Selvrespekten og kollegernes anerkendelse er vokset med trivsel som selvstændigt fag i den understøttende undervisning på Nyager Skole i Rødovre. Det vurderer både pædagoger og ledelse.

Opdateret d. 30. november 2018

Af: Malene Mølgaard, journalist

Trivselstimer på Nyager Skole er et resultat af folkeskolereformen, hvor understøttende undervisning og pædagoger i undervisningen blev introduceret.

Efter et lidt forvirrende første år besluttede Nyager Skole at sætte trivsel på skemaet som et fag med mål og metoder for alle årgange fra 0. til 9. Klasse.

»Den understøttende undervisning var ikke defineret, men nu har vi selv defineret det og er blevet mere præcise på, hvad vi vil bruge tid til,« siger skoleleder Lau Hedegaard.

Trivsel på skemaet

Ved at tage sagen i egen hånd, har skolen løst opgaven med, at pædagoger kan have en rolle i udskolingen, fastslår SFO-leder Lars Lund Jensen.

»Vi har sat trivsel på skemaet som et fag, hvor målene er, at eleverne får nogle dannelsesmæssige redskaber, som de kan bruge til at håndtere livskriser som pubertet, mobning og til digital adfærd,« siger han.

Mål giver mening

At have klare målbare mål er en stor tilfredsstillelse for mellemtrins-pædagog Brian Klaaby, som har trivselstimer i indskolingen på 3. klassetrin.

»Jeg kan rigtig godt lide mål, og her er målet vigtigt, for handler meget om livsduelighed. Før blev vi pædagoger måske brugt til lidt brandslukning. Men når jeg i trivselstimerne præventivt kan arbejde med gruppedynamikker, giver det rigtig god mening. For uden trivsel er det svært at skabe læring,« understreger Brian Klaaby.

»Målene gør det også nemmere at arbejde tværprofessionelt, fordi jeg kan fremlægge dem for mine lærerkolleger. Jeg føler mig ikke mere så isoleret, og jeg oplever, at skellet mellem pædagoger og lærere er blevet mindre,« siger han.

Ikke bare en assistent

I forhold til positionering mellem faggrupperne, så har trivselstimerne haft stor betydning, vurderer SFO-leder Lars Lund Jensen.

»Det er ikke læreren, der planlægger, mens pædagogerne bare er assistenter. Vi har nærmet os hinanden i et professionelt teamsamarbejde, fordi vi er blevet mere ligeværdige,« siger han.

»Både pædagoger og lærere er kompetente, men vi har forskellig viden, og vi ser børnene i forskellige kontekster. Vi pædagoger kan tage vores viden og det, vi observerer fra fritidsdelen med over i undervisningen og tilbage igen,« siger SFO-lederen.

Faglig stolthed

Brian Klaaby oplever, at trivselsundervisningen giver faglig stolthed.

»Vi har selv været med til at udvikle det. Bare det, at der står ’trivselstimer’ på skemaet, er et godt signal. Det er mit ansvar og mine kompetencer, der skal bruges her,« siger han.

Læs også reportage fra Nyager Skole i Rødovre i Børn&Unge nr 20/2017.


Hvad er trivselstimer?

Trivselstimerne er en del af den understøttende undervisning, pædagogerne varetager på Nyager Skole i Rødovre. Alle fritidspædagoger i Rødovre Kommune har været på kursus i didaktik. Pædagogerne planlægger indhold, læringsforløb og metoder i trivselstimerne. De står for undervisningen i de klasser eller på klassetrin, de er knyttet til.

For hvert klassetrin er udvalgt to fokusområder: I indskolingen er fokus særligt på trivsel og socialisering i klasen. På mellemtrinnet ligger fokus på forebyggelse og trivsel i nye, større fællesskaber. I udskolingen fokuseres på dannelse og personlig stillingtagen i samfundsperspektiv.