Regeringen er sammen med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF blevet enige om en aftale om tidlig pension til nedslidte. Her kan du læse, hvilken betydning det har for dig.

Opdateret d. 13. oktober 2020

Af: Clara Leck Bachmann, journalist / foto: Colourbox,

Få svar på dine spørgsmål om den nye aftale om ret til tidlig pension her:

 

 

Hvad går aftalen ud på?

Fra 2022 får de danskere, der har haft det længste arbejdsliv, lov til at gå tidligere på pension. Det er en aftale, der er indgået af regeringen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF.

 

Hvem er det overhovedet, der har ret til tidlig pension?
  • Danskere, der som 61-årige har været 44 år på arbejdsmarkedet, har ret til at gå på pension tre år før folkepensionen.
  • Danskere, der som 61-årige har været 43 år på arbejdsmarkedet, har ret til at gå på pension to år før folkepensionen.
  • Danskere, der som 61-årige har været 42 år på arbejdsmarkedet, har ret til at gå på pension et år før folkepensionen.

 

Hvad så hvis jeg ikke har arbejdet fuldtid alle årene?

Perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov, SU fra uddannelser taget efter din 40 års fødselsdag og obligatoriske praktikperioder med elevløn eller SU tæller også med i årene på arbejdsmarkedet og påvirker derfor ikke din ret til tidlig pension.

 

Hvor mange pædagoger kan få lov til at gå på tidlig pension?

I 2022 vil cirka 350 pædagoger have mulighed for at gå tidligere på pension med den nye ordning.

 

Hvad sker der med min efterløn?

Du har mulighed for at vælge tidlig pension frem for efterløn. Hvis du gør det, har du mulighed for at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant.

 

Hvornår sker det?

Ordningen træder i kraft 1. januar 2021, og den første udbetaling af tidlig pension vil ske 1. januar 2022. Det er endnu ikke muligt at søge om tidlig pension.

 

Hvor mange penge kan jeg få?

Du får 13.550 kroner om måneden før skat, og pengene er uafhængige af din samlevers indkomst og formue. Beløbet bliver modregnet, hvis din pensionsformue overstiger to millioner kroner. Til gengæld må du arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året før skat, uden at det bliver modregnet din tidlige pension.

 

Hvad mener BUPL?

»Kun ganske, ganske få pædagoger bliver omfattet af ordningen om tidligere pension. Så desværre hjælper den ikke pædagoger generelt til en værdig tilbagebagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor arbejder BUPL for, at pensionsalderen ikke stiger til mere end 68 år, og at politikerne lægger sig i selen for at sikre et arbejdsliv, vi kan holde til.

Som pædagoger har vi krav på et ordentligt arbejdsmiljø, der både fysisk og mentalt ikke overbelaster. Og det arbejder vi også ihærdigt for – ikke mindst ved at kræve ordentlige normeringer, men også forberedelsestid, løbende efter- og videreuddannelse, forbedrede seniorrettigheder og en faglig, støttende ledelse tæt på opgaven.«

Elisa Rimpler, formand BUPL

 

Men sker der ikke også noget med arbejdsmiljøet?

Jo, der bliver i 2023 afsat 100 millioner kroner, som offentlige og private arbejdspladser kan søge om for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Samtidig bliver der sat 30 millioner kroner af om året i 2022-2024 til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder i den offentlige sektor.

 

Hov, er der ikke også noget med, at seniorpensionen bliver ændret?

Seniorpension skal – i modsætning til den rettighedsbaserede ’Arne-pension’ – søges. I dag kan man søge om seniorpension, hvis man ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen. Partierne bag den nye forlig foreslår, at det hæves til 18 timer om ugen. For at få ændringen gennemført, kræver det, at forligspartierne bag den oprindelige seniorpension bliver enige om ændringen. Det er der ikke lige udsigt til. Og så skal forliget opsiges, hvilket betyder, at ændringen først kan træde i kraft efter næste valg.

Man får godt 19.000 kroner om måneden i seniorpension. Man kan søge om seniorpension seks år før folkepensionsalderen.

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og BUPL.