Trods stigende mistrivsel blandt skolebørn, sparer 37 kommuner på 6-18-årsområdet. Alt fra normeringen i SFO’er til den understøttende undervisning rammes, viser BUPL’s kortlægning af næste års kommunale budgetter. Tudetosset, siger BUPL. Der skal omvendt investeres, mener også Børns Vilkår.

Opdateret d. 12. november 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Foto: Colourbox

Et stigende antal danske børn og unge mistrives, viser flere undersøgelser blandt børn i skolealderen. Alligevel lægger 37 kommuner nu op til besparelser, som vil ramme de 6-18-årige hårdt. Kun 15 kommuner vil omvendt investere i området. Det fremgår af BUPL’s kortlægning af næste års kommunale budgetter for skole-, fritids- og klubområdet.

Foruden store rammebesparelser i flere kommuner ses det af kortlægningen, at nogle kommuner vil spare på to-voksenordninger i skolen. Andre vil skære i pædagogernes understøttende undervisning. Og atter andre vil enten forværre normeringen eller nedsætte pædagogandelen i SFO’erne. Der er også kommuner, som vil bruge færre midler på SSP-samarbejdet eller arbejdet med inklusion og støtte til tosprogede.

Lars Søgaard, faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for 6-18-årsområdet, finder det grotesk, at kommunerne svinger sparekniven over et allerede hårdt trængt område.

»Alene fritidstilbuddene er over de senere år blevet beskåret med snart en milliard kroner, og lige meget, hvilke af de her nye besparelser, en kommune gennemfører, så vil det øge presset på både børn og pædagoger. Besparelserne forringer normeringen, og dermed får pædagogerne endnu færre muligheder for at gøre det, de er gode til: være nærværende med børnene og støtte op om deres sociale fællesskaber og deres individuelle trivsel. Det er tudetosset at spare på børns trivsel,« siger Lars Søgaard.

Mange er ensomme

Netop børnenes trivsel er i stigende grad under pres. Flere børn og unge får diagnoser som angst og depression, og mange plages af lavt selvværd, selvmordstanker og føler sig stressede eller ensomme.

Ikke mindst Børns Vilkår oplever det i opkaldene på BørneTelefonen, hvoraf 9.000 opkald i 2018 omhandlede psykisk mistrivsel. I en ny undersøgelse fra organisationen blandt 2.465 børn i 5. til 8. klasse svarer hvert fjerde barn, at de engang imellem eller tit føler sig ensomme.

Størstedelen af de børn, der føler sig ensomme går alene med følelsen, og det gør direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjelddahl både trist og håbefuld.

»Jeg tror, alle voksne bliver triste ved tanken om, at der er så mange børn, der går rundt og føler sig ensomme. Men det gode budskab er, at vi kan gøre noget ved det, hvis fagfolk og forældre lærer at spotte de børn, der føler sig ensomme, får talt med dem og kender til de tiltag, der fremmer trivslen i en gruppe – eller man som forælder engagerer sig i og interesserer sig mere for sine børn,« siger han.

Kræver investeringer

Rapporten ‘At stå udenfor’ fra Børns Vilkår indeholder foruden resultaterne fra undersøgelsen om børns ensomhed en lang række anbefalinger til fagpersoner i og omkring skole- og fritidstilbuddene om, hvordan børnene kan hjælpes ind i positive fællesskaber.

Lars Søgaard hilser anbefalingerne velkomne, men pointerer også, at området efterhånden er så udsultet, at pædagoger i dag har alt for ringe muligheder for at nå rundt om og ind til alle børn.

»Pædagoger kan hjælpe børnene, men vilkårene for vores arbejde bliver ringere og ringere. Der er kommuner, som helt lukker fritidstilbud, og andre der skærer så meget i normeringen, at de reelt afskærer kyndige fagpersoner i bruge deres kunnen. Ved at spare fralægger kommunerne sig deres ansvar for at hjælpe de mange børn, der mistrives. Det kan være fint med akutte indsatser og gratis psykologhjælp til børn og unge, men den generelle mistrivsel, vi ser mere og mere, skal løses ved generelle investeringer i de almene tilbud,« siger han.

I Børns Vilkår anerkender Rasmus Kjeldahl, at det ikke alene handler om at have kvalificeret fagpersonale, der kan spotte børnene, men også om at have nok personale omkring dem. Ligesom BUPL efterlyser han investeringer i området.

»Der er ingen tvivl om, at der er behov for de rette normeringer, og det generelle indtryk af området er, at der er for meget pres på og for få voksne per barn. Men det må ikke skygge for, at fagligheden også skal være høj. Det handler om pædagogandel, men vi oplever også blandt pædagoger en stor efterspørgsel efter vores kurser om underretninger, og mange føler sig dårligt klædt på til at spotte børnene. Når det er sagt, er det da klart, at du kan være ligeså dygtig, det skal være, men står du alene med 20 børn, så kan du ikke bruge din faglighed til ret meget,« siger Rasmus Kjeldahl.

Sæt tidligt ind

BUPL’s undersøgelser af normeringer viser, at pædagoger allerede i vuggestuer og børnehaver oplever at stå alene med meget store børnegrupper. 17 børn i børnehaven er ikke ualmindeligt, og Lars Søgaard ser en sammenhæng mellem de årelange besparelser også på 0-6-området og de mange skolebørn, der i dag mistrives.

BUPL’s kortlægning af kommunernes budgetter for 2020 på 0-6-årsområdet viser, at der, trods politiske løfter om minimumsnormeringer i daginstitutioner og finanslovsforhandlinger med krav om investeringer i området, her venter besparelser i hver fjerde kommune.

»Det er nedslående, for det er da klart, at så længe, vi fortsætter med at udsulte også småbørnsområdet, så kommer vi ikke de større børns mistrivsel til livs. Hvis ikke barnet fra livets begyndelse i både hjemmet og siden i daginstitutionen bliver set af de voksne omkring sig, og får den nødvendige omsorg, så det vokser i sine relationer og sit selvværd, så er barnet i risiko for at mistrives senere i livet. Det så vi også i de aktuelle tv-udsendelser om normeringer,« siger Lars Søgaard.

Også Børns Vilkår anbefaler at sætte tidligt ind mod mistrivsel.

»Vi tror på, at man skal sætte ind helt fra fosterstadiet,« siger Rasmus Kjelddahl.

Se her om din kommune vil spare

Grøn kommune = Forbedringer på budgettet.

Rød kommune = Besparelser.

Gul kommune = Uændret budget.

Grå kommune = Utilstrækkelig information.