Et klassefællesskab skal plejes og passes. Det ved eleverne. Og de ved også, at de har brug for hjælp til vedligeholdelsen. Desværre er de fagpersoner, der er mest nærliggende til at løse opgaven, nemlig pædagogerne, fraværende i de større klasser.

Opdateret d. 28. november 2018

Af: Af Steffen Hagemann, journalist / Foto: Jeppe Carlsen,

Når man spørger børnene, er de ikke i tvivl: Trivsel er vigtig. De peger på, at en velfungerende klasse er fundamentet for en god skoledag. Børnenes indbyrdes relationer spiller nemlig en stor rolle for undervisningen, frikvartererne og elevernes generelle lyst til at gå i skole. Det viser den nye rapport ’Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Rapporten er kvalitativ og har fokuseret på børn fra 5. – 9. klasse. Den baserer sig på observationer i otte klasser, interviews med elever og på stile skrevet af eleverne.

Thea Nørgaard Dupont, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, har været med til at skrive rapporten og har deltaget i stort set alle observationer og interviews.

Især én ting var en øjenåbner, fortæller hun.

»Eleverne synes, det har en værdi, at der i klassen er et godt, stærkt fællesskab, som alle kan være en del af, og som er med til at udvikle dem. Men de oplever, at fokus på trivslen er forsvundet lidt, fordi de er kommet op i de større klasser.«

Eleverne efterlyser hjælp til at sikre trivslen, påpeger Thea Nørgaard Dupont.

»Eleverne kan savne, at fællesskabet bliver aktivt vedligeholdt. De peger på, at da de var yngre, var der forskellige typer af arrangementer og måder at arbejde på, som sikrede et godt fællesskab i klassen. Og at det ebber lidt ud, jo højere op i skolesystemet de kommer,« siger hun.

En opgave for pædagoger

Men hvem kan så hjælpe børnene med at pleje og udvikle det fællesskab, de higer efter?

»Det er en oplagt opgave for pædagoger. Det er det, pædagoger kan,« siger Thea Nørgaard Dupont.

Problemet er bare, at når børnene kommer ud af indskolingen, så er pædagogerne meget lidt til stede i deres skoleliv. Og rapporten har koncentreret sig om børn fra mellemtrinnet og udskolingen.

Kerneopgaven er trivsel

Det er ærgerligt, at pædagogerne ikke har mulighed for at hjælpe børnene, mener Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
»Pædagogers kerneopgave i skole og fritid handler netop om den enkeltes trivsel og adgang til fællesskaber,« siger hun.

Hun er forfatter til rapporten, ’Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole’, som forventes offentliggjort i starten af december. Rapporten er det skriftlige resultat af et projekt, hvor BUPL, Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen Absalon er gået sammen om at beskrive pædagogernes faglige bidrag i skole og fritid.

I forbindelse med projektet blev der etableret læringslaboratorier, der skulle undersøge, hvad pædagoger kan og gør, og der var det også svært at finde pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen, fortæller Trine Ankerstjerne.

»Men de steder, hvor pædagogerne så er, sætter de netop trivslen på som deres dagsorden,« siger hun og tilføjer, at læringslaboratorierne netop understregede, hvor vigtigt trivselsarbejdet er for pædagoger.

»Alt, hvad de foretog sig af aktiviteter og tiltag – om de havde arrangeret en tur ud i byrummet eller en aktivitet med bevægelse – handlede om at sikre, at alle børn er i trivsel og en del af fællesskabet,« fastslår hun.

Lærerne arbejder selvfølgelig også med trivsel i klasserummet, understreger Trine Ankerstjerne.

»Men vi bliver nødt til som fagprofessionelle at forholde os til, at rammer og vilkår for at være børn og unge er markant anderledes end tidligere. Der er brug for et andet blik på trivsel og fællesskaber, end der var tidligere. Og det blik repræsenterer pædagogerne,« siger hun.

Læs hele temaet om trivsel i Børn&Unge