene selv, er det et pænt ’nej tak’,« siger hun.

Samlet siger 8 ud af 10 børn i undersøgelsen, at de ville vælge legegrupperne fra, hvis de selv kunne bestemme, og 6 ud af 10 synes ikke, at det er okay, at de voksne bestemmer, hvem de skal lege med i deres fritid. Kun 2 ud af 10 er for det meste glade for legegrupperne.

»Jeg hader legegrupper,« siger en af børnene. Mens en anden siger:

»Jeg gider ikke, fordi at så får man ikke lov til at bestemme, hvem man gerne vil lege med.«

Legegrupper vinder frem

Det betyder ikke, at legegrupper nødvendigvis er skidt, understreger Trine Jansen, børnene ville måske også takke pænt nej til både broccoli og til at få børstet tænder.

»Men det er alligevel sigende, hvis vi skal se på legegrupperne fra barnets perspektiv, et perspektiv, vi synes, har manglet,« siger hun.

Specialet konkluderer, at legegrupperne ser ud til at kunne skabe nye relationer for nogle børn, men de kan samtidig spænde ben for, at børnene udvikler tætte venskaber med dem, de egentlig helst vil lege med.

Lærere, pædagoger og forældre organiserer i stor stil børnenes leg efter skoletid i legegrupper, viser en rundspørge, som Børn&Unge lavede blandt landets 98 kommuner sidste år. Knapt to tredjedele af de kommuner, der har svaret, meldte, at skoler i kommunen bruger organiserede legegrupper i fritiden. Rundspørgen viste også, at ingen af kommunerne havde evalueret deres erfaringer med legegrupper, men at flere vurderede, at legegrupperne styrker trivslen.

Indskrænker fritid

Legegruppernes betydning for børns trivsel og relationer er ikke undersøgt i større videnskabelige studier. Men Ph.d. i pædagogik og psykologi Ditte Dalum Christoffersen er ikke overrasket over specialets resultater. Hun har tidligere kritiseret de obligatoriske legegrupper for at skabe et unødigt pres på forældre og børn.

»Det er nogle interessante fund, idet de viser, at både forældre og børn kan opleve, at det er intimiderende, når skolen begynder at blande sig i, hvad der skal ske i den i forvejen sparsomme fritid uden for skolen, hjemme hos familierne. Det tyder på, at nogle børn oplever det som en problematisk indskrænkning af deres fritid. Men også at børnene ikke nødvendigvis kan leve op til voksen-forventninger om at ‘lege godt’ sammen, blot fordi man flytter børnene ind i hjemmene«, siger Ditte Dalum Christoffersen. Særligt fordi legegrupperne er et krav, der lægger sig på toppen af en række andre som ForældreIntra, forældredage, forældrefester og weekendudflugter, argumenterer hun.

Kilde: ’Børns erfaringer med legegrupper i folkeskolen – et casestudie’ af Martin Korsager og Trine Jansen, DPU, Aarhus Universitet, 2018 – Læs specialet her (pdf)

Læs eller genlæs Børn&Unges tema om legegrupper: